...
Hjem » Mobilt » De forskellige iPad-modeller

De forskellige iPad-modeller

Størrelse af forskellige iPhone- og iPad-modeller (ydre mål). Den stiplede firkant svarer til A4 (297×210 mm).

Hvis du beslutter dig for at købe en tablet-computer, kan du vælge mellem iPad (fra Apple) og Android-baserede tablets fra fx Samsung eller Lenovo.

De fleste vælger iPad, og det er da også et lækkert apparat, der er nemt at bruge.

Mange iPad-modeller

Siden den første iPad kom i 2010 er der kommet nye udgaver hvert år i et væld af varianter, hvilket gør det til lidt af en videnskab sammenligne de forskellige modeller. “Heldigvis” er mange af dem udgået, så det gør det hele lidt mere overskueligt.

Desværre har Apple ikke været konsekvent mht. til navngivningen. Hvis enkelhed er et nøgleord for Apple, er det meget u-Applesk.

Læs mere om iPad nedenfor eller hop til modeloversigten (år for år med de nyeste først).

iPad modelnumre
De enkelte modeller har faktisk modelnumre, men de bruges ikke ret meget. Du kan se en oversigt over dem i artiklen iPad modelnumre.

iPad findes med mange forskellige skærmstørrelser, med og uden 4G og med forskellige lagerstørrelser.

Lad os se på, hvor de vigtigste forskelle ligger.

Styresystem

Eksempel på krav til styresystem i App Store.

Ældre iPads kan ikke nødvendigvis køre de nyeste versioner af styresystemet (iOS – senere iPadOS). Visse apps har minimumskrav til iOS-versionen, så vær opmærksom på dette, hvis du køber en ældre iPad. Under beskrivelserne nedenfor er det noteret hvis seneste version af iOS ikke understøttes.

I App Store kan du se hvilke versioner af iOS de enkelte apps kræver. Se eksemplet til højre.

Kapacitet

iPad blev oprindeligt lavet med tre forskellige størrelser harddisk: 16 GB, 32 GB og 64 GB. De aktuelle modeller findes helt op til 1024 GB. Harddisken er naturligvis en SD-disk, som kendes fra USB-nøgler, SD-kort og smartphones.

Kan ikke udvides
Kapaciteten i iPad (og iPhone og iPod) kan ikke udvides. Det kan den normalt på Android-apparater, hvor man kan få ekstra plads ved at indsætte et SD-kort. SD-kort, der fx også benyttes i kameraer, er ret billige.

Processor

De ældre iPads har langsommere processorer. Sådan er det jo – hver ny generation af computere er hurtige…

3G/4G/5G og GPS

Alle iPads har WiFi, så de kan gå på nettet. Nogle iPads understøtter SIM-kort, og de er dermed ikke begrænset til wi-fi – de kan gå på det mobile 3G/4G datanet, og det er jo smart, når man er på farten. Apple kalder “SIM-kort-modellerne” for cellular. iPad Mini (2021) understøtter 5G.

Bemærk, at der ikke er GPS i iPads, der kun har wi-fi.

Husk, at du også skal købe et dataabonnement
Køber du en iPad med 3/4G, skal du også have et dataabonnement til den. Fremfor at købe et nyt abonnement er det billigere at anskaffe et ekstra SIM-kort til dit telefonabonnement. 
En anden mulighed er at købe en iPad uden SIM-kort og så bruge smartphonen som mobilt hotspot – læs artiklen Spar dataabonnementet til din tablet.

Skærmen

iPad findes nu med mange forskellige skærmstørrelser: Her er nogle eksempler: Den klassiske iPad har en skærm på 9,7″ (dvs et diagonalmål på 24,6 cm). iPad mini har en skærm på 7,9″ skærm (dvs. et diagonalmål på 20 cm), den store iPad Pro har en 12,9″-skærm, og den “lille” iPad Pro har en skærm på 11″.

Skærmopløsningen varierer også – bl.a. afhængigt af skærmstørrelsen. Pixeltætheden (PPI ~Pixels Per Inch) var på de første to iPads 132 (pixels pr. tomme), og den første iPad mini havde PPI 162. Nu har alle iPads en PPI på 264, mens nyere iPad minier har hele 326 PPI. 

En skærm med en opløsning over 264 PPI kalder Apple for en Retina-skærm, og den er super skarp. Læs om PPI i artiklen om opløsning.

Farven

De fleste iPads fås i sølv, space grey og guld

Stik

De første modeller have et 30-pin-stik. Det blev afløst af Lightning-stikket, og de nyeste modeller får efterhånden USB-C, som også bruges på nyere Android-telefoner.

USB-C bruges også som hovedtelefonstik, og modeller med USB-C har derfor ikke det klassiske 3,5 mm jackstik.

iPad, iPad Air, iPad mini og iPad Pro

Der findes disse fire produktserier. Air er lidt dyrere end iPad, Mini er lidt mindre og Pro sigter på professionelle brugere. For at give bedre overblik er de i denne artikel forsynet med “skilte”, der ses til højre. Læs mere nedenfor.

iPad

Først iPad kom i 2010, og var egentlig en stor iPhone uden telefon og kamera. Bortset fra iPad 2 hedder de alle blot iPad. Apple kalder den 5. generation, 6. generation osv. Ultimo 2020 er kan iPad 5.-8. generation køre nyeste iPadOS.

iPad Air

iPad Air afløste i lang tid den almindelige iPad. iPad 4 kom i 2012 og den næste kom først i 2017. I mellemtiden kom der flere iPad Air og iPad mini. Der er fire udgaver af iPad Air, og de hedder blot iPad Air. 2. generation iPad Air hed dog iPad Air 2. De to først iPad Air havde 9,7″ skærme – på de nyere er skærmene større.

iPad mini

Sammen med iPad Air afløste iPad mini i flere år den almindelige iPad-serie. Apple navngiver dem fortløbende numre, og det er jo dejlig nemt. Ultimo 2021 kan iPad mini 4 og 5 køre nyeste iPadOS.

iPad Pro

Den sidst tilkomne produktserie er iPad Pro. Apple navngiver dem – modsat de øvrige serier – efter skærmstørrelsen. Ultimo 2020 er kan alle iPad Pro køre nyeste iPadOS.

Priser

Tillæg for 4G/5G

Skal man have en iPad med 4/5G (kaldet Cellular) er prisforskellen nu op mellem kr. 900-1.300 mere end modellen, der kun har wi-fi. Forskellen er størst ved Pro-modellerne.

Tillæg for kapacitet

Skal man have 128 GB frem for 32 GB kan man lægge kr. 800 til prisen for den almindelige iPad. På Pro-modellerne koster det kr. 800 at gå fra 128 GB til 256 GB, og kr. 1.400 at gå fra 256 GB til 512 GB.

I produktion, understøttet og udgået

De nyeste modeller er selvsagt i produktion, mens andre ikke produceres længere, men understøttes af Apple med opdateringer. De udgående modeller kommer der ikke længere opdateringer til, og der vil typisk være apps, som de ikke kan køre. De aktuelle modeller er dem, der er i produktion eller som fornylig har været i produktion og derfor stadig kan findes i butikkerne. Nedenfor er der links til Pricerunner på nogle af de aktuelle modeller.

Alle iPads har disse funktioner og kendetegn:

  • Fem knapper: tænd/sluk, home, lyd op og ned samt lyd fra. 
  • Hovedtelefonstik*)
    *) alle modeller bortset fra de seneste topmodeller har et 3,5 mm hovedtelefonstik, ellers bruges lightningstikket eller på de allernyeste et USB Type C-stik. 
  • Berøringsfølsom skærm
  • WiFi*)
    *) nogle har også mulighed for 4G og har derfor plads til SIM-kort
  • Kamera for og bag
  • Styresystemet iOS*)
    *) på de seneste modeller bruges iPadOS, der er en tilpasset udgave af iOS
  • De nyere modeller har også det stik til Smart Keyboard.

Alle modeller (helt tilbage til 2010 – nyeste først)

Nedenfor vises alle de modeller, som er eller har været på det danske marked (med de nyeste først). Generationsbetegnelserne er dem Apple bruger. 

De modeller, der er i produktion, er markeret med gult nedenfor.

iPad-modeller 2022

11″ iPad Pro (4. generation)

Lanceret oktober 2022, hvor den afløser 2020-modellen. 12 MP vidvinkel- og ultravidvinkelkameraer med LiDAR afstandsmåling. to x zoom ud. 12 MP frontkamera. 8 GB RAM (1 og 2 TB-udgave: 16 GB). Den har ikke Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik, men til gengæld har den USB-C. Vægt: 470 gram. Dybde: 5,9 mm. Skærm 2.388 x 1.668 med 264 PPI. Face ID. Dyreste model med 16 GB RAM, 2 TB lager og 5G koster vejledende over kr. 20.000. Men det er også en lækker sag.

 

Annonce i samarbejde med PriceRunner

12,9″ iPad Pro (6. generation)

Deler næsten alle specifikationer med 11″-modellen og afløser 2020-modellen. 12 MP vidvinkel- og ultravidvinkelkameraer med LiDAR afstandsmåling, to x zoom ud. 12 MP frontkamera. 8 GB RAM (1 og 2 TB-udgave: 16 GB). Den har ikke Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik, men til gengæld har den USB-C. 685 gram. Dybde: 5,9 mm. Skærm: 2.732 x 2.048 med 264 PPI. Face ID.  Denne model (12.9″) koster ca. kr. 2.000 mere end 11″-modellen.

 

Annonce i samarbejde med PriceRunner

iPad Air 10,9″ (5. generation – 2022)

2022-udgaven af iPad Air kom i marts og ligner 2020-udgaven på en prik. Processoren er opgraderet og der er nu 8 GB RAM mod tidligere 4GB. Det skulle gøre den op til 60% hurtigere. Dertil kommer at frontkameraet er forbedret. Den understøtter naturligvis smartkeyboard og pen. 

 

Annonce i samarbejde med PriceRunner

iPad (10. generation)

Denne udgave er forbedret på en række punkter i forhold til sidste års model: Skærmen er nu 10,9″ og opløsningen er derfor også en anelse højere. Den understøtter nu 4K på eksterne skærme og Bluetooth er en nyere version. Modellen med sim-kort kører nu 5G. Kameraerne er forbedret og der kan nu optages i 4K. Vægten er lidt lavere og dybden er 7 mm. Den fås i fire farver og har nu 4 GB RAM.

 

Annonce i samarbejde med PriceRunner

 

iPad-modeller 2021

I 2021 er en ny iPad (9. generation), en ny iPad Mini (6. generation) og to nye iPad Pro på gaden.

iPad (9. generation – 2021)

Den har en 10,2″ skærm, hvilket de to tidligere modeller også havde. Processoren er opgraderet så spil mv. kører bedre. Billigste model har en vejledende pris på kr. 2.795 ligesom forgængeren. Lagerstørrelsen nu hhv. 64 GB og 256 GB.

Den har 3 GB RAM, 8 MP kamera og 12 MP frontkamera (et gevaldigt løft fra den tidligere models 1,2 MP). Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 487/498 gram. Dybde: 7,5 mm. Skærm: 2.160 x 1.620 med 264 PPI. Touch ID.

 

Annonce i samarbejde med PriceRunner


iPad mini (6. generation – 2021)

To år efter iPad mini 5 kom iPad Mini (uden nummer). De fås i 64 GB og 256 GB og skærmen er nu på 8,3″. Modellerne til SIM-kort understøtter nu 5G. De har bl.a. 3 GB RAM og en bedre processor. iPad Mini har nu USB C-stik fremfor Lightning.

iPad Mini har 3 GB RAM, 12 MP kamera og 12 MP frontkamera. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 293 gram. Dybde: 6,3 mm. Skærm: 2.266 x 1.488 med 326 PPI. Touch ID.

 

Annonce i samarbejde med PriceRunner

11″ iPad Pro (3. generation)

Afløser 2018-modellen. 12 MP vidvinkel- og ultravidvinkelkameraer med LiDAR afstandsmåling. 7 MP frontkamera. 4 GB RAM (1 TB-udgave: 6 GB). Den har ikke Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik, men til gengæld har den USB-C. Vægt: 468 gram. Dybde: 5,9 mm. Skærm 2.388 x 1.668 med 264 PPI. Face ID. 

12,9″ iPad Pro (5. generation)

Deler næsten alle specifikationer med 11″-modellen og afløser 2018-modellen, men har nu 5G frem for 4G. 12 MP vidvinkel- og ultravidvinkelkameraer med LiDAR afstandsmåling. 7 MP frontkamera. 4 GB RAM (1 TB-udgave: 6 GB). Den har ikke Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik, men til gengæld har den USB-C. 684 gram. Dybde: 5,9 mm. Skærm: 2.732 x 2.048 med 264 PPI. Face ID. 

iPad-modeller 2020

I foråret 2020 kom to nye iPad Pro og i efteråret kom opdateringer af iPad og iPad Air.

iPad (8. generation – 2020)

Den har en 10,2″ skærm, hvilket 2019-modellen også havde. Den er har en kraftigere processor, så spil mv. kører bedre. Billigste model har en vejledende pris på kr. 2.795 – kr. 200 billigere end den vejledende pris for den tidligere model.  

Den har 3 GB RAM, 8 MP kamera og 1,2 MP frontkamera. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 495 gram. Dybde: 7,5 mm. Skærm: 2.160 x 1.620 med 264 PPI. Touch ID.


iPad Air 10,9″ (4. generation – 2020)

2020-udgaven af iPad Air kom ultimo oktober og minder designmæssigt om den seneste iPad Pro. I forhold til den tidligere Air har den har en noget hurtigere processor og en større skærm (10,9″). Den understøtter naturligvis smartkeyboard og pen.


11″ iPad Pro (2. generation)

Afløser 2018-modellen. 12 MP vidvinkel- og ultravidvinkelkameraer med LiDAR afstandsmåling. 7 MP frontkamera. 4 GB RAM (1 TB-udgave: 6 GB). Den har ikke Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik, men til gengæld har den USB-C. Vægt: 473 gram. Dybde: 5,9 mm. Skærm 2.388 x 1.668 med 264 PPI. Face ID. 

12,9″ iPad Pro (4. generation)

Deler næsten alle specifikationer med 11″-modellen og afløser 2018-modellen. 12 MP vidvinkel- og ultravidvinkelkameraer med LiDAR afstandsmåling. 7 MP frontkamera. 4 GB RAM (1 TB-udgave: 6 GB). Den har ikke Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik, men til gengæld har den USB-C. 643 gram. Dybde: 5,9 mm. Skærm: 2.732 x 2.048 med 264 PPI. Face ID. 

iPad-modeller 2019

iPad Air 10,5″ (2019 – 3. generation)

Efter fire år kom en ny Air med 3 GB RAM. Kameraet er på 8 MP, mens frontkameraet er på 7 MP.  Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 464 gram. Dybde: 6,1 mm. Skærm: 2.224 x 1.668 med 264 PPI. Touch ID.


iPad 10,2″ (7. generation – 2019)

Dette er afløseren for 2018-modellen. Den har en lidt større skærm (10,2″). Billigste model har en vejledende pris på kr. 2.999. 

2019-udgave har 3 GB RAM, 8 MP kamera og 1,2 MP frontkamera. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 493 gram. Dybde: 7,5 mm. Skærm: 2.160 x 1.620 med 264 PPI. Touch ID.


iPad mini 5 (5. generation – 2019)

Efter fire år med iPad mini 4 kom der i 2019 nye udgaver. De fås i 64 GB og 256 GB – med og uden 4G. De har bl.a. 3 GB RAM og en hurtigere processor.

iPad mini 5 har 3 GB RAM, 8 MP kamera og 7 MP frontkamera. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 308 gram. Dybde: 6,1 mm. Skærm: 7,9″, 2.048 x 1.536 med 326 PPI. Touch ID.

iPad-modeller 2018

iPad (6. generation – 2018)

Modellen hedder blot iPad. Den kom i foråret 2018 og fås med 32 og 128 GB lager – med og uden 4G. Den vejer og fylder nogenlunde som 2017-modellen, men den er lidt hurtigere. Apple har villet prissætte den lidt lavere og adskille den mere fra Pro-modellerne, så derfor er en anelse mere skrabet end 2017-modellen. 

Den havde 2 GB RAM, 8 MP kamera og 1,2 MP frontkamera. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 478 gram. Dybde: 7,5 mm. Skærm: 2.048 × 1.539 med 264 PPI. Touch ID.


