Scanning hos DineFotos.dk

(foto: dinefotos.k)

DineFotos.dk er en dansk service, som tilbyder scanning af op til ca. 600 fotos til en fast pris på kr. 999 – altså til en pris på ca. 1,65 pr. styk.

En hurtig søgning på nettet viser, at prisen i hvert fald er mere end konkurrencedygtig. 

Man kan tilkøbe scanning i 600 dpi fremfor 300 dpi – hvilket svarer til, at et billede på 10×15 cm bliver på ca. 8 megapixel fremfor 2 megapixel.

Man kan også tilkøbe farveoptimering for kr. 300.

DineFotos har tilbudt mig at prøvekøre deres service, og først fortæller jeg om forsendelse mv., og derefter ser jeg lidt på de scanninger, jeg fik retur.

Forsendelse

Så er det bare at samle kassen og lægge billederne i.

Så er det bare at samle kassen og lægge billederne i.

Man får en kasse

Når man køber en fotokasse, modtager man den emballage, som billederne skal sendes i med posten – inklusive en returseddel, hvor portoen er betalt. 

Jeg modtog en mail og sms fra PostDanmark, da pakken var afleveret hos mig.

Når billederne kommer retur fra scanning, ligger de i den samme kasse sammen med de digitale billeder på enten en USB-nøgle eller en dvd/cd (valgfrit).

Kassen fyldes og sendes

Når man har fundet billederne frem, skal de bundtes og lægges i kassen.  

De skal være uden limrester mv. og billederne i bundterne skal have samme størrelse.

Hvis dine billeder er limet ind i et fotoalbum eller en scrapbog, er det formentlig for besværligt at få dem klar til scanning, men har du dem løse eller i et flipalbum, burde det være nemt nok at klargøre dem.

 

Når pakken sendes, må man selv bede posthuset om en kvittering. Det ville være smart, hvis man automatisk fik et bevis på, at pakken var sendt.

Pakken modtages hos DineFotos 

Advisering fra posten.

Advisering fra posten.

Når PostDanmark har afleveret pakken hos DineFotos, skal man modtage mail/sms om at pakken var nået frem. Sådan en fik jeg ikke, og det var angiveligt en fejl fra PostDanmarks side.

DineFotos modtog pakken uden  problemer og sendte den retur en god uges tid senere. Jeg fik en advisering fra PostDanmark om, at pakken var på vej.

Pakken ankommer

PostDanmark oplyste at pakken ville ankomme en mandag, men jeg fik den allerede om lørdagen :-).

Billederne lå pænt og nydeligt i kassen sammen med scanningerne på USB-nøgle. Fint.

Om selve scanningerne

På USB-nøglen (eller dvd/cd, hvis du har valgt det), ligger billedfilerne i mapper, som svarer til de bundter, jeg havde lavet.

Navngivning

I hver mappe ligger billederne med navne som DineFotos-000001.jpg, DineFotos-000002.jpg osv. Det betyder, at der er mange billeder, der hedder det samme i de forskellige mapper, og det kan jo give problemer, hvis man vil lægge nogle af mapperne sammen.

Det havde været mere hensigtsmæssigt, hvis alle billederne havde været fortløbende nummeret.

Selve scanningerne

Kvaliteten af selve scanningerne synes jeg er lidt svingende. Nogle af dem er fine nok, mens andre – efter min smag – er for mørke og kontrastfyldte.

Som eksempel er her er tre billeder fra DineFotos sammenlignet med mine egne scanninger (på en Canon LiDE 110 til ca. kr. 600).

DineFotos Canon LiDE 110
DineFotos-000001 (mappe 11) eget-scan-ski2
DineFotos-000016 (mappe 10) eget-scan-wegeland2
DineFotos-000012 (mappe 10) eget-scan-jostedal2

Billederne ligger som JPG-filer i bedste kvalitet uden efterbehandling. Klik på dem for at se dem i fuld størrelse.

Billederne kan naturligvis efterbehandles i fx Photoshop Elements, og du kan jo prøve selv – de er lige til at downloade.

Tilkøb af farvekorrektion og højere oplysning

Det kan muligvis være en god ide at tilkøbe scanning i 600 dpi, hvis originalbillederne er af høj kvalitet. På almindelige feriebilleder kan det næppe betale sig.

Jeg tror heller ikke, at farveoptimering kan betale sig. Er der nogle billeder i din samling, hvor farverne er dårlige, kan du jo selv korrigere dem i Photoshop Elements eller Picasa.

Dårlige farver
Nogle billeder er så medtaget af tiden tand, at farverne er rigtig dårlige. Er det tilfældet, er det ofte en god ide at konvertere dem til sort/hvid. Både Photo Elements og Picasa kan gøre dette.

Konklusion

DineFotos kan scanne dine fotos hurtigt og nemt til en meget fornuftig pris.

Har du tid til det, kan du formentlig gøre det mindst ligeså godt selv. Men overvej lige, om du så får det gjort – manuel scanning af 600 fotos tager mange timer.

Har du ikke brug for scanning af 600 billeder, kan du evt. slå dig sammen med en bekendt, der også skal have digitaliseret de gamle papirbilleder – DineFotos holder de enkelte bundter pænt adskilt.Artikel slut

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *