• Annonce

Brug af manuelt objektiv på Sony A6000

Adapter til gamle Pentax-kompatible objektiver.

Der er rig mulighed for at bruge gamle objektiver på spejlfrie/mirrorless Sony-kameraer – man skal blot have den rigtige adapter. Og der er mange penge at spare.

Jeg har fx købt et glimrende Pentax SMC 50mm f1.7 til omkring kr. 250 på DBA.DK – dette objektiv var i den analoge tidsalder standardobjektiv til mange Pentax SLR-kameraer.

Adapteren

Adapteren er simpelthen en mellemring (uden glas), der har Sony-bajonet i den ene ende og Pentax (eller Canon, Olympus osv.)-bajonet i den anden.  

På Ebay har jeg købt en PK-NEX-adapter til ca. kr. 60-70 (inkl. forsendelse) af mærket Fotga. Den fungerer fint og virker solid (lavet af metal). Adaptere til andre mærker findes også på Ebay. Du kan også prøve at se, hvad du kan finde på Pricerunner – men det er noget dyrere.

Der er visse faldgruber, når du handler på Ebay – læs artiklen om emnet.

Brug af objektiv med adapter

A6000 med adapter og Pentax-objektiv.

Når objektivet er sat på kameraet med adapteren som mellemring, skal kameraet indstilles, så det kan fungere med objektivet.

Tillad brug af manuel optik

Kameraet kan ikke “se” at der er monteret et objektiv via adapter, og umiddelbart kan man ikke få lov at tage billeder uden at et objektiv er monteret.

Man skal derfor ind i menuen og tillade det:  3-5 (Udløser u/ obj.). Læs mere om menuerne i artiklen Indstillingerne i MENU på Sony A6000.

Manuel fokusering

Da automatikken ikke fungerer med en manuel optik, skal der fokuseres manuelt, og det kan derfor være nyttigt at slå MF-hjælp til ( 1-2).

Det kan også være en godt ide at programmere C1 til at aktivere Fokusforstørrelse (indstilles her:  6-2). Du kan indstille time out for fokusforstørrelse her:  1-3).

Endelig kan det være en god ide at aktivere Maksimumniveau ( 2-1) – så markeres de områder, der har størst kontrast (som typisk er der, hvor der er fokus). Vælg markeringsfarven her:  2-2.

Lysmåling

Lysmåleren virker stadigvæk, men det eneste kameraet kan kun regulere lukker og ISO. Blænden indstiller du manuelt på objektivet. 

Et prøvebillede

Dette billede et taget med det viste Pentax-objektiv ved fuld blændeåbning. Objektivet har en brændvidde på 50mm, men da det er et full frame objektiv (til et 24×36 filmkamera) er den effektive brændvidde 75mm. 

Meget mere lys

Ved fuld blændeåbning slipper objektivet 4-8 gange så meget lys ind som standard-zoomen, og det betyder, at man kan tage billeder under mere kritiske lysforhold (bemærk dog at dette til dels kompenseres ved, at standard-zoomen har stabilisering).

Lille dybdeskaphed

En anden fordel er, at et 50mm objektiv med f1.7 har en meget lille dybdeskaphed, og det betyder, at både forgrund og baggrund bliver sløret.

Billedet til højre er et udsnit af til foto, der er taget på ca. 50cm afstand, og her dybdeskarpheden så lille, at kun hjørnet af den lille chilidåse står skarpt. Den slags effekter er umulige med et mobilkamera, som har en meget høj dybdeskarphed.

Som nævnt kan du købe en god, lysstærk optik på DBA til en meget fornuftig pris. Det kan være et godt alternativ til at købe en originalt Sony E-objektiv, som nemt kan koste 10 gange så meget.Artikel slut

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Relevante artikler og annoncer