...
Hjem » Computer » Hvor skal du købe blækpatroner og tonerpatroner?

Hvor skal du købe blækpatroner og tonerpatroner?

Toner til Samsung CLP-365
Toner til Samsung CLP-365

Når du skal købe blækpatroner (til inkjet-printere) og tonerpatroner (til laserprintere), er der flere ting at overveje. Den ideelle leverandør har god service, gode priser og stort udvalg. 

Leverandører med god service

Trustpilot har en liste over leverandører af printertoner – Trustpilot vurderer firmaers troværdighed ud fra brugeranmeldelser. Oversigten viser ikke de helt store forskelle på vurderingerne, men der er ret stor forskel på antallet af anmeldelser.

Nogle af firmaerne er endvidere e-mærket, hvilket betyder at firmaerne lover at leve op til de krav, der stilles af e-handelsfonden

Hvis firmaerne har en god Trustscore, som er baseret på mange anmeldelser, skulle det indikere, at man trygt kan handle der.  I tabellen nedenfor er der fem forhandlere, der  har mindst 2.000 anmeldelser, som har en Trustscore på mindst 4,5 (5 er bedst). Alle er e-mærket og alle har specialiseret sig i printertilbehør.

Klikker man ind på anmeldelserne hos Trustpilot, vil man se, at lavere rangerede firmaer normalt også har mange tilfredse kunder – men der er altså nogle utilfredse, og det trækker ned. 

Forhandler  URL  Anmeldelser Trustscore E-mærket*
Inkpro.dk inkpro.dk 29.606 4,7 Ja
Pixojet ApS pixojet.dk 10.771 4,6 Ja
Printerpatroner printerpatroner.dk 8.053 4,8 Ja
KompatibelINK kompat.dk 4.548 4,7 Ja
Ink House ink-house.dk 2.883 4,7 Ja

Kilde: Trustpilot (januar 2020)

Priser og udvalg

Trustscoren siger noget om kundetilfredshed og service, men ikke nødvendigvis noget om priser og udvalg – så lad os se lidt på det hos de fem forhandlere. 

Mærkelig forkortelser
Tonerne har mærkelige navne som fx CLI-551BK, men der lidt system i galskaben: BK står for sort (BlacK), C står for Cyan, M står for Magenta og Y for gul (Yellow). XL signalerer at der er mere indhold i, så der er toner til at printe flere sider.

Jeg har tilfældigt udvalgt tre printere, som jeg vil finde tonere til 

  • Monokrom (sort-hvid) laser (HP LaserJet Pro M15w)
    – her findes kun en type toner, som hedder  HP 44A
  • Inkjet-printer (Canon Pixma iP7250)
    – her findes en almindelig sort toner, der hedder PGI-550 PBBK (15 ml), og tonere til farve/fotoprint (CLI-551XLBK, CLI-551XLC, CLI-551XLM og CLI-551XLY) alle med 11 ml, der findes også udgaver med 7 ml. Endelig findes der en Value Pack, der hedder CLI-551 C/M/Y/BK
  • En farvelaser (Brother MFC-9339 CDW)
    – her hedder tonerne TN241BK, TN241C, TN241M og TN241Y og nogle lidt større udgaver hedder TN245BK, TN245C, TN245M og TN245Y

Se sammenligning af priser nedenfor.

Original eller kopi-toner?

Der er ingen tvivl om, at printerfabrikanterne tjener gode penge på at sælge tonere. Fx koster 7 ml cyan toner til Canon Pixma iP7250 kr. 120 hos Canon. Det er mere end kr. 17.000 pr. liter!

De høje priser har åbnet et stort marked for kopi-tonere (eller kompatible tonere). Printerfabrikanterne gør sig store anstrengelser for at advare mod kopi-tonere, og mange prøver også at blokere for kopi-tonere med specielle chips mv. Det er lidt af en jungle. Læs i øvrigt artiklerne om printere Køb af printer I: Hvilken printer har du brug for? og Køb af printer II: Find det bedste tilbud

Skal man købe kopi-toner, er det vigtigt at købe hos en forhandler, som man kan have tillid til – og det kan man formentlig have til de fem, der er nævnt ovenfor. Men der kan nemt være andre forhandlere, der er ligeså gode og billige…

Kvalitet af kopi-tonere

Mens man ved, hvad man får mht. originale tonere, er kvaliteten mere uvis ved kopi-tonere – der findes sikkert både gode og mindre gode produkter. Nogle forhandlere har tonere i forskellige prisklasser – så her må man formode at de dyreste er bedre end de billigste.

Sammenligning af de fem forhandlere

Jeg har tilfældigt udvalgt én toner til hver af de tre printere og har søgt efter den hos forhandlerne. Nogle forhandlere have ikke alle tonere, og det kan jo skyldes, at de ikke indgår i sortimentet – eller at jeg ikke kunne finde dem. Havde jeg valgt andre eksempler, havde billedet måske været anderledes.

Ikke helt nemt at søge
Der er normalt to måder at finde tonere på – enten ud fra printernavnet eller ud fra tonerens navn. Hvad der er nemmest varierer. Det kan være svært, for der findes myriader af printere, og der findes mange, mange forskellige tonere.

*) Toneren fandtes ikke i webshoppen, da jeg søgte – eller måske kunne jeg ikke finde den.

Brug Pricerunner

Kopiprodukter er svære at sammenligne, men det være en god idé at sammenligne priserne på fx Pricerunner.

Pricerunner har en side om printerpatroner, hvor man kan filtrere på bl.a. pris, producent, type (fx blæk) og farve.

 

Annonce i samarbejde med PriceRunner

Artiklen er opdateret 2020. Den er oprindeligt fra 2014.Artikel slut

4 kommentarer til “Hvor skal du købe blækpatroner og tonerpatroner?”

    • Så vidt jeg kan se, fører Cheapink ikke originalvarer, og det er de originale patroner, jeg sammenligner. Kopiprodukter er ikke til at sammenligne, da de kan være vidt forskellige.

      Svar

Skriv en kommentar

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.