Smart makro/vidvinkelforsats til mobilen

makro-wide0Noget af det der adskiller mobilkameraer fra rigtige kameraer er, at mobiler har fast optik. Mobilerne har ganske vist zoom, men det er en “falsk” zoom, som fungerer ved, at billedet beskæres.

Forsatslinse

Der findes imidlertid nogle små forsatslinser, der kan sættes på mobilen, så man får adgang til både makro og vidvinkel. Sådan en ses til højre.

Linsen er magnetisk, så den kan sidde fast på mobilen, hvis der er metal omkring den linsen. Alternativt kan man bruge en lille selvklæbende metalring, som sættes permanent på mobilen.

Nu kan forsatslinsen sættes på mobilen på et øjeblik, og konstruktionen virker overraskende godt.

Vidvinkel og makro

Indholdet i pakken. Blyanten følger ikke med :-)

Indholdet i pakken. Blyanten følger ikke med 🙂

Den lille forsatslinse består af to dele, som kan skrues fra hinanden. Når linsen er samlet, virker den som vidvinkel, og når kun den inderste bruges, virker den som makro.

Her  er linsen skilt ad.

Her er linsen skilt ad.

Selve det hus, linsen sidder i, er formentlig lavet af aluminium, og selvom forsatslinsen er meget let, virker den rimelig robust.

Men hvordan virker vidvinkel og makro så i praksis?

Billeder med vidvinkel

Uden og med vidvinkel.

Uden og med vidvinkel.

Vidvinkelforsatsen øger angiveligt billedvinklen med 49%, så man kan “få mere med”, når man fotograferer.

Billederne får en vis fiskeøjeeffekt, og jeg synes ikke billedkvaliteten er særlig god. Se billedet til højre, som stammer fra bomo.dk, hvor forsatsen kan købes.

Billeder med makro

Mobilkameraer er gode til at “gå tæt på”, da de tager billeder med relativt stor dybdeskarphed.

Med makroforsatsen monteret kan man komme endog meget tæt på (1,5 cm), og makrobillederne bliver faktisk fornuftige – se billedet af blyanten til højre.

Man kommer tæt på med makrofortsatsen.

Man kommer tæt på med makrofortsatsen.

Samlet vurdering

Jeg finder helt klart at forsatslinsen fungerer bedst til makro, og den er rigeligt de kr. 99 værd, som forsatslinsen koster.

At man får så vidviklen med i købet, kan man betragte som en bonus, som måske kan bruges i en snæver vending.

Set hos bomo.dk.

Vidvinklen monteret på en Google-mobil. Forsatslinsen  skygger for blitzen.

Vidvinklen monteret på en Google-mobil. Forsatslinsen skygger desværre for blitzen.

Artikel slut

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *