Hvad er dybdeskarphed?

Her der fokus på blomsten, og billedet havde været mindre interessant, hvis de grønne blade i baggrunden også havde været skarpe.

Dybdeskarphed (eller DOF: Depth Of Field) er en betegnelse for hvor meget, der er skarpt ud over det punkt, der fokuseres på.

Er dybdeskarpheden stor, er der et stort område, der er skarpt. Er dybdeskarpheden lille, er det et lille område, der er skarpt.

På billedet er dybdeskarpheden lille – der er fokuseret på blomsten, og baggrunden er helt sløret.

Havde dybdeskarpheden været større, ville der have været flere konturer i baggrunden.

Havde dybdeskarpheden været mindre, havde kun en del af blomsten været skarp.

Færre forstyrrende elementer

Når dybdeskarpheden er lille, er der mulighed for at tage billeder, hvor skarpheden bruges til at fremhæve motivet og sløre de forstyrrende elementer.

Der er flere elementer, der påvirker dybdeskarpheden:

Blændeåbningen
Brændvidden
Sensorstørrelsen

Blændens betydning

Blændeåbningens størrelse har stor indflydelse på dybdeskarpheden: En stor blændeåbning giver mindre dybdeskarphed og lille blændeåbning giver større dybdeskarphed. Se eksemplet nedenfor, hvor samme billede er taget med et spejlrefleks på forskellige blænder fra 5,6 til 28. Brændvidden svarer til 300 mm.

Her kan man se, hvordan dybdeskarpheden stiger, når blændetallet stiger (blændeåbningen bliver mindre).

Brændvidden

Man siger normalt at lange brændvidder har mindre dybdeskarphed end korte brændvidder: Vidvinkel har stor dybdeskarphed, mens tele har lille dybdeskarphed. Det er imidlertid mere kompliceret end som så, men som tommelfingerregel er det en god rettesnor. Læs en uddybende forklaring nedenfor.

Den mere komplicerede forklaring

På nedenstående tegning symboliserer den brune streg motivet (fx egernet), der er i fokus. Firkanterne er fx grene, der også er skarpe, men trekanterne og stjernerne er andre elementer, der ligger udenfor det skarpe område. Pointen er nu, at de to optikker har nogenlunde samme dybdeskarphed, hvis motivet fylder det samme i billedet – og det gør den brune streg i på tegningen. Problemet er så blot, at vidvinklen får meget mere baggrund med (fx trekanterne), og at vidvinklen skal meget tæt på motivet, med de problemer det giver. Se evt. mere om dette hos Luminous Landscape – der er også billedeksempler.

Dybdeskarphed med to forskellige optikker — Illustration af at brændvidden i teorien ikke har den store betydning for dybdeskarpheden – hvis ellers kameraet og blændeåbningen er den samme, og vidvinklen er rykket så tæt på, at motivet fylder det samme i søgeren.

Sensorens størrelse har stor betydning

Sensorens størrelse har en helt afgørende indflydelse på dybdeskarpheden, og det er meget nemmere at tage billeder med lille dybdeskarphed, hvis du bruger et spejlreflekskamera.

Bruger vi det, der svarer til en brændvidde på 200 mm til et motiv, der er fem meter væk, er det skarpe område omkring de fem meter meget større med et kompaktkamera end med et spejlreflekskamera. Se tabellen:

Kameratype	Blænde	Skarpt område
Spejlrefleks	5,6	0,2 m
Kompaktkamera	5,6	1,3 m
Spejlrefleks	22	1,3 m
Kompaktkamera	22	7,2 m

Her kan man se dybdeskarpheden ved to forskellige brændvidder med et spejlrefleks og et kompaktkamera. Bemærk, at kompaktkameraet ved blænde 5,6 har samme dybdeskarphed som spejlrefleksen har ved blænde 22.

Forskellen i dybdeskarphed mellem et kompaktkamera (lille sensor) og et spejlrefleks (stor sensor) illustreres tydeligt på billederne nedenfor.

xcvxc — De to billeder er taget på samme afstand med nogenlunde samme billedvinkel og blænde. Under ens forhold har kompaktkameraet meget større dybdeskarphed. Nogle gange er det en fordel, andre gange er det en ulempe – det afhænger af motivet.

Læs mere om kompaktkameraer og spejlreflekskameraer.

Hyperfocal distance

Det er lidt nørdet, det her. Da enhver optik har en vis dybdeskarphed, behøver man ikke indstille afstanden på uendelig (∞) for at få genstande, der er “uendelig langt væk”, skarpe.

hyperfocal chart Har man fx et Canon EOS 600D, og indstiller man på brændvidden 50 mm og blænden på f/8, vil den fjerne baggrund i princippet blive skarp, hvis afstanden stilles på 16,5 meter. Ja, faktisk så vil alt fra 8,3 meter til ∞ blive skarpt.

Dermed er Hyperfocal distance (eller hyperfocallængde) for denne brændvidde på dette kamera ved denne blænde 16,5 meter. Hvis blænden ændres til f/4 er der mindre dybdeskarphed, og dermed bliver hyperfocal distance længere – nemlig 32,9 meter (alt fra 16,5 meter til ∞ bliver skarpt).

Den slags er jo ikke noget man kan huske, men heldigvis er der et fint online-værktøj man kan bruge – helt gratis.

På Dofmaster.com kan man indtaste sine oplysninger og få beregnet dybdeskarphed og hyperfocal distance. Man kan også downloade beregneren som et program.

Dofmaster har også et værktøj, der kan lave en graf over hyperfocal distance, som man kan printe ud. Et eksempel kan ses til højre.

Det ligger matematik bag, og i ovenstående er uendelig på den anden side af 3 km. Stiller man fx på 16,0 meter fremfor 16,5 meter, beregnes det skarpe interval til at ligge mellem 8,12 meter til 521 meter. Om man kan se forskel på det endelige billede er nok tvivlsomt.

(Opdateret marts 2014).