Hjem » Fotografering » Hvad er brændvidde og blænde?

Hvad er brændvidde og blænde?

Blænde og brændvidde er egenskaber ved kameraets optik – altså den linse, der sidder på kameraet. Linsens opgave er at slippe lys ind i kameraet, så der dannes et billede på sensoren.

Brændvidde og billedvinkel

Som nedenstående tegning viser, er brændvidden afstanden fra linsen (objektivets optiske midtpunkt) til sensoren.
Brændvidden skal dermed ses i forhold til sensorens størrelse, og det vil i sidste ende sige kameraets størrelse.

Brændvidden er afstanden fra linsen til sensoren.
Brændvidden er afstanden fra linsen til sensoren.

Samme billedvinkel – forskellige brændvidder

Da der er nøje sammenhæng mellem billedvinkel, brændvidde og sensorstørrelse, betyder det, at hvis billedvinklen skal være den samme, når sensoren bliver mindre, så bliver brændvidden også mindre. På et kompaktkamera giver en brændvidde på 5 mm samme billedvinkel som brændvidden 18 mm giver på et spejlrefleks.

Det er naturligvis noget rod, og derfor er der almindelig enighed om at bruge en fælles standard – nemlig brændvidderne på de gamle 35 mm filmkameraer. Her er en tabel med udvalgte billedvinkler og de tilsvarende brændvidder på to forskellige Canon-kameraer:

Billedvinkel Film-ækvivalent Canon DSLR Canon kompakt
65° 28 mm 18 mm 5 mm
54° 35 mm 23 mm 6,5 mm
40° 50 mm 33 mm 9 mm
20° 100 mm 66 mm 18 mm
10° 200 mm 133 mm 36 mm

Her ses sammenhængen mellem billedvinkel, film-ækvivalent og brændvidde på to forskellige kameraer – et Canon PowerShot SX230 og et Canon EOS 600D spejlrefleks (DSLR). Fx er SX230 udstyret med en zoom-optik på 5-70 mm – og det svarer til 28-392 mm på et film-kamera. For de fleste spejlreflekskameraer skal brændvidden ganges med 1,5 for at få den tilsvarende film ækvivalent. Læs mere på Wikipedia.

Det ville være nemmere hvis alle var enige om at bruge billedvinklen som fælles reference, men sådan er det ikke.

Lad os se på billedvinklen. Nedenstående foto fra Potsdamer Platz i Berlin er taget med det, der svarer til en 15 mm optik, og på billedet er der markeret to udsnit, der viser hvor meget af billedet, der ville være med, hvis man brugte andre brændvidder.

Forskellige billedvinkler
Tre forskellige udsnit med på hhv 100°, 50° og 25°. Brændvidderne er omregnet til film-ækvivalenter.

Blænde

Her går blændetallene fra 1,9 til 16.
Her går blændetallene fra 1,9 til 16.

Et andet centralt begreb er blænden. Blændeåbningen er det “hul” i linsen, som lyset kommer ind igennem. Blænden svarer til øjets iris – den bestemmer hvor meget lys, der lukkes ind. Øjets pupil svarer dermed til blændeåbningen.

Blændestørrelsen er en betegnelse for, hvor stor blændeåbningen er. Jo større blændeåbningen er, jo mere lys kommer der ind.

Blændetal

På billedet ses en gammel optik, hvor blænden indstilles ved at dreje en ring. Tallene går i dette tilfælde fra 1,9 til 16 – blændetallene skrives ofte med “f/” foran, og det bruger vi her.

Til at angive hvor stor blændeåbningen er, findes der en række blændetal, som matematisk er udregnet ud fra linsens diameter og brændvidden. Lad os se på blændetallene:

Blændetal Åbning Lysmængde Dybdeskarphed
f/2,0 Stor 128 Lille
f/2,8   64  
f/4,0   32  
f/5,6   16  
f/8,0   8  
f/11   4  
f/16   2  
f/22 Lille 1 Stor

Man bruger heldigvis samme blændetal for alle linser, og et lille blændetal betyder en stor blændeåbning. For hver blændetal på skalaen halveres lysmængden. Der kommer dermed 128 gange så meget lys ind ved blænde f/2,0 som ved blænde f/22. Den sidste kolonne er viser dybdeskarpheden. På billedet nedenfor vises selve blændeåbningen. Yderst til højre er det f/1,7 (fuld blændeåbning), og derefter følger f/2,0 – f/2,8 – f/4,0 – f/5,6 – f/8,0 – f/11 og til sidst f/16. For hvert af trinene mellem f/2,0 og f/16 halveres arealet og dermed lysstyrken.

vv
Denne optik har seks lameller, som bruges til at gøre blændeåbningen mindre. Derfor er hullerne sekskantede. Ved fuld blændeåbning er hullet helt rundt.

Dybdeskarphed

Dybdeskaphed
Her er en dybdeskarpheden lille – billedet er kun skarpt i et begrænset område.

Blændeåbningen har indflydelse på dybdeskarpheden. Billedet er et eksempel på lille dybdeskarphed. Hvis alle de små stiklinger havde været skarpe, havde dybdeskarpheden været stor.

Dybdeskarpheden afhænger af flere faktorer –  læs mere om emnet.

Læs mere om sammenhængen mellem blænde, lukker og ISO i artiklen om eksponering. Det er vigtigt at kende til! Artikel slut

8 kommentarer til “Hvad er brændvidde og blænde?”

  1. Har i årevis været oversætter for Canon Europa NV og på fagsproget kaldes det et objektiv og ikke en linse. En linse er en kage, man køber hos bageren. Et objektiv består i øvrigt af linseelementer placeret i grupper. Optik er også et besynderligt navn, som har sneget sig ind i det fotografiske sprog. Så kom jeg af med min galde 🙂

    Svar
    • 2,8 mm giver en lidt større billedvinkel, hvilket kan være en fordel. Til gengæld kan billederne være lidt mere fortegnede. Ellers er det jo meget ens. Spørg evt. butikken – det afhænger jo af, hvor det skal bruges…

      Svar
  2. Hej

    Jeg er nybegynder i “fotofaget” og har fået fat i et objektiv med en brændvidde på 20 mm og et mindste blænedtal på F2,8.

    Jeg er lidt i tvivl om, hvad dette objektiv egentlig er bedst til (landskab, portræt eller andet)

    Havd siger I?

    Mange hilsner
    Henning

    Svar
    • 20 mm er en moderat vidvinkel og er derfor mest egnet til billeder, hvor “det hele skal med” (landskaber, grupper af mennesker). På en anden side giver en stor blændeåbning som 2.8 mulighed for at lege lidt med dybdeskarheden. Klassiske portrætter er den ikke egnet til. Prøv at se, hvilke billeder du synes fungerer i denne Flickr-gruppe, de er alle taget med en 20 mm linse (som dog er er mere lysstærk, og som derfor har en mindre dybdeskarphed ved fuld blændeåbning).

      Svar
  3. Tak for en god, interessant og informativ artikel om brændvidde.
    Under artiklen indledes et afsnit om blænden af en misforståelse eller forkert formulering til forvirring efter min mening. Jeg mener, at ved sammenligning med et øje må pupilen svare til objektivets linse der stiller skarpt og iris til blænden der regulerer lysindfaldet. Dvs. iris ligesom blænderen afskærmer for lyset, heraf navnet blænde, som blænder af eller afskærmer for lyset, så en stor blænde (stor afblænding af lyset) giver et lille hul til lyset at slippe igennem. Blændetallet angiver dermed ikke blændeåbningens størrelse men selve blændens størrelse. Dermed giver det også mening at et stort blændetal angiver en stor blænde og dermed en lille blændeåbning til et lille lysindfald. Blænden er ikke hullet men blænden bestemmer størrelsen af hullet.

    Svar

Skriv en kommentar