På dette gamle, slidte spejlreflekskamera kunne man stille lukkertiden på en karrusel. På moderne kameraer sker valget af hastighed via en menu – eller automatisk.
Lukkerhastigheden er en betegnelse for, hvor længe blænden er åben. Jo længere tid blænden er åben, jo mere lys kommer der ind – og jo større er risikoen for rystede billeder.
Tallene på billedet skal læses som 4 sekunder, 2 sekunder, 1 sekund, ½ sekund, ¼ sekund osv – op til 1/1000 sekund. For hver trin nedad halveres den lysmængde, der slippes igennem.
Hvis lukkeren er åben for længe, risikerer man som nævnt rystede billeder, og kameraet vil normalt advare om dette i søgeren – fx ved at et flash-symbol blinker.
Skal man bruge en lang lukkertid, kan man anvende et stativ. Der er størst risiko for rystede billeder, når man bruger en lang brændvidde – den forstørrer så at sige de små bevægelser, der altid vi forekomme.
Huskeregel
I filmkameraernes tid var der en tommelfingerregel for sammenhængen mellem lukkertid, brændvidde og risiko for rystede billeder:
- Brugte man en 30 mm optik skulle man mindst bruge 1/30 sekund
- Brugte man en 50 mm optik skulle man mindst bruge 1/50 sekund
- Brugte man en 100 mm optik skulle man mindst bruge 1/100 sekund
- osv…
Læs mere om sammenhængen mellem blænde, lukker og ISO i artiklen om eksponering. Det er vigtigt at kende til! 