Hjem » Mobilt » Hvad er retina display?

Hvad er retina display?

Retina betyder egentlig nethinde, og Apple bruger betegnelsen retina om skærme, der har så høj en opløsning, at man ikke kan de enkelte pixels med det blotte øje.

I tablet- og smartphone-universet bruges retina-betegnelsen om skærme med en pixeltæthed (ppi) på over 300 (dvs. at der er 300 pixels pr. tomme – læs om pixeltæthed i artiklen om pixels).

Afstanden er altafgørende

Imidlertid kan man jo ikke se de enkelte pixels, hvis blot skærmen er langt nok væk.

13.552 pixels.
13.552 pixels.

Der er lige mange pixels i de to billeder, men det ene ser skarpt ud mens, det andet ser pixeleret ud.

Bevæger man sig væk fra billedet, kan man ikke se de enkelte pixels.

Afstanden betyder alt.

retina200pct
13.552 pixels.

 

Et lidt ældre 32″ HD Ready-tv har en opløsning på 1.080×720, hvilket svarer til en ppi på 41 – altså meget, meget langt fra 300 ppi.

Hvis man imidlertid betragter skærmen på en afstand på blot ca. 2,2o meter, kan man ikke se de enkelte pixels, så på den afstand (eller længere væk) har man en retina-oplevelse.

Har man en 42″ skærm med samme opløsning, skal man 2,80 meter væk fra skærmen for ikke at kunne se de enkelte pixels.

Et moderne fladskærms-tv har typisk HD-opløsning – dvs. 1.920×1.080.

Et stort HD-tv med en 55″-skærm har en ppi på ca. 40 og skal man ud på en afstand på 2,20 meter for at opleve retina – hvis det altså er rigtig HD, der vises.

Men ofte er det, der vises, i dårligere opløsning.

En dvd-film

En dvd-film har en opløsning på 720×576, og ser man sådan en på en 55″-skærm skal man mere end fem meter væk fra skærmen, for at få en retina-oplevelse.

På et 42″ tv er retina-afstanden mindst fire meter og med et 32″ tv er den 3 meter. 

Blu-ray

Blu-ray har Full HD-opløsning (1.920×1.080), og med Blu-ray får man derfor det optimale ud en evt. stor HD-skærm.

DR og TV2

DR 1 og TV2 sender nu i 1280×720. Det er ikke ægte HD (1.920 x 1.080) – men det er langt bedre end tidligere.

Det er imidlertid ikke alt indhold, der sendes i denne opløsning, og derfor bliver nogle udsendelser opskaleret til 1.280 x 720.

Læs artiklen Køb en skærm, der passer til stuen, hvor du finder et par nyttige skemaer.Artikel slut

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar