Hjem » Ebøger og lydbøger » Udgivelse af ebøger

Udgivelse af ebøger

udgiv-ebogHar man en ebog, som man gerne vil have udgivet, så den er tilgængelig i de forskellelige online-boghandlere som fx Saxo, Riidr og WillamDam, kan man udgive den selv.

Udgiv gennem et ebogsforlag

Alternativt kan man finde et ebogsforlag, der vil udgive den. Der dukker forskellige muligheder op, hvis man søger på Google.

Nogle ebogsforlag vil blot måske udgive bogen næsten ubeset, mens andre gerne vil underkaste manuskriptet en redaktionel proces.

Samtidig skal forlagene jo have noget for deres “ulejlighed” – typisk en andel af indtjeningen på bogen.

Udgiv selv

Vil man selv udgive, skal man

  • Have en epub-fil i validt format.
    Har man en epub-fil, skal man sørge for at den validerer, og det kan man fx gøre online.
  • Have et ISBN-nummer.
    Man kan bestille et eller flere ISBN-numre hos isbn.dk.
  • Man skal have en aftale med Publizon.
    Publizon skal typisk have kr. 3-4 pr. solgt eksemplar i transaktionsafgift. 
  • Publizon håndterer i øvrigt også lydbøger.

Publizon

Når man har en aftale med Publizon, kan man uploade sin ebog, og den vil derefter blive stillet til rådighed for eboghandlere og Ereolen (bibliotekernes ebogstjeneste).

Inden ebogen uploades, skal man oplyse, titel, forfatter, ISBN, pris mv. Der skal også uploades et billede af forsiden.

Nedenfor vises den formular, der skal udfyldes før bogen uploades. Når man er inde på siden, dukker der hjælp op til udfyldelse af felterne. 

publizon1

Lidt forklaring til formularen:

Tilgængelighed Skal titlen tilbydes  gennem eboghandler? / skal titlen tilbydes Ereolen?
ISBN-13 ISBN
Record reference Udfyldes normal med ISBN
Aktiv Skal titlen være aktiv – dvs kunne sælges og udlånes?
Titel Titlen
Undertitel Seriens titel Evt. undertitel
Nummer/bind i serien Evt. serie
Beskrivelse Beskrivelsen, der vises online hos boghandlerne. HTML er tilladt, men i alle boghandlere bruger det.
Kort beskrivelse Nogle boghandlere viser også/i stedet en kortere beskrivelse. HTML er tilladt, men i alle boghandlere bruger det.
Kategori(er) (Thema) Slå op i Thema-listen og tildel en eller flere kategorier
Antal sider Sidetal jo ikke rigtigt ikke mening vedr. ebøger, men brug evt. sidetal fra en trykt udgave – eller fra hvad en trykt udgave ville fylde.
Sprog Normalt: Dansk
Udgivelsesdato Hvornår skal den udkomme?
Forfatter(e) En eller flere forfattere
Oversat af Evt.
Revideret af Evt.
Redigeret af Evt.
Illustreret af Evt.
Udgave Udgave nummer
Imprint Evt underforlag
Forlag Forlag
Nettopris Forhandlerprisen før evt. rabat (fx kr. 50)
Vejledende forhandlerpris Evt. forslået forhandlerpris (fx kr. 89)
Beskyttelsestype Her kan vælges mellem Ingen / Digital vandmærkning / Adobe DRM 1)
Fuldtekstsøgning tilladt Må der kunne søges i bogen?
Cover (jpg) Upload forsidebillede
Bog (pdf/epub) Uploade pub-fil (PDF kan også anvendes til billedbøger mv.) 2)
Læseprøve Gratis smagsprøve
  1. De fleste anvender Digital vandmærking, som betyder at der er en unik kode skjult i filen, som vise hvor en evt. kopi kommer fra.
  2. Epub-filen valideres inden den uploades. Består filen ikke prøven, uploades den ikke.

Når bogen ligger hos Publizon, kan man løbende følge salget. Læs mere hos Publizon.

Bøgerne dukker normalt op hos eboghandlerne efter et par dage. Mht. til Ereolen går der flere uger, og det er ikke alle titler Ereolen antager.

Artikel slutHar man en aftale med Mofibo, kan bøgerne udploades via Publizon.

Skriv en kommentar