• Annonce

Valg af Android-telefon

android-coverDer findes efterhånden mange forskellige iPhone-modeller, men udvalget af Android-telefoner er langt mere uoverskueligt. 

For at få lidt overblik over Android-modellerne, gennemgås her en konkret Samsung-mobil, og de vigtigste specifikationer forklares.

Vi tager udgangspunkt i præsentationen hos Pricerunner, da man her finder både priser, specifikationer og anmeldelser.

Samsung Galaxy 6s som eksempel

Sådan præsenteres telefonen på Pricerunner (november 2016):

pricerunner-s6

1) Bedste pris. 2) Prisudvikling – denne telefon er faldet godt kr. 2.500. 3) Gode anmeldelser. 4) Se produktinformation (de mere nedenfor). 5) Se flere anmeldelser (både kunde- og “ekspert”-anmeldelser. 6) Sorter efter fx pris.

Her er en gennemgang af de vigtigste specifikationer for Samsung Galaxy S6:

 SpecifikationKommentar
OperativsystemAndroidAndroid-versionen oplyses ikke her. Nyere mobiler har version 5, 6 eller 7
Skærmstørrelse5.1 tommerEn ret stor skærm. iPhone 5 har fx en 4" skærm, iPhone 7 har en 4,7" skærm og iPhone 7 Plus har en 5,5" skærm.
Skærmopløsning1440 x 2560 pixelsDette er en høj opløsning. HD er 1080 x 1920.
Pixel Density (PPI)577Et udtryk for opløsningen i forhold til skærmens størrelsen. 577 ppi er meget højt og øjet kan ikke se de enkelte prikker på skærmen. iPhone 7 har til sammenligning 336 ppi.
Intern hukommelse32 GB32 GB er i underkanten da denne telefon – ligesom iPhone – ikke kan udvides med SD-kort.
RAM3 GBPæn stor RAM, som svarer til fx iPhone 7 Plus.
Processor hastighed2.1 GHzPæn høj clockfrekvens..
ProcessorkernerOcta CoreProcessor med otte kerner, mindre mobiler har quad core (fire kerner).
GPS typeA-GPSA-GPS finder hurtigere GPS-signalerne.
(Hukommelseskortlæser)*Oplyses ikke*Telefonen kan ikke udvides med SD-kort.
(Hukommelseskorttypen)*Oplyses ikke*Telefonen kan ikke udvides med SD-kort.
Antal kameraer2Dvs. kamera og selfiekamera.
Megapixels16 MegapixelsHøj opløsning, men megapixels siger ikke alt – check anmeldelser. I øvrigt han S6 et af de bedste mobilkameraer.
Megapixels frontkamera5 MegapixelsRigeligt til selfies.
Video opløsning2160p (4K)Fire gange flere pixels end HD. HD er normalt rigeligt.
Billeder per sekund30 fps30 fps er normal video. Ved lavere opløsning kan der optages med flere fps, så man kan lave slowmotion.
Flash / lysJa
Batterikapacitet (mAh)2550Batteristørrelsen siger ikke alt. Check evt. anmeldelser.
Trådløs opladningJaKan oplades på en trådløs oplader (uden kabel).
Højde143.4 mm
Bredde70.5 mm
Dybde6.8 mm
Vægt138 gDet samme som iPhone 7.

Det er ikke alle oplysninger Pricerunner har med, og antallet af specifikationer er lidt forskelligt. Fx er det relevant at Samsung Galaxy 6s ikke understøtter SD-kort, men det står faktisk ikke i specifikationerne.

De mest konsistente specifikationer finder man nok på GSMarena.com. Her findes også fyldige tests af mange mobiler. Se Samsung Galaxy 6s på GSMarena.

Køb af Android-mobil

Køber man en mobil, der er et års tid gammel, får man mest for pengene, idet nyhederne ofte falder hurtigt i pris. Her er det nyttigt at se på grafen for prisudvikling.

Husk også at sikre dig, at mobilen har gode anmeldelser (en dårlig telefon falder jo også hurtigt i pris).

pricerunner-filtrerSøg med ét klik

Her er nogle Pricerunner-søgninger efter Android-telefoner med forskellige specifikationer. Justér selv filtrene i Pricerunner (se eksempel i figuren til højre).

Med mulighed for ekstra udvidelse med SD-kort og med mindst 250 ppi:

Uden mulighed for ekstra udvidelse med SD-kort og med mindst 250 ppi:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Relevante artikler og annoncer