– Kender du det, at du gerne vil finde en bestemt film eller serie er på en af streamingtjenesterne?
Det gør jeg, og det kan være meget omstændeligt. Playpilot er imidlertid en fin løsning på problemet.
Playpilot er startet i Sverige i 2015 og kom til Danmark i 2016, og det er faktisk en meget helstøbt tjeneste, der bydes på.
Playpilot findes både på web (playpilot.com/dk) og som som app i Google Play og App Store.
Man kan søge på tværs af alle streamingtjenesterne og se IMDb-ratings (og i web-udgaven er der direkte links til IMDb).
Eksempel: Find “Festen”
Søger man fx på “Festen”, får man dette resultat (her vist på computer):
Holder man musen over billedet, får man en uddybende forklaring:
Klikker man på billedet, får man denne visning:
Skal du bruge huskelisten eller lave en bedømmelse, skal du oprette en konto (gratis).
Mere søgning
Du kan også søge efter genrer. Her vælger du først mellem FILM, SERIER, PROGRAMMER, DOKUMENTAR og BØRN, og derefter kan du vælge efter genre:
Anbefalinger
Playpilot kommer løbende med forslag til, hvad du ellers kan se, og efterhånden som du tilføjer vurderinger, bliver forslagene mere kvalificerede (må man formode).
Konto
Når du har en konto, kan du vedligeholde din Watchlist, dine bedømmelser og du kan fortælle systemet, hvilke tjenester, du vil har / vil have vist. Under Indstillinger, kan du bl.a. tilføje et profilbillede og du kan bestemme, om din profil skal være offentlig eller privat.
Matchlists og Samlinger
Matchlists bruges, når du vil se noget sammen med andre, der også bruger Playpilot: Så kan I bruge systemet til at finde noget, I alle gerne vil se. Samlinger kan bruges til at tematisere titlerne. Du kan også se andre brugeres samlinger.
Hvad er med?
Meget! Playpilot har rigtig mange film og serier – også mange, der pt. ikke findes på streamingtjenesterne. Og der er også mange tv-programmer, dokumentarer og biograffilm og film for børn med.
Hvad er ikke med?
Selve indholdet mangler naturligvis – du skal stadig have et abonnement på de enkelte streamingtjenester for at kunne se dem. Men du får et godt overblik over, hvad du kan se, har set og vil se med Playpilot.