Hvis du vil have din egen hjemmeside, kan det være lidt uoverskueligt – her er et kort overblik over, hvordan hele hænger sammen.
Gratis subdomæne
Der er forskellige steder på nettet, hvor man kan oprette en gratis hjemmeside, men det er med begrænset funktionalitet (begrænset plads, begrænset antal sider, fremmede reklamer).
Ofte vil der være en guide, der fører dig igennem forskellige trin, hvor du vælger farver, layout mv. Søger du på gratis hjemmeside, kan du se, hvad der dukker op.
Typisk er det et subdomæne man får. Hvis hoveddomænet fx hedder voreshjemmeside.dk, og din side skal hedde vaksevilly, kan adressen fx være vaksevilly.voreshjemmeside.dk.
Blogger, Google Sites og WordPress
Det er også muligt at få en gratis hjemmeside hos Blogger, Google Sites (begge eget af Google) og WordPress.
- Hos Blogger ville adressen vaksevilly.blogspot.com
– se eksempler på danske hjemmesider hos Blogger - Hos Google Sites ville adressen være sites.google.com/site/vaksevilly
– se eksempler på danske hjemmesider hos Google Sites - Hos WordPress ville den være vaskevilly.wordpress.com
– se eksempler på danske hjemmesider hos WordPress
(Det er – mod betaling – muligt at bruge eget domæne hos Blogger, Google Sites og WordPress.

Eget domæne
Hvis du gerne et rigtigt domæne som fx vaksevilly.dk, skal du først finde ud af, om det er ledigt (det er vaskevilly.dk, mens dette skrives). For at undersøge dette, kan du fx gå ind på one.com, og bruge deres domænechecker.
Hvis det dk-udgaven af det ønskede domænenavn er optaget, kan du evt. vælge et andet (fx vaksevilly.nu og vaskevilly.info, vaskevilly.com).
Fordele ved eget domæne
Der er mange fordele ved eget domæne. Dels får du en pænere og mere troværdig adresse, og dels får du mulighed for at have en mailadresse på domænet (altså fx mail@vaksevilly.dk). Og endelig får du meget større frihed til at få udformet din hjemmeside, som du vil.
Webhotel
Hvis du vil have eget domæne, skal du have et webhotel. (Det er faktisk mulig at have en hjemmeside på egen server, men det er ret nørdet).
Webhotellet stiller serverplads til rådighed, og det er også gennem webhotellet, du normalt køber domænet.
Webhotellerne stiller forskellige løsninger til rådighed – jo mere du betaler, jo mere plads og “power” får du.
Du kan starte med at se på one.com og simply.com. De har begge været på markedet længe, de er danske og priserne er fornuftige – startende ved ca. kr. 40 om måneden.
Dk-hostmaster.dk Det er dk-hostmaster.dk, der administrerer dk-domænerne, men man har ikke store med dem at gøre, da webhotellerne normalt er mellemled. Man skal dog have fat i dk-hostmaster.dk, hvis man fx skal overdraget sit domæne til en anden, og det er også her, man kan se hvem der ejer (eller administrerer) de danske domæner. Domæneudgiften er ca. kr. 60 pr. år. |
Add-on domæner
Nogle webhoteller tilbyder muligheden for add-on domæner. Det betyder, at du kan have flere domæner på ét webhotel. Disse domæner må så deles om plads og serverkapacitet, men hvis der ikke er den store trafik, betyder det ikke noget. Det største minus (ud over et mindre oprettelsesgebyr) er, at der normalt ikke er adgang til mail på add-on domænerne.
Både one.com og simply.com tilbyder add-on domæner.
Opgradering
Det er relativt nemt at opgradere et webhotel hos samme udbyder (ofte blot et par klik med musen), men det er straks mere besværligt at flytte til et webhotel til en anden udbyder.
Selve hjemmesiden
Når rammerne er på plads, skal du opbygge selve hjemmesiden. Som nævnt kan der være adgang til en guide, hvor du træffer nogle valg, og det er det nemmeste, men det sætter også nogle begrænsninger.
WordPress
Langt de fleste hjemmesider er lavet i et CMS (Content Management System), der hedder WordPress – det gælder også Teknikalt.dk. Næsten alle webhoteller tilbyder, at du gratis kan installere WordPress med med få klik.
(Det er lidt forvirrende, at man kan installere WordPress på sit webhotel og at man også kan få en gratis plads på wordpress.com (se ovenfor). Det er det samme system, der bruges, men mulighederne er meget mere begrænsede på wordpress.com.