Om Google Books
Google har – efter aftale med de involverede forlag – indskannet millioner af bøger, som kan findes på Google Books. Her findes også mange danske bøger – og det gælder også it-bøger.
Når forlagene giver Google lov til at lægge bøger på Google Books, er det fordi forlagene håber, det vil føre til øget kendskab til deres udgivelser og dermed øget salg. Googles motivation er primært at tjene penge på de annoncer, der vises sammen med bøgerne.
Det er ikke hele bogen, der vises
Normalt kan man se ca. 20% af siderne i de bøger, der ligger på Google Books. Det betyder, at man fx kan se 20 sider fra en bog på 100 sider.
Hvilke sider kan man se?
Man bestemmer kun til dels hvilke sider, man vil se. Lander man fx på side 60 i en bog på 100 sider, kan man normalt se hovedparten af de næste 20 sider, men det kan godt være, at der mangler en side hist og pist.
Hvis man efter at have set fx 10 sider hopper til side 30, kan man tilsvarende se hovedparten af de efterfølgende 10 sider. Når man har set 20 sider i alt, kan man ikke se flere, men man kan godt gense de sider man har været inde på. Lad os se på et eksempel.
Et eksempel
Vi går ind på Google Books og søger efter titlen på et af Libris-hæfterne. I dette tilfælde er det et grundlæggende hæfte om pc og internet, der hedder Pc og internet for seniorer. | |
Der vises bl.a. forside, titel, forfatter og et citat fra bogen. Vi klikker på titlen og kommer ind og ser præsentationen af bogen, og vi kan rulle ned og se de første ca. 20 sider. Og så er det slut. | |
Nu vises der en lille tekst, dér hvor der skulle have været indhold. Google husker på, hvad du har set i en måneds tid, men til den tid, er du formentlig kommet videre… |
På næste side ser vi på et eksempel, hvor vi søger efter indhold.
Søgning efter indhold
Nu har vi prøvet at søge efter en bestemt titel, så lad os i stedet prøvet søge efter indhold. Vi vil prøve at finde noget om orddeling i Word 2010.
Næste gang du står med et konkret it-problem, kan Google Books være et godt sted at søge – og det kan jo være, du finder en bog, du gerne vil eje 😉