• Annonce

Hvad er EXIF?

Visning af EXIF-data i kameraet

Visning af EXIF-data i kameraet

Når der tages billeder med et digitalkamera, gemmer kameraet automatisk nogle oplysninger i billedet.

Det er fx oplysninger om tidspunkt for optagelse, lukkertid, blænde, ISO og meget andet. Har kameraet indbygget GPS (hvad fx smartphones ofte har), kan der også lægges information ind om hvor billedet er taget.

Disse oplysninger er nyttige at have, hvis du senere vil undersøge, hvordan billedet blev taget.

Denne type “data om data” kaldes i øvrigt metadata.

Hvordan kan du se EXIF?

Du kan se EXIF-data i selve kameraet, og når billedet er hentet ind i computeren, kan du også se EXIF-data der.

EXIF i kameraet

Når du gennemser dine billeder i kameraet, kan du via en knap eller en menu få vist oplysninger om billedet.

Øverst til højre vises et eksempel, hvor du se ISO, lukkertid, størrelse optagetidspunkt mv.

EXIF

Uddrag af EXIF-data

EXIF på computeren

Når billedet er hentet ind på computeren, er oplysningerne der stadigvæk, og de kan ses med mange forskellige billedprogrammer.

Til højre ses de med programmet Irfan View, men EXIF kan også ses med fx Picasa, Photoshop Elements og mange andre.

Gå i dybden med EXIF

Hvis du vil have mere information ud af dine billeders EXIF-data, kan du downloade programmer PhotoME, der er helt gratis. PhotoME understøtter også IPTC.

PhotoME finder så mange data frem, at det er aldeles uoverskueligt. Fx kan man se hvor længe udløserknappen har været holde nede, før billedet blev taget (Shutter Release Half Press), og man kan også se, hvor mange billeder, der er taget med kameraet (Shutter Count)

PhotoMe viser myriader af oplysninger om billedet.

PhotoME viser myriader af oplysninger om billedet. Klik for større visning.

Læs mere

EXIF betyder i øvrigt Exchangeable Image File Format, og du kan læse mere om EXIF i Wikipedia

Artikel slut

 (Revideret juni 2013, oprindelig artikel november 2011).

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Relevante artikler og annoncer