December 2014: Java bruges typisk i forbindelse med NemID, og NemID er netop blevet skrevet om, så det fungerer uden Java. Normalt vil du derfor helt kunne afinstallere Java, så du slipper for bøvl med Java og Ask Toolbar fremover.

I installationsprocessen siger du nemlig “ja tak”, til at få ASK Toolbar installeret.
| De fleste hader ASK Toolbar, men Oracle (firmaet bag Java) tjener sikkert gode penge på at luske programmet ind på din maskine. |
Sådan se siden ud, hvor du siger “ja tak”:

Som du kan se på billedet, skal du fjerne fluebenet, ellers vil du både få installeret ASK Toolbar og få ASK som din foretrukne søgemaskine.
Der er måske nogen, der glade for ASK Toolbar, men de fleste vil helst undvære den: den tager plads i browseren, og Google vil de fleste nok foretrække som søgemaskine.
Afinstaller ASK Toolbar

Når skaden er sket, kan du afinstallere ASK Toolbar, som du fjerner andre programmer. Det sker via kontrolpanelet, som du ser på billedet til højre.
Når du klikker på Fjern et program, får den en alfabetisk liste over installerede programmer. ASK under “A”, så det er nemt at finde.
Du skal fjerne to ASK-programmer: ASK Toolbar og Ask Updater.
Ask som standard søgemaskine
Hvis Ask er blevet standard søgemaskine, således at søgninger sker via Ask og ikke via fx Google, kan det heldigvis ændres.

Bruger du Internet Explorer, skal du finde Internet Indstillinger > Fanen Generelt > Søg, og vælge den søgemaskine, du vil bruge.
Pas på næste gang
Så er det bare at passe på, næste gang du opdaterer Java, og det er du af sikkerhedsmæssige grunde nødt til – Java bruges bl.a. af NemID.
Passer du ikke på, ser du måske denne forhadte lykønskning igen:

Hmm Ja ja Problemet er5 bare primært at ASK ikke optræder på listen over programmer..Det kan heller ikke findes med SØG.
Og i indstillinger på Google er en anmærkning-Dette program kan ikke slettes eller flyttes..
Det er jo svært at sige, hvad der kan være galt i dit tilfælde. Jeg fandt en større udredning på nettet, som måske kan hjælpe dig.
Prøv også at søge på “Ask toolbar” på Youtube – her er der også en del forklaringer.