Hjem » Nettet » Shop på Ebay og spar penge

Shop på Ebay og spar penge

 

ebay-logo-cropSelvom der er rigtig mange, der handler på nettet, har de fleste nok en vis reservation overfor at handle på udenlandske hjemmesider som fx Ebay, Temu eller Amazon.

Der kan ellers være mange penge at spare, og man kan finde varer, der slet ikke kan købes på det danske marked. Til gengæld kan det også blive en dyr fornøjelse, hvis man ikke ser ser for og kender reglerne.

Det er bestemt ikke blevet nemmere efter Storbritannien er trådt ud af EU og efter de nye EU-regler, som trådte i kraft 1. juli 2021.

Told, skat og moms

Tidligere var der en bagatelgrænse på kr. 80 ved køb udenfor EU, men den findes ikke mere. 

De nye EU-regler

Pr. 1. juli skal der betales moms på alle varer, der købes udenfor EU – ikke kun varer, der koster over kr. 80. Det kan umiddelbart lyde meget overkommeligt, men transportøren (fx postnord), som skal håndtere opkrævningen, har ret til at tage sig betalt for dette. Håndteringsgebyret/importgebyret ligger på kr. 150-250.

Køber du en lille sjov ting fra Kina til kr. 20-25, kan den dermed komme til at koste det 10-dobbelte.

Særlig momsordning
Momsen betaler du, enten når varen ankommer til Danmark, eller i den netbutik, hvor du køber varen. Du kan betale moms direkte i netbutikken, hvis butikken har tilsluttet sig en særlig ordning for varer, der koster under 150 euro. Ordningen betyder, at der betales dansk moms af salget, men til gengæld skal der ikke betales importmoms. (Toldstyrelsen)

Mange regler

Det er lidt af en jungle, for dels er der regler for lande udenfor EU, men der er også punktafgifter på visse varer (også indenfor EU – fx alkohol), og der er en særlig aftale med Storbritannien, så muliggør fritagelse for told.

Vi skal ikke gå mere ind i reglerne her, men du kan læse mere:

Tommelfingerregel
Når man handler på nettet udenfor Danmarks grænser, er man på nogenlunde sikker grund, hvis man holder sig indenfor EU.

Ebay

Ebay er et amerikansk firma, som bl.a. ejer Den Blå Avis. Ebay har ikke egne varer – alt hvad der sælges, sælges fra tredje part. Sælgerne er typisk private eller små firmaer. Sælgernes forretning er ofte baseret på Ebay, så de er meget opmærksomme på at yde god service. Bliver de smidt ud af Ebay eller får de dårlige ratings, er deres forretning ødelagt, så det ansporer dem til at opføre sig pænt.

For at handle på Ebay skal du oprettes som bruger, men du kan godt kigge på varerne uden at være registreret.

Oprettelse som bruger

Når du skal oprettes som bruger på Ebay, trykker du på Register og følger vejledningen. 

Billedet til højre er set på en mobil. Bruger du mobil til Ebay, vil jeg foreslå, at du bruger Ebays app. Jeg foretrækker at bruge computeren, når jeg besøger Ebay.

PayPal

På Ebay sker betalinger ofte via PayPal, og det bliver du automatisk guidet hen til. Du knytter PayPal til din bankkonto, så beløbet automatisk trækkes der, når du giver lov til det.

Køberbeskyttelse

Både Ebay og PayPal har en fornuftig køberbeskyttelse. Jeg bruger begge dele og har aldrig haft problemer. Begge firmaer en meget afhængige af at have et godt renommé, så de går langt for at have tilfredse kunder.

Ebay – hvilken udgave?

Ebay findes i mange lande og dermed på mange sprog (engelsk, tysk, fransk, spansk, italiensk – men ikke på dansk, norsk eller svensk).

Der findes ikke en EU-baseret udgave på engelsk, som de fleste ellers nok vi foretrække, men i en vis udstrækning kan du godt finde varer fra EU på den engelske udgave. Men der er dog flere varer fra EU på de EU-baserede sider.

Varens placering

Når du har søgt på en vare, kan du vælge at se varer fra EU. I den engelske udgave står det under Item Location. I den tyske udgave hedder det Artikelstandort.

Pris og forsendelse

Når du sammenligner priser, skal du huske at se på pris og porto samlet. Du kan sortere efter Lowest price + P&P på den engelske udgave. I den tyske hedder det Niedrigster Preis inkl. Versand zuerst.

Ebay.de

Er du ikke så skrapt til tysk, kan du prøve at søge på engelsk (hvis det er bedre). 

Eksempel: En ispose

Jeg søgte fx efter en ispose, som bruges til afkøling og nedkøling af hævelser (se billedet). Jeg prøvede at søge på ice pack, og ved flere at søgeresultaterne stod der Eisbeutel, så det er nok en brugbar tysk betegnelse, så det søgte jeg på, og det gav en 282 resultater.

En del af tilbuddene var helt uhyrlige (fx €45 + €10 i forsendelse). Jeg sorterede efter Niedrigster Preis inkl. Versand zuerst, og så dukkede bl.a. disse tilbud op. Den billigste koster ca. kr. 85 inkl. forsendelse. Se orange firkant nedenfor.

Vis kun varer fra EU

Som de røde cirkler viser, stammer mange af varerne fra Kina, og dermed kan løbe mange ekstra omkostninger på. Hvis vi kun vil se varer fra EU (og det er en god idé), skal vi have fat i den udvidede søgning. Den gemmer sig til højre for søgeknappen (Erweiterte Suche – markeret med en orange cirkel). Tilsyneladende skal man bruge udvidet søgning hver gang.

Her skal man under  scrolle ned til Artikelstandort og vælge Europäische Union.

I det konkrete tilfælde (med isposen), dukker der desværre ikke nogen resultater for EU 🙁

Du kan selvfølgelig også prøve at finde en ispose i Danmark. Jeg har set dem til ca. kr. 100 + forsendelse – så det kan være den nemmeste løsning.

Brug af ebay.co.uk

Du kan som nævnt godt bruge den engelske udgave af ebay, og det er sikkert nemmere for de fleste. ebay.co.uk fungerer stort set som den tyske – du skal bruge Advanced search, hvis du vil filtrere på, hvor varen kommer fra (Located in), men du kan desværre kun vælge lande (Germany, Poland, Italy, Palau, Peru osv.), men altså ikke EU.

Temu – varer fra Kina
Temu er en ny kinesisk webshop, som sælger stort set alt. De har stor succes, siden er på dansk og Temu får pæne ratings på Trustpilot. Det ser ud til, at alle varer fra Kina – med den risiko det giver for moms, ekstra told og importgebyr. 

Oversæt med Google

Bemærk, at det kan være en hjælp at Google-oversætte Ebay (og andre udenlandske hjemmesider) til “dansk” – jeg sætter gåseøjne omkring, for det er jo maskinoversat, med de fejl det nu giver…

Du går ind på translate.google.com og udfyldes således:

Når du klikker på ebay.de, får du den tyske ebay-side på en slags dansk. Prøv selv.

Artiklen er fra 2013 og er opdateret juli 2023.Artikel slut

70 kommentarer til “Shop på Ebay og spar penge”

  1. Hej.
    Har du erfaring med at sælge via E-bay?
    Jeg har en konto på det tyske Ebay, men så vidt jeg kan læse, skal jeg betale 5% gebyr for at sende varer til en adresse uden for Tyskland og/eller hvis køber køber varen via en anden Ebay-website end den tyske, dvs. det er højst sandsynligt. Men man kan ikke sælge fra Danmark?
    Oven i det kommer et valutaomregningsgebyr på op til 3% samt et gebyr på 3%, hvis man sætter en mindstepris på varen (uanset om den sælges eller ej!).

    Svar
  2. Hvis man finder en vare på tysk Ebay, hvor sælger kun sender til Tyskland…. Kan man så bare få den sendt til en pakkeshop i f.eks. Flensburg, og så hente der??
    Kan der være problemer i at hente i en tysk pakkeshop?

    Svar
    • Jeg mener, du skal oplyse en adresse i Tyskland. Hvis man handler i USA, findes der noget, der hedder ShopUSA. Her kan man få en proformaadresse i USA, som varerne sendes til, og ShopUSA sender dem så videre. Jeg har ikke prøvet ShopUSA, og jeg ved ikke, om noget tilsvarende findes i Tyskland.

      Svar
  3. Hej

    Jeg er ikke vant til at handle på ebay, så måske kan du hjælpe mig 🙂 Min datter ønsker sig en særlig manga-serie i 22 bind, som tilsyneladende kun kan købes uden for EU. Jeg synes, jeg så, den ville blive sendt fra Malaysia! De 22 bind koster i alt $260, og så er der shipping for $30. Min spørgsmål går på, om jeg skal regne med, at der kommer yderligere udgifter på – told osv. – og hvor meget det i så fald ca. vil være? Jeg synes, det er meget svært at gennemskue … Mvh. Tine

    Svar
    • Det er ik altid at der kommer ekstra gebyr på når det der er tale om manga. Især hvis det kun er en enkelt. Jeg fik ik noget ekstra bøvl da jeg købte en i sidste måned, men det kan godt være det er anderledes hvis du køber mange.

      Har du forresten prøvet Faraous Cigarer og/eller Fantask? Begge har butikker i København og de har et stort udvalg af manga/anime. Ofte kan butikken skaffe ting der ik står på deres hjemmeside, så det kan være værd at spørge fysisk eller over tlf.
      Håber du kan få det til en overkommelig pris.
      God dag. 🙂

      Svar
  4. Har købt en vare på eBay, hvor der intet stod om porto.
    Da jeg havde vundet sendte jeg sælger en forespørgsel på porto.
    Et par dage efter fik jeg besked pp, at det kostede 15 euro. Jeg skriver tilbage (samme dag), at så meget vil jeg ikke betale i porto, da jeg plejer at betale Max 3 euro for tilsvarende vare. Han skriver nu, at jeg skal overføre de ekstra penge, da han allerede havde sendt.

    Har du oplevet tilsvarende? Og kan jeg fastholde, at jeg ikke vil betale så meget i porto?

    Svar
    • Jeg er næsten shopaholic på den tyske Ebay, så jeg ved at for det meste, er det bare fordi de for det første ikke are sende til et andet land, men også sådan at du kan forfølge din pakke, så du får ro i sindet ved at kunne se, at dit produkt virkelig også er blevet sendt.

      Svar
  5. Mon du også ved, hvor jeg kan finde ældre køb? De har det med at slette dem på siden på mobilen. Også selvom tingene ikke er kommet endnu. Selvom datoen f.eks. først er om 1-2 uger..
    Jeg gad godt kunne finde ALLE mine køb, ligesom man kan på f.eks. GEEK..?

    Svar
    • Du går ind på “My eBay” og vælger “Puchase history”. Som standard vises de seneste 60 dage, men man kan vælge fx “2017”.

      Svar
      • Tak for svar. Jeg ville dog godt kunne finde ALLE mine køb – ligesom man kan på GEEK, også selvom det er f.eks. 2 år siden..
        Det er langt fra sikkert, man har modtaget sin vare indenfor de 60 dage – og så er det træls, man ikke kan kontakte dem og få sine penge tilbage eller noget..

        Svar
  6. Er der nogen der kan give et bare lidt logisk og fornuftigt svar på hvordan pokker det kan være rentabelt for en kineser at sælge et cover eller panserglas for en flad dansk 5’er INKL. FORSENDELSE?? Det giver jo absolut ingen mening i min verden, med tanke på hvad danske brevpriser koster, og det her ligger på den anden side af jorden. Det må jo være det rene tab skulle man mene

    Svar
    • Kineserne betaler stort set ingenting for distributionen i Danmark – angiveligt helt ned til kr. 3,20. Der beregnes heller ikke moms under bagatelgrænsen kr. 80, og så er det nok heller ikke helt samme kvalitet panserglas, som den der sælges til kr. 200 i Danmark (det må man da i hvert fald ikke håbe). Læs mere om portoen i Magasint F5. Postvæsnet prøver vist at komme ud aftalen.

      Svar
      • Stadig kommer der emballage, pakning og så selve varen oveni forsendelsesomkostningerne, og så til en 5’er, ja jeg fatter det stadig ikke hvordan det kan betale sig for de kinesere. Men det må jo være kæmpe mængder der tilsammen giver et pænt overskud, da arbejdskraft koster vel noget nær en skål ris på de kanter. Muligvis er varen ikke er i helt samme kvalitet som et 200 kr Panzerglas købt i DK, men heller ikke langt fra! Dem jeg har haft købt, har virket helt efter hensigten, og forarbejningen er der visuelt heller ikke været noget at udsætte på, ja jeg kan ikke se nogen forskel. Ingen tvivl om at dem der producerer, samt sælger Panzerglas her i DK til 200 kr, har en meget lukrativ forretning.

        Nå men det ser ud til at den dårlige forretning for PostNord ikke kommer til at fortsætte i al evighed, hvilket vel også må siges at være helt rimeligt

        Svar
  7. Hej!
    Er det muligt at varsle Skat i forvejen så man betaler sin moms men undgår det hæslige importgebyr fra Postnord, som ved varer fra 80,- og et godt stykke op betyder så meget i forhold til den reele pris.?

    Svar
  8. Hej.
    Jeg har netop købt en vare fra eBay.co.uk, da jeg har hørt at man sikkert og toldfrit kan købe gemmen denne side.
    Efter jeg har godkendt købet, finder jeg dog ud af at varen bliver sendt fra Kina. Risikerer jeg så at skulle betale told? – eller bliver varen først sendt til UK og så til DK, så man undgår at skulle betale ekstra?

    Svar
    • Det er jo ikke sitet eBay der afgør om du kan købe toldfrit, men helt og alene hvor sælger bor henne i verden, hvilket står tydeligt oplyst.

      Konkurrenten Amazon har så et lidt andet koncept, hvor selve sitet mange gange står for pakning og forsendelse, og det til meget rimelige priser. I sådan et tilfælde er det bare at sikre sig det er fra et europæisk Amazon site, så kan du være helt sikker på der ingen problemer bliver med told og moms

      Svar
  9. Hej.Jeg har lige oprettet mig på eBay og har købt en brugt reservedel fra Holland.Samme sælger havde flere dele jeg gerne ville købe,men jeg kunne ikke finde ud af at lægge det i en samlet handel.Derfor blev næste køb også belagt med fragt på 20 EUR.Hvordan undgår jeg det .

    Svar
    • Har de en Ebay shop så køb der, det plejer at hjælpe. Hvis man kun ser oversigten over alle deres varer så er det min erfaring at man ikke kan samle varerne.

      Svar
    • Jens Det er desværre et problem på eBay. Nogle gange kan du “add to cart” og samle sammen, andre gange ikke. Det er vist helt afhængig af hvilken vare, eller hvilken sælger, der er tale om. Jeg ved ikke hvorfor eBay har skruet det sådan sammen, for det er da drønirriterende og helt unødvendigt. Man kan dog skrive en personlig besked til sælger og bede ham om at lave en samlet regning som du så kan betale efterfølgende

      Svar
  10. Så hvis jeg bestiller noget over 80 danske kroner så kommer der told på? Eller er det 80 euro eller amerikanske dollars?

    Svar
  11. Hej. Hvor sikker kan man være på ikke at blive snydt hvis man handler brugt elektronik på kalaydo.de. Hvor kunde skriver at eBay vil fungere som trejdepart i handelen. Så sælger får sine penge og jeg får varen. Jeg kan jo først se om varen virkelig er den som sælger siger, når jeg får den, hvad så med pengene hvis vare ikke er som lovet eller det er en form for fup. Jeg har ikke handlet på denne måde før og er lidt usikker på gøremåden?
    Vh Marc

    Svar
  12. Er jeg den eneste der undrer mig over Ebays system, når jeg vælger at jeg kun vil se varer fra Europa (gider ikke alt det der toldpjat, der i visse tilfælde gør varen dyrere end at handle den i den lokale shop), så forventer jeg ikke at få tilbud fra 1000vis af varer fra Hongkong, China og US. Jeg er faktisk ved at være gedigent træt af det og overvejer at boykotte Ebay. Er det mig der ikke kan finde indstillingen eller hvad?

    Svar
  13. Hvorfor skal man opgive mobil nr når man vil købe vare på Ebay? og hvad bliver mobil nr brugt til i så fald?

    Svar
  14. Som jeg læser alt det her, så forstår jeg det sådan, at hvis jeg køber en symaskine over ebay til 4000 DKK fra en tysk forhandle, så bliver jeg ikke opkrævet yderligere når den kommer til Danmark, er det korrekt?

    Svar
  15. Jeg har et (specielt græsk )musik instrument (brugt) Jeg vil sælge, ebay det rette sted, eller er Amazon bedre? Koster det noget at sælge?
    Er der en brugbar måde at sælge, fragte og modtage betaling fra udlandet?

    Svar
  16. Jeg har købt en dehydrator (helt ny). jeg har nu erfaret at knapperne driller en del og dehydratoren har nærmest sit eget liv.
    Er der nogen reklamationsret på nye ting fra ebay eller er det bare ærgerligt. Dehydratoren er fra UK

    Svar
    • Der er fine klagemuligheder. Hvis du går ind på din “Purchase History”, kan du klikke på “Leave feedback”. Her kan du klage. Hvis forhandleren ikke svarer, kan Ebay hjælpe dig. Normalt er forhandlerne meget servicemindede, da utilfredse kunder kan give dem “ridser i lakken”, som betyder at folk ikke vil handle hos dem.

      Svar
  17. Jeg hat bestilt en discgear 100 Selector Storace Case Organisator Holder Bank fo ca 10 dage siden og indtastet min mail adresse, konto til betaling alt er accepteret , men jeg har endnu ikke fået varen

    Svar
    • Normalt får man straks besked om at ordren er modtaget, og ofte bliver den afsendt dagen efter – hvilket man også får en mail om. Allerede da du bestilte, kunne du se forventet leveringtid. Kommer varen fra fjernøsten kan det tage mellem to dage og fem uger. Du kan logge ind på eBay og se detaljer om din ordre, og her er der også fine klagemuligheder, hvis forhandleren ikke lever op til det lovede.

