Ereolen dropper ebogs-læsere – brug en tablet

sony-ripD. 28 august lancerede Ereolen en ny måde at låne ebøger på – nemlig via en app til iOS og Android.

Det betyder samtidig et farvel til Adobes DRM-løsning (som ikke vil blive savnet).

Farvel til ebogs-læseren 🙁

Desværre er det dermed også et farvel til at bruge en dedikeret ebogs-læser som fx Sony PRS-T1/T2 til at læse lånte bøger på.

Hvis du har købt en ebogs-læser til at bruge sammen med Ereolen, kommer du næppe til at bruge den meget i fremtiden.

Dog kan du heldigvis stadig købe ebøger til din ebogs-læser, og da udvalget hos Ereolen efterhånden er ret pauvert, er det måske alligevel den vej det går.

Smartphone eller tablet

Nu skal man altså bruge en smartphone eller en tablet for at for at læse indhold fra Ereolen.

Med den nye app kan man streame indholdet  – dvs. læse det mens man er online, eller man kan hente indholdet til offline læsning.

Se en forklarende video fra Ereolen her (eksternt link).

De første kommentarer til app’en har været negative, men når den lige bliver rettet til, skal det såmænd nok blive en ok løsning – hvis man altså har en tablet.

Og tablet’en er desværre ikke så god læse bøger på: den er tungere, skærmen trætter øjnene og den kan dårligt læses udendørs. Til gengæld er den jo farver, og den kan også bruges til meget andet.

Hvorfor?
Forklaring på at ebogs-læseren får sparket er, at der angiveligt var for meget piratkopiering af det gamle format.

Man kan så spekulere på, om ikke piratkopieringen vil fortsætte. Mange kommercielle ebøger er “kun” beskyttet med vandmærke, og de kan dermed læses på enhver ebogs-læser.

Hack ebogs-læseren

De fleste ebogs-læsere er baseret på Android, men der er lagt begrænsninger ind, så man ikke kan installere apps.

Man kan jo håbe på, at fx Sony i en opdatering fjerner spærringen, så man kan installere Ereolen-app’en. Det ville løse problemet.

På nettet er der mange vejledninger i at “roote” Sony PRS-T1/T2, så den kan bruges som en almindelig tablet.

Det er imidlertid en lidt nørdet omgang, som jeg indtil videre har afholdt mig fra at prøve.  

Artikel slut

 

 

Print Friendly, PDF & Email

2 kommentarer til “Ereolen dropper ebogs-læsere – brug en tablet”

  1. Jeg synes det er meget dårligt at jeg ikke længere kan låne e-bøger eller lydbøger, således at jeg kan tage dem med, når jeg rejser på ferie i udlandet, fordi jeg som Windows bruger er afhængig at netforbindelse og den er enten meget dyr at bruge eller ikke tilgængelig, de steder jeg rejser.

    Gorm K. Hansen

    Svar
    • Ja, desværre er det sådan, at du skal have en iPad/iPhone eller en nyere Android-tablet/smartphone.

      Svar

Skriv en kommentar