Når du skal have scannet negativer og lysbilleder (dias), kan du enten få scannet i byen eller bruge en filmscanner – det kan du læse om i artiklen Scanning af gamle fotos og lysbilleder – men du kan også bruge din mobiltelefon…
PictoScanner er en dansk udviklet filmscanner, som netop baserer sig på mobiltelefonen. Selvom den mest er lavet af pap, virker den meget lækker og solid. Den koster under kr. 400 og du kan finde den via Pricerunner.
På pictoscanner.com kan man finde nedenstående illustration, som beskriver princippet.
Apps
Annonce i samarbejde med PriceRunner
Til PictoScanner hører apps til iOS og Android, som bruges til selve scanningen. I app’en vælges der mellem tre typer (negativ, farvenegativ og lysbillede), og derefter kan det beskæres og farvetonen kan justeres. Her vises redigering af det scannede billede og muligheden for at bruge filtre i Android-app’en. Der er flere muligheder i iOS-app’en.
Et testbillede
Som testbillede har jeg brugt et lysbillede fra 1973, og det blev scannet første gang i 2001 med en Nikon filmscanner til ca. kr. 3.500:
iOS
En scanning med en iPhone 8 gik uden problemer:
Resultatet er måske ikke helt så godt som med den “rigtige” scanner, men forskellen må tildels tilskrives, at lysbilledet i mellemtiden er blevet 19 år ældre.
Android
Med Android-telefoner er situationen lidt mere speget. En scanning med Huawei P20 var ikke så vellykket. En scanning med en ældre Huawei Honor 7 Lite gik fint. Det viste sig, at en del af problemet var, at afstanden mellem billede og kamera var for lille med P20 – det prøvede jeg at fikse som vist på billedet.
Da jeg indsatte ekstra afstand blev det bedre, men ikke rigtig godt. Huawei P20 har i sig selv meget bedre kamera end Honor 7 Lite, men i samspil med PictoScanner-app’en er det ikke tilfredsstillende. Formentlig understøtter PictoScanner-app’en ikke P20’s ret avancerede kamera. Se de to eksempler nedenfor.
Scanning med PictoScanner og Huawei P20.
Scanning med PictoScanner og Huawei Honor 7 Lite.
Et udsnit
Her er et udsnit af de fire billeder. Huawei P20 falder – på trods af et glimrende kamera – igennem.
Scan med DSLR
Har man et spejlreflekskamera og et velegnet stativ og et passende objektiv, kan man bruge som vist på billedet. Læs mere hos PictoScanner.
Er farverne dårlige på den gamle billeder?
Som det ses ovenfor, er det svært at ramme troværdige farver. Det skyldes bl.a. at farverne ændrer sig på gamle billeder.
En løsning kan være, at lave en sort-hvid-udgave. PictoScanner-app’en indeholder flere sort-hvid-filtre.
Bottom line
PictoScanner fungerer fint med iPhone, men med Android afhænger det åbenbart meget af hvilken telefon, der bruges.
Uanset hvad er det en god ide at få scannet sine gamle billeder, for de gamle analoge billeder bliver ikke bedre med alderen – tværtimod.
Når jeg bruger PictoScanner er billederne ikke i foto. Er der nogen der kan svare på hvor de er?
Mvh. Leif
På min Android ligger de i Pictures/Pictures/PicToScanner.
Hejsa
Hvordan virker Pictoscanner med nyere Iphones… altså hvorledes passer det lille hul med kameraet i telefonen?
Jeg tror ikke der er problemer med kameraet. Man placerer blot den relevante linse over hullet. Hvis kameraet kommer til at ligge lidt skævt, må man nivellere det med et stykke pap eller lignende.
Hej – Har samme spørgsmål. For det lille hul på skanneren ser ikke ud til at være stort nok til de nyere iPhone linser, hvor der jo er 2-3 linser.
Det kunne være dejligt med et mere klart svar!
Tak.
Der bruges kun en enkelt linse til scanningen, og den skal ligge over hullet. Prøv dig frem. Du kan også prøve at kontakte udvikleren på pictoscanner.com. Han er dansk.
Ikke så godt men du kan bare skære hullet større med en hobbykniv.
Mvh. Leif
Jeg har mange billeder liggende i picasa. Jeg har skiftet pc og mail er slettet og har ikke picasa web.
Hvordan får jeg fat i mine billeder?
Billederne må ligge på den gamle harddisk. Hvis pc’en er død, kan man tage harddisken ud og koble den på den nye computer via en USB-adapter.