...
Hjem » Fotografering » Apps for fotonørder

Apps for fotonørder

foto-apps0
Photo Tools er en app for foto-nørder.

Der findes masser af fotoapps til smartphones og tablets, og de fleste er naturligvis rettet mod det indbyggede kamera.

Der findes imidlertid også en del apps, som er beregnet for folk, der bruger et rigtigt kamera som fx et DSLR.

Søger man på DSLR i Google Play, dukker der rigtig mange apps op. Her er et udsnit:

foto-apps1
Et udsnit af DSLR-apps på Google Play.

Apps til det indbyggede kamera

Der er mange tvivlsomme apps imellem – fx stiller DSLR Camera Pro og Camera FV-5 Lite i udsigt, at man kan tage billeder i DSLR-kvalitet med deres apps.

Fjernstyring

De mange apps til fjernstyring af kameraet kræver som regel, at det har et Bluetooth-modul er koblet til. Andre kræver at smartphone og kamera begge understøtter infrarød kommunikation.

Små lærebøger

Der er også en del, som blot vejleder i brugen af et DSLR. Fx fortæller DSLR Photography Training apps om, hvordan man tager billeder i forskellige situationer (solnedgange, panoramaer, makro osv.).

Interaktive hjælpeværktøjer

Endelig er der en gruppe apps, som er en slags opslagsværker, som fx kan hjælpe med at beregne dybdeskarphed eller hjælp at fortælle, hvornår solen står op i Sidney, Sindal eller et hvilket som helst andet sted.

Her er nogle af de emner, den slags apps kan hjælpe med.

Depth Of Field (DOF) Beregning af dybdeskarphed (læs om dybdeskarphed). 
Hyperfocal Distance Beregning af den Hyperfokallængde (læs om hyperfokallængde).
Eksponering Sammenhængen mellem ISO, blænde og lukker (læs evt. mere her).
Eksponering med ND-filter Sætter man et ND-filter (eller gråfilter) på optikken, kan der være så lidt lys, at lysmåleren ikke fungerer. Med funktionen får man hjælp til at indstille kameraet manuelt.
Blue Hour og Golden Hour Ud fra GPS’en placeringsoplysninger beregnes tidpunktet for solopgang og solnedgang, hvor det er bedst at fotografere landskaber. Blue Hour = omkring solopgang, Golden Hour = omkring solnedgang.
Gråkort og farvehjul App’en kan vise 18% grå (næppe helt præcis, da det må afhænge af skærmens lysstyrke) og farvehjulet, hvor man kan se kontrastfarverne (komplementærfarver).

– og her er nogle af de (gratis) apps, som DSLR-fotografen kan have glæde af:

Depth of Field (Hyperfocal)
DOF (meget grundig).

planitPlanIt Photograph
Hjælp til at planlægge en fototur ud fra kort, billedvinkler og terræn. Har også DOF og hyperfokallængde.  Pro-udgave ca. kr. 35.

hyperfocal-proHyperFocal Pro
Handler kun om hyperfokallængde. Til gengæld kommer den godt rundt om emnet.

photo-tools-ikon(ay)Photo Tools (a)
Der er to apps, der hedder Photo Tools. Denne understøtter DOF og hyperfokallængde, sol op/ned (inkl. visning af placering på kort) og ISO/blænde/hastighed. Full version koster under en tier.

canon-dof
Canons DOF-beregner

Vær lidt skeptisk

Jeg lavede lidt stikprøver af de forskellige apps’ DOF-beregninger, og tog udgangspunkt i et Canon 500D (APS med cropfaktor 1,6), 50 mm brændvidde og blænde f/8.

Afstanden til objektet var sat til 5 meter.

Jeg sammenlignede med Canons egen DOF-beregner.

  Nærgrænse Fjerngrænse Hyperfokallængde
Canon.com 3,8 m 7,2 m 16,5 m
DOF Calculator 3,8 m 7,2 m 16,5 m
PlanIt 3,9 m 7,0 m 7,4 m
Hyperfocal Pro 3,9 m 7,0 m 17,5 m
Photo Tools (a) 4,07 m 6,5 m 21,7 m
Photo Tools (b) 4,02 m 6,6 m 20,3 m

Mystisk nok er det er kun DOF Calculator, der er helt “enig” med Canon.

Om der findes en god forklaring på forskellene, tør jeg ikke sige, men som det ses, kan der være grund til at tage oplysningerne med en gran salt.Artikel slut

Skriv en kommentar