Billigt og smart smartwatch

Mit gamle GPS-ur havde efterhånden kun 2-3 timers batteritid, så jeg måtte finde et alternativ. Jeg fandt et godt og billigt ur, der hedder Xiaomi Amazfit Bip Youth Edition eller blot Amazfit Bip. Som navnet siger, laves det af kinesiske Xiaomi, som også laver smartphones.

Uret kan købes hos flere danske forhandlere, og det kan findes på Pricerunner til kr. 6-800. Man får meget for pengene! Mange videoer på Youtube sammenligner det med smartwatches, der koster 2-3 gange mere.

Funktioner

Designmæssigt minder det en del om Apples smartwatch, men selvom det er meget billigere, har det mange gode faciliteter.

Aktivitetsmåler

Aktivitetsmåleren har følgende funktioner: 

  • Outdoor running
  • Treadmill (løbebånd)
  • Cycling
  • Walking

Det måler bl.a. skridt, tid, km, hastighed, puls, højde, højdemeter op/ned. Løbebåndsfuktionen viser ikke højdeoplysninger – dels fordi det ikke giver mening, og dels fordi GPS’en ikke fungerer indendørs, og derfor ikke er aktiv.

Jeg ved ikke helt hvad forskellen på Outdoor running, Cycling og Walking er, for det er stort set det samme, der  måles. Måske har det noget at gøre med hvor ofte GPS’en registrerer positionen.

Forbindelse til smartphone via bluetooth

Amazfit Bip har bluetooth, som er tændt hele tiden, men den bruger forsvindende lidt strøm. 

Pulsmåler

Man kan selv indstille hvornår pulsmåleren er aktiv. Jeg bruger kun funktionen under aktiviteter. Man kan i øvrigt indstille et pulsinterval, så man får besked, hvis pulsen ligger udenfor det interval, man har valgt,

Andre specifikationer

Amazfit har et passivt, baggrundsbelyst farvedisplay, vægten er 31 gram og uret er stænktæt – det tåler regn og støv og skulle opfylde IP68-normen (vandtæt til 1,5 meter). Manualen advarer dog om, at det ikke er vandtæt, og at man ikke bør bade med det eller tage brusebad med det. 

Hvis baggrundsbelysningen ikke er tændt, skal der lys til, for at se displayet – jo mere, jo bedre. Trykker man på knappen tændes lyset kortvarigt. Under aktiviteter er det tændt permanent. Det kan i øvrigt indstilles til at tænde, når man drejer håndledet (og funktionen kan automatisk slås fra om natten).

Materialer
Uret er lavet i kunststof, remmen er i silikone og glasset er ridsefast Gorilla Glass. 

Batteritid
Batteritiden er imponerende: Bruges det blot som ur og skridttæller, holder det 30-40 dage. Aktiveres GPS og pulsmåler bruges en del mere strøm, men det holder stadig i mange timer. Da jeg brugte det i seks timer tærede det 15-20% af batteriet.

Bip!
Selvom det hedder Bip, er der ikke højttaler i – når det gerne vil have din opmærksomhed, vibrerer det. 

Timer og søvn
Amazfit har også alarm, timer og nedtælling. Som vækkeur fungerer det ikke for mig – jeg mærker ikke vibrationen, hvis jeg sover. Til gengæld kan det også overvåge søvning (puls og søvnfaser), men det måler kun hver fjerde minut, så det er ikke særlig præcist.

Kompas og barometer
Der er også kompas i uret, og det indbyggede barometer bruges til at vise højden (over havet), men det er ikke særlig præcist. Til gengæld er det velegnet til at vise de relative forandringer i lufttykket, og det bruges (formentlig) sammen med GPS’en til at vise højdemeter op/ned. Hvis uret forbindes med smartphonen, når en aktivitet startes, bliver målingen mere præcis.

Notifikationer
Uret kan også modtage notifikationer fra smartphonen, så den vibrerer og viser, at der fx er en ny sms eller en påmindelse. Jeg bruger ikke funktionen, fordi jeg ikke vil have app’en til at køre hele tiden på smartphonen (og bruge strøm).

Alternativt look…

Skins
Det er muligt at skifte udseende på uret. Der følger forskelling skins med og man kan downloade flere. Til højre kan du se et alternativt skin og øverst i artiklen er der et andet.

Manual

Læs mere om funktionerne i manualen: Amazfit Bip User Manual(PDF).

Der følger en oplader med, som kører via USB.

App’en på smartphonen

Som nævnt snakker Amazfit Bip med smartphonen via bluetooth. Når app og ur forbindes overføres data frem og tilbage. Den officielle app er Mi Fit, og den findes både til iOS og Android.

Jeg synes dog ikke, den er særlig god eller alsidig, men heldigvis findes der flere alternativer fra 3. part. 

Notify & Fitness for Amazfit

Jeg har fundet Notify & Fitness for Amazfit, som indeholder et væld af funktioner – inklusive tilpasninger af selve uret. Den findes til Android, og koster det godt kr. 40. Jeg ved ikke, om der findes alternative apps til iOS.

Her er tre skærmbilleder fra app’en, som fortæller hvor detaljerede data, der kan hentes ud af uret.

Kortet til højre kan eksporteres til en GPX-fil, som kan indlæses i andre programmer (fx til geotagging af fotos).

Som nævnt er der mange videoer om Amazfit Bip på Youtube – se fx Xiaomi Amazfit Bip Review After 2 Months – The Best Fitness Tracker Under $80.

Efter et par måneders brug er jeg meget tilfreds med mit Amazfit BipArtikel slut.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *