Hvordan slettes cookies i Google Chrome og Safari?

Cookies og historik gemmes i browseren, og den slags kan slettes i browserens indstillinger. Vi ser på hvordan det gøres i Google Chrome og Safari.

Google Chrome

Computer

Klik på  i øverste højre hjørne i Google Chrome > Klik på Flere værktøjer og dernæst Ryd browserdata.

Nu kan du vælge hvilket tidsrum, du vil slette for og hvad, du vil slette. Klikker du på fanen Avanceret, kan du mere præcist vælge, hvad der skal slettes. Ved den normale rydning slettes gemte adgangskoder ikke.

En nem genvej til historikken er CTRL+H (Windows) eller ⌘+Y (Mac).

Android

Klik på  til højre for adresselinjen i Google Chrome > Klik på Indstillinger > Privatliv (Avanceret) > Ryd browserdata.

Ligesom på computeren er der en Avanceret-fane med yderligere indstillinger.

iPhone og iPad (iOS)

Klik på  til højre for adresselinjen i Google Chrome > Klik på Indstillinger > Privatliv (Avanceret) > Ryd browserdata.

Ligesom på computeren er der en Avanceret-fane med yderligere indstillinger.

Safari

Safari bruges stort set kun på Apples egne produkter: Mac, iPhone og iPad (iOS).

Mac

I Safari klikker du på Safari-menuen > Anonymitet > Fjern alle data fra websteder. Vil du ikke slette alle data, klikker du på Oplysninger i stedet for Fjern alle data fra websteder.

iPhone og iPad (iOS)

Gå ind i Indstillinger > Safari > Ryd historik og webstedsdata. Du kan vælge, hvad du vil slette med Indstillinger > Safari > Avanceret > Websidedata > Fjern alle websidedata.

Oprydningsprogrammer og -apps

I artiklen CCleaner rydder op på harddisken og fjerner cookies kan du læse om at rydde op på computeren med programmet CCleaner.

Tilsvarende findes der talrige apps, der kan rydde op på tablet og mobil – prøv blot at søge på cleaner, optimizer eller lignende i Google Play eller i AppStore. Ulempen er, at man giver den slags apps adgang til næsten alt – samtidig med at man må finde sig i at blive bombarderet med reklamer (eller betale). Artikel slut

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *