Hent din musik fra Google Takeout

De data Google har om dig, kan du finde på Google Takeout. På billedet kan du se et lille udsnit.

Jeg har uploadet mange lydfiler til Google Play Musik, men den service er desværre blevet flyttet til Youtube Music, som er meget begrænset i forhold til Play Musik.

Jeg vil derfor downloade mine (egne) musikfiler, og det kan jeg gøre via Google Takeout.

Når man åbner Google Takeout, er der flueben ved samtlige poster, og det kun er Google Play Musik, der skal være flueben ved. 
TIP: Det nemmeste er at klikke på Fravælg alle øverst og derefter sætte et flueben ved Google Play Musik.

Derefter klikker du på Næste trin nederst på siden og derefter kan du sætte jobbet i gang. Har du mange musikfiler, så vælg en stor zip-fil, ellers bliver det for besværligt.

Når zip-filen (eller zip-filerne) er hentet, kan de udpakkes et en mappe på computeren. Mappen vil så indeholde en mappe, der hedder Takeout, der indeholder undermappen Google Play Musik samt en fil med navnet arkiv_oversigt.html. Åbnes denne html-fil vises indholdet af eksporten, herunder information omfilformater mv.

Undermappen Google Play Musik indeholder igen tre undermapper, nemlig:

  • Mix (hvis du har brugt mix – det går vi ikke nærmere ind i her)
  • Numre (det er musikfilerne gemmer sig – se nedenfor)
  • Playlister (hvis du har brugt playlister – det går vi heller ikke nærmere ind i her)

Numre

Mappen numre indeholder to typer filer: lydfiler (mp3) og csv-filer. For nogle mp3-filer er der en csv-fil, der indeholder metadata om mp3-filen. Hvorfor der ikke er csv-filer til alle mp3-filer, har jeg ikke kunnet finde en forklaring på.

Alle filerne ligger en én mappe, så det er temmelig uoverskueligt og rodet.

Csv-filer

CSV-filerne er små tekstfiler, som kan åbnes i Excel eller i en editor. Filerne indeholder (i følge føromtalte html-fil) disse felter: Titel, Album, Kunstner, Varighed (ms), Bedømmelse og Antal afspilninger. Åbner man en af csv-filerne, kan man imidlertid se, at det er et ekstra felt, der hedder Fjernet.

Umiddelbart skal/kan csv-filerne ikke bruges til noget.

Lydfiler

Lydfilerne ligger i mp3-format. Mp3-filens navn indeholder en række informationer – her er to forskellige eksempler:

  • Janis Joplin – Pearl – Half Moon.mp3
    (Kunstner, Album, Titel)
  • Janis Joplin – Pearl(005)Buried Alive In The Bl.mp3
    (Kunstner, Album, (track)Titel)

Længden på filnavnet er (åbenbart) begrænset til 48 tegn. Den første fil har Google Musik “genkendt”. Det betyder, at da jeg uploadede mp3-filen, har systemet genkendt den og har erstattet den med en udgave, der lå i skyen i forvejen – det sparer jo en masse plads for Google, for der er jo ingen grund til at have samme fil liggende mere end én gang. Konsekvensen er jo, at jeg ikke kan downloade den fil, jeg uploadede. Det er imidlertid fint, for jeg uploadede jeg en mp3 i  kvaliteten 160 kbps (kilobit per sekund), og når jeg downloader den igen, er den i 320 kbps – altså i en bedre kvalitet 🙂

Fil nummer to har Google af en eller anden grund ikke genkendt, og derfor får jeg min originale fil tilbage. Af filnavnet fremgår nu, at det er track nummer 5 på Pearl. Titlen er i øvrigt trunkeret.

Metadata

Mp3-filerne indeholder også metadata som bl.a. indeholder Kunstner, titel, album samt info om filen: navn, placering, størrelse og bithastighed. 

Når musikfilerne fterfølgende registreres i et musikafspilningsprogram (Windows Mediaplayer, Mediamonkey, iTunes, …), er det disse metadata, programmerne bruger til automatisk at organisere musikken. 

Windows Mediaplayer…

Da jeg har Windows Mediaplayer installeret, prøvede jeg at indlæse mappen med alle filerne dette program, og det lykkedes delvist, og det tog lidt tid.

Windows Mediaplayer organiserer al musikken i mapper efter modellen: Kunstner / Album / Tracks. De tracks som Windows Mediaplayer genkender bliver automatisk omdøbt. Som eksempel er sangen oven (som hed Janis Joplin – Pearl(005)Buried Alive In The Bl.mp3 ) hedder nu 05 Buried Alive In The Blues.mp3.

I Windows Mediaplayer ser sangen således ud:

Coveret til albummet bliver i øvrigt også lagt automatisk ind.

Det er alt sammen fint, men det var langt fra alle musikfilerne, Windows Mediaplayer kunne organisere – også selvom de tilsyneladende var tagget korrekt. Måske var der for mange filer?

MusicBrainz Picard løser opgaven

Jeg prøvede så at bruge MusicBrainz Picard, som er gratis og som findes til både Windows, Mac, Linux mv. Jeg brugte Windows-udgaven, som ser noget bedaget ud, men den klarede opgaven. Mac-udgaven har et friskere look.

Det ser jo lidt antikveret ud, men det fungerer…

MusicBrainz er et stort online-katalog, som minder lidt om WikiPedia, men her det det udelukkende musik-metadata, det handler om. 

MusicBrainz Picard er et program til at tagge og organisere musikfiler, og det baserer sig på data fra MusicBrainz. Har man nogle mp3-filer, der er mangelfuldt tagget (~ mangler metadata), kan programmet hjælpe med det. Det skal vi ikke gå ind i her – prøv evt. at se en af de mange videoer på Youtube om programmet.

Organisering af filerne

Her skal vi bruge programmets funktion til at ordne og organisere mp3-filer. Det foregår i store træk således:

Når programmet er installeret og startet, skal man vælge Tilføj mappe, og her vælger man så den mappe, som filerne ligger i. Så indlæses filerne og deres metadata registreres.

Der vil så komme en lang liste med Unclustered files (ikke-grupperede filer).  Er der filer med rødt, kan programmet ikke finde brugbare tags. Resten skulle være ok. 

Næste trin er så at markere alle filerne og klikke Cluster (se menuen ovenfor). Nu ordnes filerne efter metadata i mapper med Kunstner / Album / Tracks. Ser det fornuftigt ud, trykkes Gem.

 

 

 

Print Friendly, PDF & Email

Skriv en kommentar