Der findes mange slags fotostativer, og de findes i mange prislag. De findes i dyre mærker som fx Manfrotto til billige no name-produkter fra østen.
Vil man tage billeder i situationer, hvor lyset er begrænset, og der dermed er risiko for at billederne bliver rystede, kan et stativ være løsningen.
Kameraet skrues fast
På alle stativer er der en skrue på stativet som passer i det gevind, der sidder på undersiden af kameraet (mobiler undtaget). Man skruer stativet fast på kameraet, og så er man klar.
Quick release
En del af stativerne har quick release kobling, så kameraet hurtigt kan sættes på og tages af. Disse kan også købes separat – se priser på Pricerunner.
Kuglehoved eller panorer/tilt?
Kuglehoved er bedst til fotografering, da man kan låse kameraet i alle vinkler. Det er nærmest umuligt at panorere med et kuglehoved, så her skal man bruge et panorer/tilt-hoved.
Man kan godt bruge et panorer/tilt-hoved til almindelig fotografering, men det er besværligere at arbejde med.
De forskellige typer
Har man et stort kamera, skal man være opmærksom på, at små, lette stativer ikke er ligeså stabile som de store og tunge.
De fleste stativer er lavet af aluminium og dyreste stativer er ofte lavet kulfiber.
Nedenfor ses nogle af de forskellige typer.
Monopod (1)
Et etbenet stativ (engelsk: monopod), der kan indstilles i højden. Har man ikke lyst til at bære rundt på et stort stativ, kan det et-benede være en løsning. Det hjælper meget på rystelser, men man undgår dem ikke helt.
Bruger man et stort kamera med et stort, tungt objektiv, aflaster monopod’en også ryggen. Se priser på Pricerunner.
Gorillapod (2)
En såkaldt Gorillapod. Det særlige ved den er, at benene kan bøjes og drejes, så det fx kan vikles om en gren. Findes både til store og små kameraer. Fås fra godt kr. 100,- og op – se Pricerunner.
Bordstativ (3)
Lille trebenet stativ (engelsk: tripod) til bordbrug. Stativet er forsynet med et lille kuglehoved. Den slags stativer kan købes for under kr. 100,-. Se Pricerunner.
Tripod – trebenet stativ (4)
Trebenet stativ der kan klappes sammen og opbevares i en bæretaske. Fuldt udfoldet er det ca. 160 cm højt – se priseksempler på Pricerunner. Nogle af de billigste stativer kan være ret leddeløse, og det er ikke godt.
Tunge stativer er desværre de bedste, da de er mest stabile. De er også de dyreste.
Denne type stativer er normalt forsynet med en quick release-kobling – så kameraet nemt sættes på stativet (og tages af igen). Stativerne har endvidere kuglehoved eller lignende, så kameraet kan vendes og drejes på forskellige måder. Bemærk krogen på billedet: her kan man hænge noget tungt for at stabilisere stativet.
Flere bordstativer (5 og 6)
Disse stativer kan stå på et ord, men de kan også stå på en natrlig forhøjning i naturen – fx en træstamme.
“5” er af mærket Ultrapod, og den er forsynet med velcro, så den fx kan “bindes fast” på en træstamme. Den er af letmetal og den holder tilsyneladende nærmest evigt.
“6” er lavet af plastic. Den er let, billig og meget anvendelig. Den kan købes i Danmark (se Pricerunner), men den er noget billigere på Ebay.
Selfiestang (7)
Selfiestænger findes mange udformninger. Nogle af dem har indbygget Bluetooth, så man kan udløse kameraet ved tryk på en knap – frem for at bruge selvudløser. Se eksempler på Pricerunner.
Adapter til smartphone (8)
Skal man sætte sin smartphone på stativ, har man brug for en adapter, som den er er vist på billedet. Den slags følger normalt med en selfiestang, men de kan også købes separat.
Brug selvudløser
Stativet er også praktisk at have, hvis man vil tage billeder med selvudløser. Og det er faktisk en god ide altid at bruge selvudløser, for så undgår man den lille bevægelse, der kommer, når udløseren trykkes ned. Mange kameraer har en to-sekunders selvudløser, som der praktisk at bruge i den situation.
Artiklen er fra 2011, og er opdateret 2017.
