Når kameraet gemmer billedet på SD-kortet, bruges formatet JPG på alle mindre kameraer, men mere avancerede kameraer kan også gemme i RAW-formatet – det gælder fx alle spejlreflekskameraer.
RAW betyder “rå” og forklaringen på navnet er, at RAW indeholder de rå data fra kameraets sensor. På den måde svarer RAW-formatet lidt til negativet, når man fotograferer med film – det er det originale billede.
Normalt er det sådan, at en billedprocessor i kameraet bearbejder billedet til en JPG-udgave, men den proces kan man altså springe over ved at bruge RAW.
RAW-billedet hentes i stedet ind et RAW-program på computeren, hvor det bearbejdes. Der findes mange forskellige RAW-programmer – fx Adobe Camera RAW, Adobe Lightroom og Capture One. Et program som Picasa kan også behandle RAW-billeder, men her er redigeringsmulighederne ret begrænsede.
RAW er ikke bare RAW
Hver kameraproducent har sine egne RAW-formater. Fx har Canon CRW og CW2, Nikon har NEF og NRW. Sony, Pentax, Panasonic, Leica, Samsung, Sigma osv har også egne formater, så det er svært at få et overblik over.
DNG – en slags standard
Adobe har lavet RAW-formatet DNG (det står for digital negative), og firmaet har samtidig lavet en gratis RAW-converter, der kan konvertere de mange forskellige RAW-formater til DNG. Det er meget praktisk, og man må håbe, at DNG hen ad vejen bliver en standard, alle kameraproducenter understøtter.
Pentax understøtter således både sit eget format og DNG i de nyere kameraer.
Forskellen på RAW og JPG
RAW-formatet indeholder mange flere data end JPG-formatet, og der smides ikke data væk, som der normalt gøres, når JPG-formatet anvendes.
En RAW-fil fylder ca. fem-ti gange mere end den tilsvarende JGP-fil.
Et eksempel på en RAW-editor
Zoner Photo Studio Pro er et eksempel på de mange programmer, der kan redigere RAW-billeder.
Princippet er fælles for dem alle: Man henter et billede ind i programmet, og man kan så justere indstillingerne – fx dem, der er der er vist til højre.
Når man er færdig, gemmes resultatet som en JPG-fil, som (forhåbentlig) er bedre end den JPG-fil, kameraet selv ville generere.
Hvis man senere vil lave billedet om, tager man blot fat i RAW-filen igen og arbejder videre. Man kan altid fjerne de redigeringer, man har lavet, og starte på en frisk.
Den bedste RAW-editor er formentlig Adobe Lightroom, som i udgave 4 er faldet til ca. kr. 900,-kr. Det er under halv pris i forhold til tidligere. Læs artiklen om Lightroom.
Eksempler på RAW-billeder
Det første billede til venstre nedenfor er et ubehandlet RAW-billede, der er optaget på en overskyet vinterdag – ikke voldsomt interessant.
De øvrige udgaver er eksempler på, hvilke muligheder, de ligger gemt i et RAW-billede, når det bliver behandlet i en RAW-editor. Her er Adobe Camera RAW brugt, og alle billederne er gemt i JPG-formatet efter behandlingen. Klik på billederne for at se dem i større udgave.
Som det ses, er der masser af muligheder med RAW.