      Svar
  18. Heysan

    Er det muligt, at betale tolden på forhånd for de dyre varer? Man vil jo nødigt snyde.
    Eller er det lige så ‘smart’ bare at betale tolden, når varen/pakken bliver opfanget?

    Mvh M

    Svar
    • Det tror jeg ikke, men normalt anføres varens værdi, og de finder dig nok.. Husk, at der også kommer moms på.

      Svar
  19. Hej. Ville lige høre om det kun er mig der ikke kan få det til og vise det i dkk. Evt hvordan jeg kan fikse det.
    Vh Kasper.

    Svar
    • Jeg tror ikke det er muligt. Når jeg er logget ind på ebay.co.uk vises priser i £ – hvis det da ikke er varer fra USA, som vises i både $ og £. Imidlertid vises “annoncerne” med priser i kroner.

      Svar
  20. Hej.
    Jeg har lige købt en inverter. På ebays salgs billide står der, EUR beløbet, på regningen står der Britiske pund. Hvordan kan det være. For på den måde bliver Min vare jo en del dyre? Hilsen Oleas

    Svar
  21. Hej har prøvet at logge ind på ebay(har tidligere købt noget) ebay vil ikke acceptere mit kodeord, de kender det ikke. Jeg bliver tilbudt en ny registrering, som jeg går igang med, da jeg taster mit sædvanlige kodeord ind siger ebay at jeg ikke kan bruge mit gamle kodeord, hvor kender de det fra? jeg kunne jo ikke bruge det til at logge ind med. forklaring søges hilsen Lars

    Svar
    • Jeg mindes, at jeg har været ude for noget lignende. Det er vist nok sådan, at der er forskel på konti oprettet på ebay.com og ebay.co.uk. Altså: prøv at logge ind på det site, hvor du oprettede kontoen.

      Svar
  22. Virker Amazon og Ebay ens?
    Og hvis jeg køber et kamera fra enten Ebay eller Amazon, kan jeg så ændre sproget til dansk eller kan det kun bruges med engelske instruktioner?

    Mvh Marie Louise.

    Svar
    • Det første spørgsmål tør jeg ikke svare på. Men hvis du køber et kamera et af stederne, så husk at købe det fra et EU-forhandler. Hvorvidt kameraet understøtter dansk afhænger af det enkelte kamera, men mange kameraer understøtter flere sprog. Er du tvivl, kan du prøve at spørge forhandleren. Husk i øvrigt også at overveje garanti – der er jo to års reklamationsret i Danmark, og det er der vist ikke i fx England.

      Svar
  23. Hej. har først nu erfaret det med toldregler. ikke fordi den er overskredet, forhåbentlig ikke…men vil det sige at jeg kan gå på ebay.uk og købe hvilken som helst fx skoletaske til fx 600-700kr, (ikke fordi de er SÅ dyre, men et eksembel) UDEN at få en ekstraregning smidt i nakken?
    Og den ekstra told/fragt-regning man får, er vel kun hvis man bestiller X-antal varer fra samme sælger? ergo jeg kan godt have noget i min “collektion” fra samme sælger og fx bestille disse varer efter fx 3 dage(dvs varer fra samme sælger der ikke overskrider de 79kr, bestilt med 3 dages mellemrum…)så får jeg vel heller ikke problemer?
    Lisb.

    Svar
    • Jeg er ikke ekspert i toldregler, så for en sikkerheds skyld må jeg henvise dig til nogen, der i hvert mener, de er eksperter: Læs om toldreglerne her. Når det er sagt, så kan du kan du købe en skoletaske eller fx et kamera fra lande indenfor EU uden problemer – men bemærk, at der også er forhandlere udenfor EU på ebay.uk. På siden ovenfor står der, at reglerne gælder private, så hvis du sælger varerne videre, skal du nok checke det yderligere.

      Svar
  24. Hvor opretter jeg mig som kunde?
    Hvis jeg opretter mig som kunde hos ebay.dk, kan jeg så handle i andre lande?

    Svar
    • Der findes ikke en “rigtig” dansk eBay-side. Ebay.dk sender dig videre til ebay.com, og der kan du oprette sig som kunde (My ebay > Register). Når du er kunde, kan du handle på alle ebay-sider, men husk at det er billigere at handle indenfor EU.

      Svar

Skriv en kommentar