Hjem » Ebøger og lydbøger » Dårlig app til eReolen

Dårlig app til eReolen

Opdatering januar 2015:
Ereolen bliver slået sammen med Netlydbog, så ebøger og lydbøger lånes i samme app. De de store forlag er kommet tilbage i folden, så der nu er mange flere titler at vælge imellem. Desværre er den nye udgave af eReolen alligevel en stor skuffelse – læs her.

 

df
Kun en del af siden vises i appen. Klik for større visning.

Bibliotekernes ebogsløsning, eReolen, var indtil september 2013 baseret på epub-formatet, og ebøgerne kunne derfor læses på både tablets og rigtige ebogslæsere som fx Sony PSR T1 og 2.

På tablets var der et bred udvalg af velfungerende apps, der kunne benyttes til læsningen – fx Aldiko og Bluefire Reader.

Det er slut nu, og det betyder bl.a. at dedikererede ebogslæsere – som er de bedste til at læse ebøger på – er uanvendelige.

Brugerne er utilfredse

Bibliotekerne har i stedet udviklet deres egen app. Den hedder eReolen og findes til Android og iOS (Apple).

Det blev præsenteret som et fremskridt, men sådan er det ikke blevet modtaget.

På Google Play får den gennemsnitskarakteren 1,4 (på en skala fra 1 til 5) og hele 80% har givet bundkarakteren 1. I App Store er modtagelsen tilsvarende negativ.

Der er overvældende mange brugere, der har taget sig tid til at kommentere, og der er langt mellem de positive tilkendegivelser.

Der er ikke meget ros at hente blandt brugerne...
Der er ikke meget ros at hente blandt brugerne… Klik for større visning.

Læs de sure, skuffede og frustrerede anmeldelserne her (åbner i nyt vindue).

En dårlig løsning

Selvom jeg nok finder, at det mest graverende er, at man ikke længere kan bruge dedikerede ebogslæsere, må jeg give kritikerne ret – det er en usædvanlig dårlig app.

Bibliotekerne har lanceret den nye løsning som en forbedring, men det er næppe derfor, vi har fået den.

Det hænger snarere sammen med, at den tidligere løsning var for usikker, idet ebøgerne nemt kunne piratkopieres. Bibliotekerne har derfor været tvunget til at finde en anden løsning, hvis ikke endnu flere forlag skulle trække deres bøger ud.

Men så kunne de jo have kommunikeret noget i retning af:

På grund af misbrug af systemet må vi desværre skuffe alle dem, der har købt en ebogslæser, for fremover skal man bruge en tablet til at låne ebøger. Vores app er i version 1.0 og vi ved, at der en del børnesygdomme, og vi lover at arbejde hårdt på at få lavet en bedre og mere stabil udgave snarest.

Den nye app

Princippet i den nye app er, at man streamer indholdet nogenlunde på samme måde som man fx kan høre musik på Spotify. Ligesom Spotify giver betalende brugere mulighed for offline listening, giver appen heldigvis mulighed for at hente en ebog til offline læsning.

Her er nogle af de største problemer:

vxcv
Der bruges for meget plads på navigationspilene, og skriften er ikke pæn. Klik for større visning.

Ikke tilpasset til appens format

I den del af appen, hvor man vælger bøger mv. er det stort set websiden ereolen.dk, der vises, og den passer dårligt til en mobil eller en mindre tablet. En app der ikke passer på en tablet – det ser man ikke hver dag.

Helt håbløst er det på Android, at man bliver sendt tilbage til appens forside, hvis man vender tabletten (fx fra portræt- til landskabsformat).

Er man fx i landskabsformat (hvor man kan se hele siden bredde), og man vil læse en smagsprøve (som læses bedst på højkant), så forsvinder smagsprøven, og man havner på forsiden.

Læsning fungerer ikke godt

Når man læser, kan man godt forstørre teksten, men det tager tid, og man kan ikke vælge skrifttype.

Når man genåbner en bog, har appen glemt den valgte skriftstørrelse, så den må man indstille igen.

Nogle gange sker der ikke rigtigt noget, når man trykker på ikonerne.

En stor del af skærmen bruges til navigationsknapper – det er spild af plads på en mindre tablet eller en smartphone.

Et fromt håb

For det første må man håbe på, at appen bliver opdateret og kommer til at fungere.

For det andet ville det være skønt, hvis ebogslæsere igen blev understøttet.

Teknisk skulle der ikke være noget i vejen for det, for en ebogslæser er faktisk en Android-tablet, hvor en del af af funktionerne er skåret fra.

Det kræver formentlig at eReolen og Sony snakker sammen, så det må vi håbe, de gør.

Artikel slut

Print Friendly, PDF & Email

15 kommentarer til “Dårlig app til eReolen”

  1. E reolen er totalt umulig at arbejde med – flere gange er bogen blevet stoppet – hvis jeg vil hente mine lån reagerer det slet ikke.
    Da jeg er vandt til Mofibo der altid fungerer er det noget skuffende at prøve ( udtrykkelig prøve, da den ikke kan benyttes ) e reolen skal op på ” dupperne ” hvis de vil hævde sig.
    Det er da godt jeg har Mofibo, her kan man få debøger man søger.

    Svar
  2. ifølge ereolens vedledning skulle det være muligt at høre lydbøger offline på androidtelefonen, jfr. det viste eksempel på deres vejledning. Problemet er bare, at det ikke er samme “billede” der fremkommer på telefonen. Kan teknikalt wventuelt hjælpe?

    Svar
    • jeg synes, du skal kontakte eReolen — de plejer at svare på et par dage. Er der en fejl i vejledningen, er det jo vigtigt, at den bliver rettet. Jeg har ikke erfaringer med lydbøger fra eReolen.

      Svar
  3. Jeg har en Samsung android tablet, ca 1 år gammel. Har tidl. læst mange ebøger fra biblioteket uden besvær.
    Den nye eReolen er svær at åbne, siderne er meget korte i forhold til skærmens størrelse, 2 gange mistede jeg de sidste sider af en bog ! pga fejl , irriterende.
    Det er svært at indstille skriftstørrelsen, og den ønskede str. gemmes ikke. Men det største problem er selvfølgelig, at der skal mange, mange forsøg til at åbne eReolen, nogle dage er det helt håbløst !!!

    Svar
  4. Når jeg er inde og læse en bog jeg har lånt, lukker app’en ned hver gang jeg skifter side.. Hvad gør jeg

    Svar
    • Jeg har korresponderet med Ereolen på kontakt@ereolen.dk og påpeget en hel række problemer. De stiller i udsigt, at der vil komme en forbedret app, men siger ikke hvornår.
      Jeg vil gerne opfordre alle, der bruger Ereolen til at skrive og gøre dem opmærksom på, at de har erstattet et godt produkt med et ringere.
      Sålænge man ikke bruger alle de faciliteter, der findes i iBooks, kan man ikke være tilfreds. Ereolen skal også kunne bruges af ældre personer med svagt syn og dårlig motorik til sideskift, som kan klares ved at prikke med fingeren i iBooks.
      Jeg bl.a. påpeget at det er svært at betjene skydeknappen til skriftstørrelse, og at valgt skrift ikke huskes, når appen har været lukket.
      Der burde mulighed for at udskifte den Times-agtige skrift med en fed Arial – som i magnaprintbøger.

      Svar
      • Du kan evt. skrive en anmeldelse i App Store (eller Google Play) – den er der mange, der ser. Jeg har en Android-tablet, som er et års tid gammel, så den kan slet ikke bruge den nye app – og jeg har dermed heller ikke adgang til at anmelde den på Google Play.

        Svar
  5. Jeg har hentet en lydbog på Ereolen til min IPad. Jeg kan sagtens høre den offline. Men jeg kan ikke bladre i den selv om jeg trykker på piletasterne på skærmen. Skulle det ikke kunne lade sig gøre?

    Svar
    • Det ser nærmest ud som om pileknapperne kun er til pynt. Du kan springe i lydbogen ved at trykke på den linje, der viser hvor langt du er kommet. Vi du til ind mit i lydbogen, trykker du således midt på linjen.

      Svar
  6. Min kone har lige anskaffet en iPad mini for at kunne læse biblioteksbøger på ferierejser. Hun er stærkt afhængig af at kunne indstiille til stor skrift og kunne skifte side med et enkelt fingertryk. Alt det fik hun demonstreret overbevisende hos Humac – men altså med iPad-manualen som eksempel i iBooks. Og nu viser det sig, at alle disse faciliteter mangler eller er utilstrækkelige i e-reolen. Hun føler sig snydt og skuffet. Er 2.000 kr. spildt?

    Svar
    • Jeg har kort afprøvet Ereolen på en iPad mini, og det ser ud til at man skal swipe for at bladre. Til gengæld kan man nemt indstille tekststørrelsen: Tryk kort på en tekst side på ebogen, så menuen for oven bliver synlig, tryk derefter på tandhjulet. Her kan tekststørrelse mv. indstilles.

      Svar
      • Min kone har brug for stor skrift (læser helst magnaprint), der medfører, at hun skal blade ofte. Det får ondt i fingeren af, fordi Ereolen ikke understøtter sideskift med fingertryk, kun med swipe.
        Indtil Ereolen kommer på niveau med iBooks, kan vi håbe, at iPadden kan indstilles til at virke med en lettere berøring end standard.

        Svar
        • Du kan prøve at skrive til eReolen med et forslag om at lave en bladreknap eller lignende. En god løsning kunne være, at man bladrer frem ved et kort tryk i højre side og tilbage ved et tryk i venstre side, (så der ikke bruges skærmplads til knapper). Adressen er kontakt@ereolen.dk.

          Svar

Skriv en kommentar