...
Hjem » Nettet » Gratis grafik på Pixabay

Gratis grafik på Pixabay

Der er jo masser af billeder på nettet, men langt de fleste er underlagt en form for copyright, så de ikke må bruges uden tilladelse.

Man kan søge efter billeder, der må anvendes uden tilladelse i Googles billedsøgning.

Her søges efter billeder, der Må anvendes.

Hvis man søger efter billeder, der Må anvendes, ser man, at mange af resultaterne stammer fra Pixabay.com.

Pixabay

Fotografer og grafikere kan uploade deres billeder til Pixabay, hvor alle og enhver må downloade dem og bruge dem uden begrænsninger.

De uploadede billeder bliver først tilgængelige, når de er godkendt at Pixabay, så der er altså en indbygget kvalitetskontrol.

Vi finder et billede af en paraply

Hvis vi vil finde et billede af en paraply, går vi  til Pixabay.com, og søger efter paraply.

Pixabay har åbenbart en indbygget oversættelse, så man kan bruge danske udtryk, men generelt er det nok mere sikkert at bruge engelske ord.

Søgningen kan filtreres. Hvis man fx skal bruge en tegning kan man vælge Vector graphics eller Illustrations.

Når det helt rigtige billede er fundet, klikker man på det og kommer ind på download-siden.

På denne side kan man downloade billedet. Man kan også sende en venlig hilsen til grafikeren, og det er da en god ide at påskønne en fin gave, men det kræver at man opretter sig som bruger.

Man kan også dele billedet på fx Facebook.

Download

Når man klikker Download, er der i dette tilfælde fire forskellige muligheder:

  • Den mindste udgave kan frit downloades
  • Den lidt større udgave kræver at man indtaster nogle tal/bogstaver
  • De to store udgaver kræver at man opretter sig som bruger (det er gratis)

Billedet til højre har en lys, ternet baggrund. Det indikerer, at baggrunden er transparent, og det betyder at der er “hul” i billedet, så en evt bagvedliggende grafik skinner igennem.

Her kan man se effekten af transparens:

Skal man udnytte transparens, skal man bruge et program, der understøtter transparens som fx Photoshop Elements.
Skal man udnytte transparens, skal man bruge et program som fx Photoshop Elements, der understøtter lag.

Artikel slut

Skriv en kommentar