
Med en powerbank (som på dansk vel hedder en lommeoplader) har du altid ekstra strøm med til din mobil, når du er på farten.
Du oplader den hjemmefra og kan så fylde strøm på mobilen, når den er ved at være flad.
Kapacitet
Batterikapaciteten måles i mAh (milli-ampere-timer). Til eksempel er batteriet i en iPhone 6 er på 1.810 mAh, mens den store iPhone 6 Plus har et batteri på næsten 3.000 mAh (en stor skærm kræver mere strøm).
Opladelige powerbanks

Visse meget billige powerbanks er beregnet til, at man selv sætter batterier i, men her skal vi se på opladelige powerbanks, der ligesom smartphonen oplades via USB.
På powerbanken er der typisk en mini-USB-indgang, som man bruger, når den oplades og en USB-udgang som bruges, når mobilen oplades.
Opladeren til højre, som Mackabler.dk sælger, er så fikst indrettet, at kablet er “indbygget”. Følger der ikke kabel med, må det anskaffes separat – hvis du da ikke har et passende kabel i forvejen.
Opladning af powerbanken

Opladeren på billedet er underdimentioneret (1 ampere) i forhold til powerbanken (1,8 ampere), så opladningen vil tage længere tid – husk at bruge en oplader, der er tilstrækkeligt kraftig, så opladningen går så hurtigt som muligt.
Opladning af mobilen
En smartphone kan typisk oplades ved ca. 1 ampere, mens en tablet oplades ved ca. 2 ampere (det afhænger naturligvis af de enkelte modeller). Hvis powerbanken kun kan giver 1 ampere ud, vil den være fin til mobilen, mens opladningen af tabletten til tage dobbelt så lang tid som normalt.

Køber du en lille powerbank, får du mindre kapacitet, mindre ladestrøm og mindre vægt (batterier er jo ret tunge).
Med en kraftig powerbank får du højere kapacitet, større vægt og (formentlig) større ladestrøm.
Valg af powerbank
Når du skal vælge en powerbank, skal du veje disse forhold op mod den pris, du vil betale:
- Kapacitet
– hvor stor kapacitet har du brug for – fx 2.000, 5.000 eller 10.000 mAh ? - Størrelse og vægt
– hvor stor og tung må den være? - Design/holdbarhed
– er den solid og er den til at holde ud at se på? -
Fuldt opladet!
Ladeindikator
– det kan være nyttigt at powerbanken har en indikator, der viser hvor meget strøm, der er på – det vises typisk med fire lysdioder - Ladestrøm ind og ud
– hvor stor ladestrøm har du brug for?
– se evt. billederne ovenfor, hvor ampere-angivelsen er fundet på en strømforsyning og en tablet.
Annonce i samarbejde med PriceRunner
