
Da ebogslæseren Sony PRS-T1 har en browser, kan den bruges til at gå på nettet og checke mail eller Facebook direkte på ebogslæseren.
Åben browseren
I browseren (fra forsiden – knappen med det lille hus), vælger du side to (nederst til højre på skærmen), hvor du klikker på Browser.
Husk, at du skal have opsat WiFi, som du kan læse om i artiklen om Sony PRS-T1.
Du kan evt. vende skærmorienteringen, for nemmere at kunne læse den ret lille tekst (via menu-knappen yderst til højre).
Nu kan du besøge Google, Gmail, Facebook osv.
Mobil-udgaver af Gmail og Facebook
Facebook vil automatisk opdage, at du bruger en mobil enhed og give dig en Facebook-udgave, der er tilpasset til det.
Vi du bruge mobile udgaver af Googles tjenester, kan du logge ind via denne adresse http://m.google.com. Derefter kan du fx vælge Gmail.
Installere en Gmail-app?
Selvom Sony’en er baseret på Android, kan den ikke umiddelbart køre apps (som en Android-telefon kan).
Når du besøger http://m.google.com kan Google se, du bruger Android, og vil derfor foreslå, at du installerer en app, men det kan du altså ikke. Og dog.
Det er faktisk muligt at køre apps på Sony’en, men ikke uden tekniske fiksfakserier, og det vil jeg holde mig fra her.
Er du teknisk minded, vil du måske selv forsøge at få Sony’en til at køre apps. Du kan se en Youtube-video om rooting af Sony’en her (på engelsk).
