Nogle gange ville det være praktisk, hvis man kunne bruge OneDrive til filer og mapper, som ikke ligger i selve Onedrive-mappen.
Det kan man faktisk, hvis man bruger symbolske links.
Bruger man Dropbox eller fx Google Drev, er problematikken – og løsningen – den samme.
Symbolske links
Et symbolsk link er en slags genvej til en mappe. Med et symbolsk link kan man få fx OneDrive til at tro, at en mappe ligger i OneDrive, selvom den ligger et helt andet sted.
Man skal åbne Kommandoprompt i Windows, for at oprette et symbolsk link..
Windows bruger fx funktionen til at give nogle af systemmapperne danske navne. Fx er der et symbolsk link fra Programmer til Program Files. |
Et eksempel
Jeg har en mappe, som indeholder backups af Lightrooms database, og den vil jeg gerne have OneDrive til at lave backup af.
Vi skal bruge kommandoen MKLINK og syntaxen er MKLINK /D Link Kilde.
Mappen hedder C:\Users\peter\Pictures\Lightroom catalog\Backups og hos mig ligger OneDrive i D:\Data\OneDrive. Linket kan vi selv navngive – her kalder vi det Lightroom-backup.
Start Kommandoprompt
Først skal vi åbne Kommandoprompten som administrator. I nederste højre hjørne på Proceslinjen søges på Kommandoprompt, derefter højreklikkes der, og Kør som administrator vælges. Se billedet.
Kommandoprompt-vinduet ser således ud:
Nu skriver jeg kommandoen og trykke Enter:
I tredje linje står kommandoen og i fjerde linje står resultatet. Bemærk, at jeg har sat ” ” om C:\Users\peter\Pictures\Lightroom catalog\Backups – det er nødvendigt, fordi der er et mellemrum (i Lightroom Catalog), som ellers ville hindre kommandoen i at fungere.
Kigger jeg nu i min Onedrive-mappe, ligger der et symbolsk link til backup-filerne, som i virkeligheden ligger, hvor de hele tiden har ligget. Men nu tager OneDrive dem med i synkroniseringen.
Hvor peger et symbolsk link?
Hvis du vil under søge hvor et symbolsk link peger, kan du igen bruge kommandoprompten. Står du i den mappen hvor det symbolske link ligger, kan du bruge syntaxen Dir /AL.
Et eksempel: I mappen D:/Data/OneDrive ligger der et symbolsk link, der hedder fotos. Bruges ovennævnte kommando, vil det se således ud:
Her kan vi se at mappen D:\data\OneDrive\fotos i virkeligheden indeholder filerne i mappen D:\data\fotos.