Speed pc’en op med en SSD-disk

En SSD-disk er meget hurtigere end en gammeldags harddisk – SSD-disken er nemlig uden mekaniske dele, og det giver flere fordele i forhold til en almindelig harddisk:

• Den er meget hurtigere
• Den er mere robust
• Den skal ikke defragmenteres

Det er en derfor god ide at udskifte harddisken i pc’en med en SSD-disk.

Desværre er en SSD-disk noget dyrere end en almindelig harddisk, så det er ikke gratis at udskifte en stor harddisk på fx 1 TB (dvs. 1.000 GB). I marts 2019 koster en 1 TB SDD disk fra under kr. 1.000. For fem år siden var prisen meget, meget højere, og på blot et år er prisen nærmest halveret.

Kan man nøjes med en lille SDD-disk er prisen meget overkommelig.  

Har man en bærbar, er man nødt til at udskifte den indbyggede harddisk, men har man en stationær pc, kan man i stedet supplere med en SSD-disk, da der normalt er plads til flere harddiske i stationære pc’er.

Udbygger man den stationære pc med en SSD-disk, kan man forbedre performance væsentligt.

Fidusen ved at supplere med en SSD-disk

Skal der være noget særligt vundet ved at supplere med en SSD-disk, skal man sørge for at de filer, der trækkes mest på, ligger på SSD-disken. 

I praksis betyder det, at man skal bruge SDD-disken til styresystem og programmer – og så bruger man den gamle harddisk til data (dokumenter, billeder, musik, videoer mv).

Det er desværre en lidt større proces at få styresystem og programmer til at køre fra en SSD-disk. Det kan gøres på to måder:

• Komplet geninstallation
  Man kan lave en komplet geninstallation, hvor SDD’en bliver C-drev og den gamle harddisk  bliver D-drev. Det er et stort, tidskrævende arbejde, men til gengæld får man samtidig ryddet godt og grundigt op.
• Flytning af styresystem og programmer til SSD-drev
  Denne fremgangsmåde kræver, at man kloner den gamle harddisk over på SSD’en. Problemet ved denne fremgangsmåde er, at der normalt ikke er plads på SSD’en. Man skal derfor slette sine data fra harddisken, så “resten” kan ligge på SSD’en. Løsningen er ikke så “ren” som den komplette geninstallation, men man slipper for at geninstallere Windows (inkl. utallige opdateringer) og programmer.

Kloning

Nedenfor kan du læse, hvordan det forløb, da jeg brugte kloningsmetoden, og satte en 120 GB SSD i min pc, der i forvejen havde en harddisk med i alt ca. 600 GB programmer og data.

Jeg læste en artikel om kloningsmetoden på Lifehacker, (der er et link til artiklen nederst).

Trinene i kloningsmetoden er:

1. Lav backup af den gamle disk på en ekstern harddisk
   Har du ikke en ekstra ekstern harddisk, må du skaffe dig en. En 1 TB ekstern disk fås fra ca. kr. 5-600. Efterfølgende kan du bruge den til backup, så det er en god investering. Kopieringen kan godt tage lang tid, så husk at indstille strømstyringen, så maskinen ikke går i dvale undervejs. Defragmenter inden backup – læs om defragmentering.
2. Slet datafiler 
   Dokumenter, musik, videoer, fotos mv slettes. Når der er ryddet op vil Windows og programmer formentlig fylde mellem 20 og 50 GB – og det er der jo nemt plads til på en 120 GB SSD-disk.
3. Migrer til SSD
   Nu skal SSD-disken sættes ind i pc’en. Disken bruger SATA, og det gør din maskine formentlig også. Er den meget gammel har den den ikke SATA, og så skal du også købe en SATA-controller (eller en SATA-converter), og så bliver det for dyrt og besværligt. Man kan bruge kloningsprogrammet EASEUS Backup til formålet.
4. Slet/formater den oprindelige harddisk
   Når du har klonet drevet, og du har en backup af dine data, kan du formatere den oprindelige harddisk og bruge den som D-drev. Læs tippet i rammen nedenfor.
5. Flyt dine Bruger-mapper fra SSD til Harddisk
   Artiklen i Lifehacker beskriver hvordan du sikrer dig, at Windows bruger harddisken – og ikke SSD’en – til data.
6. Kopier dine gamle data over på harddisken
   Nu skal dine dokumenter mv. kopieres over på harddisken.

Kommentar til punkt 4: Jeg gjorde faktisk det, at jeg byttede rundt på harddiskene i pc’en og i det eksterne drev – de var nemlig nogenlunde ens. På den måde kunne jeg altid sætte den gamle disk i igen, hvis det skulle drille. Men det kræver jo, at du kan åbne det eksterne drev uden at ødelægge noget.

Nu skulle det hele være klar. I BIOS-opsætningen skal du ændre boot-rækkefølgen, så systemet booter på SSD’en.

Windows-eksperten Jes Nyhus, som jeg har arbejdet sammen med i mange år, har lavet en vejledning i bruge Windows’ indbyggede kloningsværktøj – Systemafbildning – download den her som PDF.

Så nemt gik det ikke for mig

I mit tilfælde fungerede det desværre ikke. Det virkede som om, der ikke kunne bootes fra SSD’en. Jeg tror godt, jeg kunne have fået det til at virke, men jeg besluttede i stedet at lave en frisk installation af Windows:

Jeg fjernede den gamle harddisk og satte SSD’en i maskinen i stedet. Så installerede jeg Windows via den recovery-dvd, der fulgte med pc’en, da jeg købte den.

Der skulle rodes en del med drivere, endeløse Windows-opdateringer, men det lykkedes.

Nu booter maskinen på 30 sekunder. Før tog det over fem minutter – og det skyldes både SSD’en og en frisk Windows-installation.

Lifehackers beskrivelse

Du kan læse artiklen her – inklusive en hel del brugerkommentarer. 

Held og lykke med projektet!

^{Artiklen er fra maj 2013 og er opdateret marts 2019.}