11″ iPad Pro (1. generation)

Dette er på sin vis 3. generation af “den lille iPad Pro” fra , men den har en lidt større skærm (11″ mod 10,5″), så den kaldes 1. generation af Apple. 

Den har 4 GB Ram, 12 MP vidvinkelkamera og 7 MP frontkamera. Den har ikke Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik, men til gengæld har den USB-C. Vægt: 468 gram. Dybde 5,9 mm. Skærm: 2.388 x 1.668 med 264 PPI. Face ID.


12,9″ iPad Pro (3. generation)

Afløser 2017-modellen. 12 MP vidvinkelkamera. 7 MP frontkamera. Den har ikke Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik, men til gengæld har den USB-C. 633 gram. Dybde: 5,9 mm. Skærm: 2.732 x 2.048 med 264 PPI. Face ID.

iPad-modeller 2017

iPad Pro kom i 2017 i to udgaver med to nye skærmformater – nemlig 10,5″ og 12,9″. Den “lille” havde op til 256 GB lager, mens den store havde op til 512 GB lager. Der kom også den første iPad siden 2012.

12,9″ iPad Pro (2. generation)

2017-udgaven af den store iPad Pro har 4 GB RAM,12 MP vidvinkel-kamera, 7 MP frontkamera, Lightning-stik og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 692 gram. Dybde: 6,9 mm. Skærm: 2.732 x 2.048. 264 PPI og Touch ID. 

10,5″ iPad Pro

Pro-udgaven fra 2016 kom nu med en lidt større skærm, og derfor beskrives den som ny iPad Pro og ikke som en 2. generation af 2016-udgaven.

Den havde (også) et 12 MP vidvinkelkamera. Frontkameraet var 7 MP, og der var hele 4 GB RAM. Stik: Lightning og 3,5 mm hovdtelefonstik. Vægt: 477 gram. Dybde: 6,1 mm. Skærm: 2.224 x 1.668. 264 PPI og Touch ID.


iPad  9,7″ (5. generation – 2017)

2017-modellen af 9,7″ iPad hedder bare iPad. Den kom i foråret 2017 i udgaver med 32 og 128 GB lager. Den vejer og fylder nogenlunde som den første iPad Air, men deler i øvrigt de fleste specifikationer med iPad Air 2. 

Den havde 2 GB RAM, 8 MP kamera og 1,2 MP frontkamera. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 478 gram. Dybde: 7,5 mm. Skærm: 2.048 × 1.538 med 264 PPI. Og så havde den Touch ID.

iPad-modeller 2016

9,7″ iPad Pro

Eneste nye iPad i 2016 var en Pro-udgave af den almindelige iPad. Den største forskel var, at den havde 2 GB RAM og at den kunne fås med op til 256 GB lager. 

Den havde bl.a. disse specifikationer: 2 GB RAM. 12 MP vidvinkel kamera og 5 MP frontkamera. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 444 gram. Dybde: 6,1 mm. Skærm: 2.048 x 1.536 med 264 PPI og Touch ID.

iPad-modeller 2015

iPad mini 4 (4. generation)

I efteråret 2015 kom iPad Mini 4. Den har dobbelt så stor RAM (2 GB) og lidt hurtigere processor.

Den har 8 MP kamera og 1,2 MP frontkamera. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 304 gram. Dybde: 6,1 mm. Skærm: 2.048 x 1.536 med 326 PPI. Touch ID.


iPad Pro (1. generation – 12,9″)

En helt iPad til de professionelle med en meget stor skærm, og den kunne fås med hele 256 GB lager. 8 MP vidvinkelkamera. 1,2 MP frontkamera. Stik: Lightning. 723 gram. Dybde: 6,9. Skærm: 2.732 x 2.048 med 264 PPI. Touch ID.

iPad-modeller 2014

Endnu et år uden den almindelige iPad.

iPad mini 3 (3. generation)

iPad mini 3 kom til i oktober 2014, der er stort set ingen forskelle i forhold til forgængeren. Den udgik allerede i 2015. Den havde Touch ID hvilket iPad mini 1 og 2 ikke havde. Den understøtter op til iOS 12.4.8.


iPad Air 2 9,7″ (2. generation)

