Har du en hjemmeside med dit eget domæne, er der formentlig en mail tilknyttet. Da Gmail er et glimrende mailprogram med masser af plads, gode søgemuligheder, gode beskyttelse mod spam og gode mobil-apps, kan det være en god ide at have dit domænes mail i Gmail.

Sådan gør du
Du åbner din Gmail og klikker på tandhjulet øverst til højre og vælg Indstillinger.
På fanen Konti og import vælger du Tjek e-mail fra andre konti (med POP3), og klikker på Tilføj en POP3-e-mailkonto, som du ejer:
Nu sker opsætningen i seks trin:
-
Trin 2: Her skal du bruge oplysninger fra din hosting.
Angiv e-mailadressen på den konto, der skal hentes e-mails fra
Her indtaster du den mailadresse, du vil bruge. Bemærk, at det en enkelt mailadresse, du tilføjer – det er dermed ikke er alle mails, der er knyttet til domænet, du får ind i Gmail, men altså kun en enkelt adresse. Her bruger jeg adressen test@teknikalt.dk som eksempel. - Angiv e-mailindstillingerne for [test@teknikalt.dk]
Oplysningerne finder du hos din hosting (fx One.com, UnoEuro.com eller Zoho.com). Jeg foretrækker ikke at beholde en kopi på serveren, så jeg har min mail ét sted – i Gmail. - Når Gmail har godkendt de anførte indstillinger, kan du modtage mails, der er sendt til adressen. Formentlig vil du også gerne kunne sende mails fra Gmail, og derfor skal du vælge Ja, jeg ønsker at kunne sende e-mails som [test@teknikalt.dk].
- Derefter kan du tilføje adressen, som den du vil sende fra.
- Indtast det navn, du vil bruge og sørg for, at der ikke er fluenben ved Håndter som et alias. Klik Næste trin.
- For at sikre det faktisk er den rigtige person, der står som afsender, sender Gmail-teamet en mail til din mailadresse. I den er det et link, du skal klikke på. Alternativt kan du indsætte den bekræftelseskode, der også står i mailen.
Nu kan du sende og modtage mail til/fra din domæne-adresse i Gmail. Når du sender en mail, kan du vælge hvem, der skal stå som afsender – din Gmail-adresse eller din domæne-adresse.
Når du svarer på en mail, kan du under Indstillinger > Konti og import > Send e-mail som indstille, at du altid svarer fra den adresse, der er sendt til.
Samme sted kan du også vælge din domæneadresse som standardadresse.


