Hjem » Nettet » Ryd op i Gmail og Google Drev

Ryd op i Gmail og Google Drev

Du har 15 GB plads på din Google-konto, og det indbefatter Gmail, Google Drev og de fleste andre Google-tjenester.

Fra sommeren 2021 tæller pladsforbruget i Google Fotos også med – men fotos og videoer uploadet inden skæringsdatoen er stadig “gratis”.

Det er meget plads, men det kan i alle tilfælde være en god ide at rydde lidt op – når du har slettet overflødige mails og filer, vil de ikke forstyrre dine normale søgninger.

Oprydningen foretages nemmest på computeren.

Du kan se pladsforbruget på din Google-konto her. Det kan fx se således ud som på billedet ovenfor.

Google Drev

Lad os først se kort på Google Drev. Her er det nemt at få en oversigt over de filer, der fylder mest.

Du skal blot gå ind på drive.google.com/drive/quota, så får du en liste med de største filer først, og så er det bare at slette dem, du kan undvære.

Gmail – brug den udvidede søgning

I Gmail kan få en tilsvarende visning af mails, der fylder meget, og det er naturligvis især vedhæftningerne, der fylder.

I søgefeltet er der en lille pil du kan klikke på for at få adgang til en udvidet søgning:

Bemærk at det også er muligt at vælge mails, der har vedhæftninger.

Klikker man, får man søgeboksen til højre (her med mine forklaringer tilføjet).

Jo flere kriterier der udfyldes, jo mere indsnævres søgningen. 

Her er det Større end, der er relevant, men man kan også vælge Mindre end

Datosøgningen kan fx være et år omkring en bestemt dato.

Eksempel på søgning

Til højre er der et eksempel på en søgning efter alle mails med vedhæftninger, som er større end 5MB.

Hos mig gav det mange resultater, og det er kun de første 50, der vises. 

Over selve søgeresultatet kan man se noget a la dette:

Her vises dels søgningen i Googles syntax [has:attachment larger:5m] og dels nogle knapper, som nemt kan indsnævre søgningen.

Sidevis af resultater

Bemærk, at der ude i højre side står 1-50 af mange. Det betyder, at der er mere end 50 resultater, og det kun er de første 50 der vises.

Afmærker man de første 50 (ved at klikke i boksen fremhævet med rød ramme), får man denne besked:

Klikker man på Markér alle samtaler, som passer med denne søgning, kan man slette dem alle på én gang. Det er nok ikke en god idé, hvis kriteriet kun er størrelsen, for så kan man nemt komme til at slette ting, men gerne vil beholde.

Slettede mails ligger i øvrigt i Papirkurv i 30 dage.

Sletning af reklamemails mv

Metoden kan derimod bruges ved reklamemails, nyheder og opdateringer. Her er det ikke størrelsen, der er problemet, men antallet.

Her kan fx søge på alle mails fra en bestemt afsender – fx DR Nyheder – så kan man blot søge på DR Nyheder som afsender. Derefter afmærker man blot de første 50 og markerer derefter alle samtaler, der passer med søgningen og sletter dem i ét hug. 

Brug søgesyntaxen

Umiddelbart kan man ikke søge på alle mails før en vis dato (man kan som nævnt kun søge på et vindue på ét år). Men det kan man godt alligevel – man kan nemlig blot rette i søgeteksten.

Søger man fx på mails med vedhæftninger, som er dateret et år omkring 1. januar 2016 vil søgeteksten sådan ud: has:attachment after:2015/1/1 before:2017/1/2.

Denne tekst kan man rette så der fx står has:attachment before:2017/1/1. Så får man alle mails med vedhæftninger fra før 1. januar 2017.

Når du laver en søgning, kan du altid rette i den søgetekst, søgningen genererer. Det er relativt intuitivt.

Søgesyntaxen kan også bruges på mobil og tablet.

Skriv en kommentar