Blev annonceret oktober 2014. Den havde 2 GB RAM  og 8 MP kamera. Frontkameraet var 1,2 MP. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 444 gram. Dybde: 6,1 mm. Skærm: 2.048 x 1.536 med 264 PPI. Touch ID. Den understøtter op til iOS 12.4.8.

iPad-modeller 2013

iPad mini 2 (2. generation) 

Denne model er annonceret i oktober 2013 og den er hurtigere end den tidligere model, og den har samme opløsning som iPad Air (2.048 x 1.536), men da skærmen er mindre, sidder de enkelte pixels tættere, så PPI er 326, hvilket giver meget skarpere billeder. Den udgik i foråret 2017 og understøtter op til iOS 9.3.5.

iPad mini 2 havde 1 GB RAM, 5 MP kamera og 1,2 MP frontkamera. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 341 gram. Dybde: 7,5 mm. Skærm: 2.048 x 1.536 med hele 326 PPI.


iPad Air 9,7″ (1. generation)

Denne blev annonceret oktober 2013 og den er hurtigere, mindre, tyndere, og væsentligt lettere. Skærmen er den samme 9,7″ med 264 PPI. På sin vist afløste den iPad 4. generation, for der kom først en “rigtig” iPad igen i 2017.

Den første iPad Air havde 1 GB RAM. 5 MP bagkamera og intet frontkamera. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 478 gram. Dybde: 7,5 mm. Skærm: 2048 x 1536 med 264 PPI. Den udgik i 2016 og understøtter op til iOS 12.4.3.

iPad-modeller 2012

I 2012 kom der hele to generationer af iPad samt en “lillebror” – en iPad mini.

iPad (3. generation)

Denne udgave burde have heddet iPad 3, men den hed blot iPad og blev derfor kaldt den nye iPad eller 3. generation iPad. Ret forvirrende.

I forhold til iPad 2 var den lidt hurtigere og så var den udstyret med en Retina-skærm – en flot skærm med en meget høj opløsning.

På grund af skærmen blev den også kaldt iPad Retina. Den kom i 2012 og udgik samme år. Den fandtes med 16 GB, 32 GB og 64 GB.

Den havde 1 GB RAM. 5 MP kamera og 0,3 MP frontkamera. Stik: 30-pin og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 660 gram. Dybde: 9,4 mm. Skærm: 2.048 × 1.536 med 264 PPI.

Den understøtter op til iOS 9.3.6. 


iPad (4. generation)

I denne november 2012 kom endnu en iPad, som burde have heddet iPad 4, men den hedder også blot iPad. Den kunne også have hedder iPad 3+ eller lignende, for den eneste større forskel er, at den er lidt hurtigere end forgængeren og at den have Lightning-stik fremfor 30-pin-stik. Den fandtes med 16 GB, 32 GB, 64 GB og 128 GB. Den understøtter op til iOS 10.3.3.

Denne iPad blev først afløst i 2017, men der kom varianter af 4. generations udgaven i både 2013 og 2014. De havde andre lagerstørrelser. Den kan køre op til iOS 10.3.4.


iPad mini 7,9″ (1. generation)

Skærmen er 7,9″ (20 cm). Den har ikke Retina-skærm, men opløsningen er dog lidt bedre end på de øvrige iPad-modeller. 

Den første iPad mini vejede under det halve af de gamle iPad-modeller. Den udgik i 2015 og den understøtter op til iOS 9.3.5. Den største model havde 64 GB harddisk.

iPad mini havde 512 MB RAM, 5 MP kamera og 1,2 MP frontkamera. Stik: Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 312 gram. Dybde: Opløsning: 1024 x 768 med 163 PPI.

iPad-modeller 2011

Der kom hurtigt en ny udgave af den første iPad, og denne gang var den lidt mere “færdig”, og den havde bl.a. kamera – både for og bag.

iPad 2 9,7″ (2. generation)

Her var der ikke problemer med navngivningen, for den hed iPad 2. Den kom i marts 2011 – samtidig med at den oprindelige iPad blev taget af programmet. Den største forskel var, at iPad 2 var hurtigere og havde kamera både for og bag.

iPad 2 havde 512 MB RAM, 0,7 MP bagkamera og 0,3 MP frontkamera. Stik: 30-pin og 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 613 gram. Dybde: 8,8 mm. Opløsning: 1024 × 768 med 132 PPI. 

Den udgik i 2014 og den understøtter op til iOS 9.3.5.

iPad-modeller 2010

Den første iPad kom i april 2010, og den kom til Danmark i efteråret. Egentlig var det jo blot en forvokset iPod Touch (eller en iPhone uden telefon og kamera), men den blev en kæmpe succes.

iPad 9,7″ (1. generation)

Første udgave havde 256 MB RAM, ingen kameraer. Stikket var den gamle 30-pin connector, som iPhone også brugte. Der var et 3,5 mm hovedtelefonstik. Vægt: 730 gram. Dybde: 13,4 mm. Opløsning: 1024 × 768 med 132 PPI. Den fandtes med og uden 3G og med kapaciteterne 16, 32 og 64 GB.

Den udgik året efter og den understøtter op til iOS 5.1.1.

Artiklen opdateres jævnligt.Artikel slut

 
Print Friendly, PDF & Email

41 kommentarer til “De forskellige iPad-modeller”

  1. Super go’ læsning dejligt at føle ældre OG klogere efter at have brugt tid på at besøge din side 😄 TAK FOR INFO’en

    Svar
  2. Hej
    Jeg skal have en ny iPad (2020 model) og er i tvivl, om det skal være en Air eller Pro.
    Hvad betyder det fx, når I skriver:
    “Den har ikke Lightning og 3,5 mm hovedtelefonstik, men til gengæld har den USB-C”.
    Jeg går ud fra at Lightning er opladerkabel? Hvordan lader man så op?
    Hvor meget RAM har Air 2020 modellen?
    Kan man fravælge Face ID og bruge almindelig adgangskode, så flere kan anvende den?

    Svar
    • Hvis den har USB-C bruges dette stik både til hovedtelefon og opladning. 2020-modellen har 3 GB Ram. Du behøver ikke at bruge Face-ID (hvilket også ville være et problem i disse coronatider). Der kan knyttes to ansigter til en iPad.

      Svar
  3. Hej.
    Én vil sælge mig en ipad Air.
    Jeg spørger om hvilken version.
    Det ved han ikke.
    Er der en måde at finde ud af om det er en Air 1, 2 el. 3?
    Vh. Morten.

    Svar
  4. Jeg har en iPad Air 2 16GB og synes den er blevet meget langsom med det nye iPadOS. Jeg kan se at OS fylder ca. 10-12 GB og så er der jo ikke meget plads tilbage til apps. Når jeg skifter imellem apps og så vender tilbage til den forrige, som starter op helt forfra, er det så pga min meget lille hukommelse der gør, at den ikke bare kommer frem og skal opstartes helt forfra?

    Svar
  5. Hej, jeg har en ipad4 – softwaren er opdateret, men kan slet ikke downloade apps på den. hvad kan det skyldes? Vh. Magdalena

    Svar
    • Din iPad understøtter op til iOS 10.3.3, så du kan ikke installere apps, der kræver en nyere iOS-version – måske er det forklaringen. Andre forklaringer kan være, at du ikke er logget ind i App Store, eller at der ikke mere tilgængelig lagerplads. Der kan sikkert også være andre forklaringer…

      Svar
  6. Fremragende artikel!
    Jeg skal have fat i en iPad der især egner sig til at spille Hearthstone på. Jeg tænker selv at det skal være iPad modellen fra 7. generation, men er ikke sikker. Foreslag?

    Svar
    • Ved app’en står der “Requires an Internet connection and iPhone 5s, iPod touch 6th Generation, iPad 4, iPad Air, iPad mini 2 or newer.”. Så nyere end iPad 4/iPad Air skulle være ok.

      Svar
  7. Hej. Jeg overvejer at købe en Ipad Pro 10.5… Er der nogen grund til at investere i 256 GB, når jeg ikke gemmer tonsvis af billeder, men bruger den til at streame musik, mails, sociale medier og et enkelt FB spil…? Og kan jeg bruge mit Logitec tastatur, som jeg nu bruger på min Ipad air2…?

    Svar
    • Det er kun de modeller, der understøtter SIM-kort (3G/4G), der har GPS. Dvs. at modeller, der kun har wifi, ikke har GPS.

      Svar
  8. Kan jeg bruge mit sim kort fra min gamle iPad og sætte det over i min nye iPad, størrelsen passer til ny iPad?

    Svar
    • Det afhænger af, hvad du skifter fra og til 🙂
      Ifølge Wikipedia bruger iPad op til 4. generation Micro-SIM, mens iPad Mini og nyere iPad bruger Nano-SIM. Hvis du køber en iPad uden mulighed for SIM-kort, kan du bruge din mobil som hotspot. Det kan du læse om her. I en snæver vending kan man i øvrigt selv beskære et Micro-SIM til Nano-SIM, men det er nok bedst at bestille et nyt SIM-kort hos din udbyder.

      Svar
  9. Det allervigtigste , hvis du vik kunne bruge apps i fremtiden , men som ikke nævnes i artiklen er ios systemet. Man kan dog regne ud at den nyeste generation indeholder det nyeste ios , d.v.s. her i 2017 , så det er det man skal gå efter hvis man har en cykel, robot eller andet , hvis app skal kunne køre på det nyeste os hvilket de fleste gør . Lidt uretfærdigt , men sådan er elektronik. Ellers kan man ikke installere appen på sin “gamle” ipad/iphone/ipod.
    Det er en vigtig pointe !

    Svar
    • Tak. Det er en god pointe, at man skal være opmærksom på hvilken iOS-version iPad’en kan køre. Jeg tilføjer noget om emnet snarest.

      Svar
  10. Hej Teknikalt.

    Jeg har købt en I-Pad air2 64 Gb til min kone i julegave, men hun er i syv sind om den skal i brug eller ej.
    Det som det i bund og grund handler om er om der findes noget andet, som er lige så godt beskrevet fra jeres side af. Det skal lige tilføjes at hun altid har haft android mobil telefon og windows pc.
    Hvorfor mit valg til hende ville have været en Sony z4, eller en anden android tablet.
    Altså har hun aldrig haft med appel at gøre. Vi har prøvet al læse os frem til en masse omkring Ipad, men der dukker hele tiden modsigelser op på nettet

    1. Kan man bruge et æbleprodukt til almindelig gmail?
    2. Den skal bruges til at surfe på nettet og læse bøger på. ( er det lige så nemt at få fat i E-bøger til appel som til android?)
    3. Hvad med dropboks er det det samme, som på android?
    4. Hvad ville du råde hende til at gøre?

    Svar
    • 1. Ja. 2. Fin til surf, bedre end Android til ereolen fin til ebøger. 3. Dropbox, one drive mv er fint på Apple. 4. Apples produkter er lækre, men det er smag og behag.

      Svar
  11. Jeg vil gerne købe en ipad, som jeg kan bruge sim-kort til, så jeg kan gå på nettet, hvor der ikke er wifi. Hvad skal jeg kigge efter på nettet for at være sikker på, at jeg kan sætte sim-kort i? Og hvilken type sim-kort skal man bruge?

    Svar
    • På Apples modeloversigt (link nederst i artiklen) hedder det WiFi + Cellular. Du kan også bruge din mobil som Hotspot. Det er vist nano-sim du skal bruge.

      Svar
  12. hej jeg har købet en iPad Air 2 wi-fi 128 GB ude mulighed få sim kort er der i livet mulige at tage den med ud af huset mvh Svend

    Svar
  13. Jeg har restoret min iPad 2 og så kræver den sim kort og puk kode. Jeg har altid kun brugt den hjemme med WiFi så hvorfor kræver den pludselig det?

    Svar
    • Du har åbenbart en iPad, som understøtter sim-kort (koster 1.000,- mere end samme model uden, så du burde næsten bruge det). Men du skulle kunne bruge den uden sim-kort (dvs at du springer over dette).

      Svar
  14. nu er der jo ikke navigation indbygget i ipad air, kan man få noget så den kan bruges til navigation ??

    Svar
  15. Min datter har en iPad (den helt gamle) passer coveret til alle de andre iPad også til den. Eller hvilken gør?
    Mvh. Laila.

    Svar
    • Det afhænger nok af hvilken type cover, det drejer sig om. Spørg dér, hvor du køber coveret. Køber du på nettet, bør der være oplysninger om hvad der passer.

      Svar

Skriv en kommentar

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.