
Her vil jeg – med udgangspunkt i et en konkret model – hjælpe dig med finde ud af, hvad specifikationerne dækker.
Nederst på siden er et link, der kan hjælpe med at finde en bærbar, der passer til dine behov.
En HP-bærbar som eksempel
Her gennemgår jeg specifikationerne på en typisk bærbar til ca. kr. 4.000 – en HP Pavilion X360 med en skærm på godt 13″.
Se nogle specifikationer på en MacBook Air 13″ under tabellen.
| Internt | Forklaring |
| Operativsystem: Windows 8.1 | Windows 10 kommer sommeren 2015, og Windows-versioner fra Windows 7 kan gratis opgraderes. |
| Processor: Intel Core i3 4030U 1.9 GHz med to kerner | Det er ikke nogen hurtig processor. CPUbenchmark er 2700. Læs mere under Processor nedenfor. |
| RAM: 4 GB DDR3 | Hukommelse. 4 GB er ok, men vælg 8 GB, hvis det er muligt. læs om RAM nedenfor. |
| Harddisk type: HDD, 500 GB | Maskinen har en traditionel harddisk. En SDD eller en hybrid er bedre. Læs om harddisk nedenfor. |
| Optisk drev: Ingen | Der er intet cd/dvd-drev på denne pc. |
| Webcam: Ja | Der er indbygget webcam. |
| Display | |
| Skærmtype: LED, 13.3″, 1366×768 | LED er den gængse skærmteknologi. Skærmstørrelsen er 34 cm i diagonalmål og opløsningen er lavere end HD. Det har ikke den store betydning, da skærmen ikke er så stor. |
| Touch Screen: Ja | Skærmen kan bruges som Windows-tablet. |
| Convertible / Hybrid: Ja | Skærmen drejes 360º – se billederne over tabellen. |
| Grafik | |
| Grafikkort: Integreret Intel HD Graphics 4400 | Der er ikke separat grafikkort i maskinen – det er en del af motherboardet. |
| Trådløst | |
| WiFi (802.11n og 802.11g) | De gængse WiFi-standarder overholdes. |
| Bluetooth: Ja | |
| Tilslutninger | |
| USB-porte: To USB3 og én USB2 | USB3 er 5-10 gange hurtigere end USB2, og bruges især ved tilslutning af eksterne harddiske (der har USB3). |
| HDMI: Ja | Der er udtag til HDMI-skærm. |
| LAN port: Ja | Der er stik til netværkskabel. |
| Størrelse | |
| Højde: 2,2 cm, bredde: 33,3 cm, dybde: 22,9 cm | Der findes bærbare, der er noget tyndere. |
| Vægt: 2 kg | De letteste 13″ bærbare vejer noget mindre |
En MacBook
En MacBook Air til knap kr. 10.000 vejer til sammenligning 1,35 kg, og den er max. 1,7 cm tyk. Blandt specifikationerne kan nævnes:
- Intel Dual Core i5 processor (2.7 GHz)
- 13,3″ RETINA display (2560 x 1600)
- 256 GB Flash drev
(dvs. SDD-harddisk) - 8 GB DDR3L RAM
Processor
Processoren (eller CPU’en) i en pc kommer typisk fra Intel (eller evt. AMD), og der findes en mængde forskellige modeller.
Forskellen mellem de enkelte processorer er primært energiforbruget og hastigheden.
Energiforbruget påvirker maskinens samlede batteritid – sluger processoren meget energi, bliver batteritiden kortere.
Hastigheden afhænger bl.a. af hvor mange kerner processoren har og hvor høj klokfrekvens, den har.
Tommelfingerreglen er, at jo flere kerner og jo højere klokfrekvens, jo hurtigere er processoren.
Skal du være lidt grundigere, kan du sammenligne CPU-hastigheder på cpubenchmark.net.
Skal vi undersøge den Intel Core i3 4030U 1.9 GHz, der sidder i HP’en ovenfor, er det nemmeste at google:
cpubenchmark Intel Core i3 4030U 1.9 GHz
Det fører hurtigt frem til en side, som denne:

Som grafikken viser, scorer den 2700 – og i øvrigt er det lavere end de 10 mest gængse processorer. Processoren i MacBook Air ovenfor scorer 4130 i benchmark.
Kigger du på andre bærbare, kan du sammenligne dem ved at slå dem op på samme måde.
Harddisk
I maskinen ovenfor sidder der en “gammeldags” harddisk på 500 GB, og det mere rigeligt med plads til de flestes behov.
Der er imidlertid kommet en ny type harddiske – SSD – som er rent eletroniske (uden bevægelige dele). Her anvendes samme type harddiskteknologi, som kendes fra fx USB-nøgler, telefoner og tablets.
SSD-diske er bedre og hurtigere end traditionelle harddiske, men desværre er de også temmelig meget dyrere.
MacBook Air overfor er forsynet med en SSD-disk, og det gør den hurtige, lette – og dyrere. SSD-disken i Mac’en er “kun” på 250 GB.
Hybriddiske
Kombinerer man en SSD-disk med en traditionel harddisk, får man en såkaldt hybriddisk, og her får man det bedste af begge verdener:
- En hurtig SSD
- er det en SSD på 128 GB eller derover, ligger styresystem og programmer ligger her og afvikles derfor hurtigt
- er det en mindre SSD på fx 8 GB, benyttes den som mellemlager, der speeder læsningen fra den “normale” harddisk op
- En stor traditionel harddisk
(data ligger her, hvor der er masser af billig plads)
RAM
De fleste bærbare har enten 4 eller 8 GB. Når der er meget RAM, arbejder maskinen hurtigere.
Nogle gange ser man en relativt billig maskine med 8 eller måske hele 12 GB RAM.
Der sidder formentlig et langsom processor i sådan en maskine – som så bliver lidt hurtigere pga. af den store mængde RAM.
Forbindelser
Der bør være HDMI-udgang på en moderne bærbar. Via HDMI kan den sættes til en ekstern skærm (eller et tv). Tilsvarende kan man tilslutte mus og tastatur via USB, så man kan får bedre ergonomi.
Der bør også være en eller flere USB3-forbindelser. De kan fx bruges, når der laves backup på en ekstern USB3-harddisk.
Batteri
Hold øje med batteritiden, hvis du er meget on the road. Batteritiden afhænger dels af, hvor stort (og dermed tungt) batteriet er, og dels af hvor meget strøm maskinen bruger.
Processor og skærm sluger meget strøm, og i de dyrere modeller er der ofte brugt komponenter, der er energibesparende.
Annonce i samarbejde med PriceRunner
Andet
Kvaliteten af tastatur, touchpad, højttalere, skærm, finish og driftsikkerhed spiller også ind, og den slags kan man ikke se ud af specifikationerne.
Har du fundet en model, du gerne vil købe, kan du prøve at se, om du kan finde anmeldelser af den på fx Alatest.dk eller Amazon. Pricerunner, som der linkes til nedenfor, har også anmeldelser.
Hvilket mærke er bedst?
Apple, Dell og HP er blandt de mærker, der scorer bedst i en årlig gennemgang, der laves af Laptop Mag. Man kan formentlig finde test, der når til en anden konklusion…
Find en model, der passer til dine behov
Pricerunner har priser og specifikationer på en lang række bærbare, og ved at bruge Pricerunners filtre, kan man finde maskiner, som måske er værd at overveje nærmere.
Du kan fx vælge en andet prisleje, en anden processor eller en anden harddisktype. Du kan også folde fx SSD-størrelse eller Processor-hastighed ud, for indsnævre søgningen yderligere.
