
Et fotofilter bruges især på spejlreflekskameraer, hvor det skues på selve optikken.
Da man fotograferede analogt, var det ret almindeligt at have en lang række filtre, men de fleste er overflødige nu, hvor kameraerne er digitale.
Fx kunne man fx bruge et svagt rosa filter, når man fotograferede i gråvejr for på den måde at gøre billederne mindre blålige.
I dag kan man blot stille på hvidbalancen, eller man kan rette farvestik i et billedbehandlingsprogram. Det kan du læse mere om her.
Polfiltre og gråfiltre
I dag er det primært polfiltre og gråfiltre, der er relevante at bruge.
Gråfiltre
Et gråfilter er en slags “solbrille” som har til formål at begrænse det lys, der kommer ind i gennem optikken.
Hvis der er meget lys, er man jo tvunget at bruge kort lukkertid og lille blædeåbning, men hvis man gerne vil bruge lang lukkertid eller stor blændeåbning i den slags vejr, er løsningen at bruge et gråfilter.
Gråfiltre, der også kaldes også ND-filtre (neutral density), fås i forskellige udgaver, og da de er grå, påvirkes farverne ikke. De kan fx hedde ND4 og ND8 – alt efter hvilken faktor, de reducerer lyset med.
| Hvorfor bruge lang lukkertid? Det er nødvendigt at bruge lang lukkertid, hvis man gerne vil have en bevægelseseffekt i billedet. Tager man fx et billede med stativ af en gade, vil kørende biler mv. blive slørede, hvis der bruges lang lukkertid. | Hvorfor bruge stor blændeåbning? Med stor blændeåbning bliver dybdeskarpheden mindre, og det er en effekt, der er svær at opnå, hvis der er meget lys. |
Graduerede filtre
Der findes en særlig type gråfiltre, der er graduerede. Graduerede filtre er ikke ensfarvede grå – de har i stedet et forløb, der går fra klar til grå. De bruges fx til at dæmpe lyset fra en lys himmel.
Polfiltre
Effekten af polfiltre (eller CPL-filtre) kendes fra Polaroid solbriller: de fjerner nogle af reflekserne fra vand og blanke overflader. Polfilteret kan også give en flot, dybblå himmel på landskabsbilleder i solskinsvejr.

Polfilteret tager lidt af lyset, og det kan derfor fungere som en slags ND-filter.
| Filtre uden effekt Det vigtigste filter, du kan købe, er et filter, som slet ikke har noget synlig effekt! Sætter du et sådan filter på dine optikker, beskytter du nemlig selve linsen mod støv og ridser. Du kan fx købe et UV-filter, som samtidig filtrerer en lille smule af det ultraviolette lys. Læs mere i artiklen Hvordan beskytter jeg mit udstyr. |
Filteret skal passe på optikken
Filteret skal jo passe på optikken, og her varierer størrelserne, så det er langt fra sikkert, du kan nøjes med et filter af hver type.
Cokin-filtre

En særlig type filtre er Cokin-filtre (oprindelig navngivet efter en fransk filterproducent). Cokin-filter består at et firkantet stykke glas (fx polfilter eller ND-filter), som kan sættes i en holder, som sidder foran optikken.
Holderen sættes på optikkens skruegevind, og man skal have adaptere til de optikker, man har.
Der er flere fordele: Dels skal man kun have ét af hvert filter (og filtre er dyrere end apadtere), dels er de hurtige af skifte, og dels kan man nemt sætte flere filtre på samtidig.
Cokin-filtre bruges som regel kun, når kameraet er monteret på et stativ.
Filtere af Cokin-typen kan fx købe på Ebay (i forskellige kvaliteter).
Mere om filtre
Du kan evt. læse mere filtre og se billedeksempler hos Fotostart.dk. Hos 24hshop.dk kan du købe filtre mv. til fornuftige priser.