Bookmate er en streamingtjeneste for bøger, som svarer til bl.a. Storytell, Mofibo og Politiken Books. Med Bookmate (og de øvrige streamingtjenester) kan på man på iOS, Android og computer læse ebøger og høre lydbøger.
Bookmate får masser af tæv på Trustpilot, og sjovt nok svarer selskabet ikke på kritikken, selvom en del af den faktisk er uberettiget.
Pris
Bookmate (Premium) koster kr. 129,- måneden (pt. fås tre måneder for kun kr. 9,-), så prisniveauet svarer til de øvige spillere på markedet.
Kun til smartphones, tablets og computere
Som for de andre streamingtjenester gælder, at man ikke kan bruge en ebogslæser som fx Kindle – man skal bruge app eller computer. Forklaringen er behovet for at styre rettigheder og holde styr på forbruget, og det kan ikke lade sig gøre med epub-filer og PDF’er, som bruges af ebogslæserne.
Meget billigere med et mobilabonnement
Selvom Bookmate ud fra Trustpilot at dømme er ringere end fx Mofibo, så er der alligevel mange brugere, og det skyldes at Yousee- og Telmorekunder kan få adgang til Bookmate for en ret lav pris. Hos Telmore indgår Bookmate i Telmore Play-abonnementet, som bl.a. også omfatter en HBO Nordic, C-more og en Telmore Play Musik.
Hvor Storytell, Mofibo og Politiken Books er dansk/nordisk funderet, så er Bookmate baseret i London og stifterne har russisk baggrund. Bookmate findes i en del lande, og man har også adgang til bøger på fx engelsk, tysk og spansk (12 sprog i alt).
Offline
Der er mulighed for at læse og lytte til bøgerne offline, således at man er uafhængig af en evt. netforbindelse – en mulighed de øvrige tjenester også giver.
Sådan fungere Bookmate
Bibliotek
Du kan godt se hvilke bøger Bookmate har uden at være abonnent – klik på linket for at se sortimentet. Bemærk, at det ikke nødvendigvis er de samme titler, der fås som hhv ebøger og lydbøger.
I biblioteket kan man finde alle bøger i sortimentet.
Kategorier
Bøgerne er inddelt i kategorier som fx Lyd, Podcasts, Fiktion, Spænding og Krimi, Romantik, Personlig udvikling, Faglitteratur, Poesi, Science fiction og fantasy, Ungdomsbøger, Klassikere, Business, Børn, Biografier, Historie og Sundhed.
Skiftende fokusområder
Bookmate har løbende forskellige aktuelle fokusområder. Det kan fx være bestsellere, forfatterskaber, Redaktørens udvalgte (fx Ugens bog), serier osv.
Boghylder
Man kan selv oprette boghylder og man kan anmelde bøgerne. Boghylderne kan også ses af andre og man kan se andres boghylder – på den måde kan man give og få inspiration til ny læsning. Man kan også følge andre læsere. Man bestemmer selv, hvad man lægger på boghylderne og de kan i øvrigt gøres private.
Mine bøger
Her kan man se de bøger, man læser, har læst eller har planlagt at læse.
Under læsning
Nå man læser en ebog, har man adgang til forskellige funktioner. Øverst fra højre er det:
- Indholdfortegnelse
- Notat (her skal markere tekst inden kan klikker), man kan tilføje følgende:
- Citat
- Note
- Oversæt
- Kopiér
- Del
- Rapportér fejl
- Fuld skærm
- Indstillinger – fx negativ tekst, skriftstørrelse, justering og skrifttype
- … dækker over flere funktioner – se figuren.
Ovenstående er taget fra en computer. Der kan være små forskelle i forhold til Bookmates apps, hvor man fx også kan justere lysstyrken.
Synkronisering
Når man læser en bog på forskellige platforme, holdes der automatisk styr på, hvor langt man en nået. Man kan altså skifte læsningen af en bog mellem tablet og mobil uden problemer.
Problemerne
Bookmate har et stort udvalg af bøger og teknisk fungerer det godt. Men der er dog også forhold, der gør Bookmate knap så attrativ.
Søgning mangler
Besynderligt nok man man ikke søge i teksten – noget der ellers er en af de oplagte fordele ved ebøger. De øvrigt tjenester har ikke dette problem.
Skæmmende og forvirrende formatteringsfejl
Støder man på fejl, kan man rapportere dem, og så vil de formentlig blive rette på et tidspunkt.
Man kan også rapportere fejl ved selve bogen – altså ikke blot små, lokale fejl.
Det synes nærmest at være en generel fejl i Bookmates ebøger, at der mangler formattering. Det er en type fejl, man ikke lige bemærker, for det er jo svært at se, at der mangler kursivering eller nyt afsnit, når man ikke har noget at sammenligne med, men det er mere eller mindre ødelæggende for læsningen. Se fx dette eksempel fra en Murakami-bog:
Ovenstående fejl gælder hele bogen: Der mangler luft mellem afsnit, der er fejlagtige indryk, og der mangler kursiv. Jeg rapporterede ovenstående for to måneder siden, og der er endnu intet sket.
Jeg har rapporteret en tilsvarende generel fejl i en hel bog til Bookmate via udgiveren (Politikens Forlag), og Bookmate rettede fejlen samme dag.
Husk at man ikke ser fejlrettelser, hvis man har downloadet bogen. Den skal slettes og downloades igen.
Anbefales…?
Lydbøgerne fungerer tilsyneladende fint, så her er Bookmate en fin løsning.
Når det handler om ebøgerne, skal formatteringsfejlene rettes, før den del af Bookmate kan anbefales. Og en søgefunktion i ebøgerne ville også være rar at have.
Jeg er ret irriteret på Bookmate. Som allerede nævnt er der ingen afsnit, ydermere synes jeg, det er svært at finde rundt, men det allerværste er, at alle fotos, tegninger o.lign. er udeladt. Jeg har læst flere biografier, og der var alle fotos udeladt 😡.
Jeg var meget tilfreds med Mofibo, men min mand fik et TELMORE abonnement med Bookmate inkluderet, og det er jo således billigere 😟.
Jeg er enig med dig i, at Bookmate virker lidt “sjusket”, men det er faktisk muligt at skrive til Bookmates support. Når jeg har skrevet, er der også kommet et svar. Inde i den enkelte ebog er der også mulighed for at påpege fejl.
Hej.
Jeg har, som yousee kunde, haft adgang til Bookmate. Men det ophører desværre snart. Jeg har nu fået en mail, hvor jeg kan få et abonnement til kr. 49,95. Jeg synes det lyder lidt for godt til at være sandt, er der tale om en “snydemail” eller står tilbudet til troende?
I sig selv lyder det meget plausibelt at Bookmate prøver at fastholde de brugere, der forsvinder, men om tilbuddet er reelt og hvor længe det evt. gælder, ved jeg ikke. Prøv at spørge Yousee- eller bookmate-support. Er du opmærksom på at Telmore har et abonnement med Bookmate inkluderet? Det koster 399, men så får du også bl.a. musik, HBO, Netflix, Viaplay og TV2 Play (ikke live) og fri data med i prisen. Sjovt nok har Telmore har samme ejer som Yousee…