...
Hjem » Aktuelle artikler » Farvel til Picasa – goddag til Google Fotos

Farvel til Picasa – goddag til Google Fotos

picasa-logo
Picasa.
Google fotos logo
Google Fotos.

Google lukker Picasa og Picasa Webalbum – nu skal vi bruge Google Fotos, og det er der mange, der er kede af.

I virkeligheden er det formentlig en god nyhed for de fleste, for med Google Fotos bliver dine fotos nærmest organiseret automatisk.

Da billederne ligger på nettet, behøver du ikke bekymre dig om backup.

Google Fotos – en nytænkning af fotoalbum’et

Picasa og Picasa Webalbum har haft en omskiftelig historie, men Googles nuværende vision mht fotos er, at vi skal have vores fotos på nettet i Google Fotos – og at Google automatiserer (næsten) det hele.

Er man glad for at “nørde” med sine billeder, er det nok ikke Google Fotos, man skal bruge fremover, men for de fleste vil Google Fotos formentlig være et fremskridt, når man lige har vænnet sig til, hvordan det fungerer.

Princippet i Google Fotos

Menuen i Google Fotos.
Tre visninger i Google Fotos.

Ideen med Google Fotos er, at billederne uploades automatisk fra mobil eller computeren. Du finder de forskellige upload-apps til pc, mac, iOS og Android her. Upload kan også ske manuelt.

Assistent, Fotos og Album

Under Assistent kan man manuelt oprette albums, dele fotos, lave collager og animationer. 

Når billederne er uploadet, placeres de under Fotos i kronologisk orden (med de nyeste først) – baseret på den dato kamera eller mobil automatisk lægger ind i billederne. Hvis et billede er geotagget (og det er mobilbilleder ofte – læs om geotagging), kan Google Fotos også bruge placeringen.

Under Album er der tre spændende funktioner:

  • Steder (baseret på geotags)
    – her kan man fx søge på “Danmark”, “Ålborg” eller “Jomfru Ane Gade”, og få vist de billeder man har derfra.
  • Ting (genkender motiver)
    – her genkender Google Fotos fx motiver som bjerge, begravelse, himmel, skiløb, blomster, skove, jul, vandring, biler, søer osv. osv.)
  • Personer (baseret på ansigtsgenkendelse)
    – her kan man finde de personer, man har på sine billeder, og hvis man ønsker det, kan man sætte navn på.
Problemer med ansigtsgenkendelse
Der er mange, der oplever, at de ikke har adgang til ansigtsgenkendelsen – og heller ikke til at aktivere funktionen (Gruppér lignende ansigterIndstillinger). Tidligere har der ikke været adgang til funktionen i Europa, og det er måske forklaringen på problemet – også selvom Google ikke nævner problemet. Heldigvis er der tilsyneladende et lidt langhåret workaround – nemlig at gå ind på sin Google Fotos-konto via VPN, hvor man indstiller VPN til USA. Jeg har prøvet det med en Google-konto, der ikke havde adgang – og det virkede!
Hvis du downloader den norske Opera-browser (som har gratis VPN indbygget), kan du bruge den til at komme ind på din Google Fotos-konto via USA.

Det er også under Album man bl.a. kan se sine albums, sine delte billeder, collager og videoer.

Super til mobil-billeder
Tager man billeder med mobilen, kan Google Fotos rigtigt udfolde sig, for mobilfotos er normalt mærket med både placering og dato – og det er informationer Google Fotos kan bruge i den automatiske organisering.  

I de mobile apps kan man ved at “knibe” zoome ind og ud i visningen. 

 google fotos normal google fotos pinch 

Søgning

Der er god mulighed for at søge i sine billeder. Jeg søgte fx på “vand båd 2008 Rasmus København” og fik et billede, som passede helt med disse kriterier. Tilføjede jeg fx “tårn” til søgningen, var der ingen resultater – for der var ikke noget tårn på billedet. Har man tilføjet en billedtekst, er den også søgbar.

Gratis, ubegrænset plads i høj kvalitet (indtil 1. juni 2021)

Man kan gemme sine videoer og fotos i det Google kalder høj kvalitet, men høj kvalitet ikke det samme som den oprindelige kvalitet: Opløsningen på billeder op til 16 MP og videoer op til 1080p bevares, men Google justerer på komprimeringen, så de fylder mindre. Fotos, der er større end 16 megapixel og videoer, der er større end 1080p, nedskaleres.

Man kan også gemme billederne i original kvalitet, men så modregnes pladsforbruget i den plads man i alt har til rådighed hos Google (typisk 15 GB).

I november 2020 oplyste Google, at alle fotos og videoer, der tilføjes efter 1. juni 2021, vil blive modregnet i pladsforbruget. Fotos uploadet før denne dato er stadig “gratis”. Baggrunden er tjenestens kolossale succes. I en typisk uge uploades der 28 milliarder fotos og videoer til Google Fotos, og der er nu uploadet mere end fire billioner fotos og videoer.

Med disse eksempler viser Google, hvor lille forskellen er mellem original og høj kvalitet, med disse eksempler (klik for større visning):

 due-1x due-4x

Googles blog har mere om emnet.

boot-compare
Klik for større visning.

Jeg prøvede selv at uploade et billede i bedste JPG-kvalitet. Det var på 4.928 x 3.264 (16 megapixel), som fyldte knap 12 mb. Da jeg downloadede det igen, var det stadig på 4.928 x 3.264 (16 megapixel), men nu fyldte det kun godt 3 mb. Det var med andre ord komprimeret, så det fyldte 25% af det oprindelige billede. 

Det er en ret skrap komprimeringsalgoritme Google Fotos bruger, for det kan være nærmest umuligt at se forskel på de to udgaver. Se udsnittene til højre.

Du kan downloade to billeder nedenfor ved at højreklikke og vælge “Gem link som…”.

Det oprindelige foto (“Original kvalitet”) er venstre, og til højre er fotoet i “Høj kvalitet”. 

Original kvalitet Høj kvalitet

Det enkelte billede

google photo options
Ikonerne dækker over: Del, Rediger, Zoom, Oplysninger, Slet og Flere valgmuligheder.

Når man ser på det enkelte billede, er der disse muligheder:

  • Del
    Nyt delt album, Føj til et delt album, Hent link + diverse sociale links
  • Rediger
    Automatisk, Lys, Farve, Pop, Vignet + farvefiltre + Beskær/ret op. Se billedet til højre. 
  • Zoom
  • Oplysninger
    Evt. beskrivelse, dato, filnavn, EXIF-data (kamera, lukker, blænde, ISO) samt evt. GPS-lokaltion (vist på kort).
  • Slet
  • Flere valgmuligheder
    Download, Download Originalen, Roter, Føj til album, Føj til delt album

Google Fotos har også en redigeringsfunktion, hvor man bl.a. kan beskære/rette op, justere lys og farver. Der er også mulighed for at tilføje en række farvefiltre, og lys og farver kan i øvrigt optimeres automatisk. Læs artiklen Redigering af billeder i Google Fotos.

“Batch-redigering” – samlet redigering af flere fotos

Hvis flere billeder er markeret, er det muligt at ændre dato og placering for alle de markerede billeder på én gang. Klik på de tre prikker øverst til højre og vælg enten Rediger dato og klokkeslæt eller Rediger placering. 

Bemærk, at ændringerne ikke skrives ind i billedets metadata, så hvis du downloader det, vil du hverken kunne se en evt. tilføjet beskrivelse, en ændret dato eller en ændret placering. Disse oplysninger bliver åbenbart kun gemt i Google Fotos.

“Non destruktive”

Ligesom i Picasa er alle redigeringer non destructive – dvs alle ændringer i billedet kan fortrydes, og det oprindeligt uploadede billede ikke ændres.

Ingen lokal redigering

Google Fotos giver dog ikke mulighed for lokale justeringer i billedet som fx kloning, men det kommer måske senere.

Informationer, der ikke vises i Google Fotos
I Google Fotos er billederne ikke organiseret i de mapper, som de oprindeligt lå i. De ligger kronologisk. Hvis billederne var tagget, er disse tags ikke søgbare i Google Fotos. Hvis billederne er forsynet med en beskrivende billedtekst, så kan den dog stadig ses (og redigeres) i Google Fotos – og den er søgbar.
Downloader man et billede fra Google Fotos, viser det sig, at eventuelle tags stadig ligger i filen – og det kan da være at Google Fotos senere understøtter disse tags.

Hvis du vælger at få billederne fra Google Fotos vist i Google Drev, vises de i de mapper, de oprindeligt lå i. 

Google Fotos som backup

Har man billeder på sin lokale harddisk, kan man bruge desktop app’en Backup og synkronisering (se links ovenfor) til at uploade dem til Google Fotos. Det anbefales at læse artiklen Google backup og synkronisering.

Har man redigeret sine billeder i et program, der bruger ikke-destruktiv redigering som fx Lightroom, er det imidlertid ikke nok blot at kopiere billederne med foto-uploaderen.

Billederne skal først eksporteres fra fotoprogrammet, så ændringerne bliver lagt ind i billederne. 

Vælger man at uploade i original kvalitet, understøttes mange RAW-formater også, men det er de uredigerede RAW-filer, man kan se. Vælger man høj kvalitet bliver RAW-filerne gemt som JPG-filer (hvis Google understøtter det valgte RAW-format).

Hvilke RAW-formater understøttes?
På denne side kan du under punktet Frequently asked questions  > Which kinds of files can I back up? > Can I back up RAW files? se, hvilke RAW-formater, der understøttes (og det er mange). 

 Uploader man et RAW-foto i original kvalitet, kan det redigeres i Google Fotos.

Vil man downloade et foto, man har redigeret, kan man vælge Download eller Download originalen. Er det et RAW-foto man har uploadet i original kvalitet, kan man dermed downloade det redigerede billede i JPG-format eller originale billede i RAW-format. 

Picasa

Den seneste (og sidste) version af Picasa kan uploade direkte fra Picasa via foto-uploaderen. Hvordan det vil se ud fremover er uvist.

Du finder Google Fotos her: photos.google.com, og du logger blot ind med din Google-konto.

Artiklen er fra 2017 og den opdateres løbende.Artikel slut

 

Print Friendly, PDF & Email

176 kommentarer til “Farvel til Picasa – goddag til Google Fotos”

  1. Hej
    Jeg har alle mine fotos i individuelt navngivne mapper som er er placeret i mappen Billeder på min mac. Jeg har importeret manuelt og oprettet mapper da jeg ikke brød mig om måden iphoto organiserede billederne på. Jeg brugte så Picassa til at se billederne og det fungerede rigtig godt.
    Jeg kan ikke længere få picasa til at fungere (længe siden) og savner meget et alternativ. Jeg er ikke tryg ved at bruge Fotobiblioteket/Fotos og iCloud, da jeg oplever at have mistet billeder, samt at billeder, videoer etc ikke nødvendigvis ligger i den rækkefølge som jeg gerne vil have. Jeg har (som de fleste) mange mange fotos og jeg er ikke tryg ved at lave store batch flytninger hvor jeg ikke kan overskue hvad der sker/ændres.
    Kan jeg fortsat bevare en tydelig mappestruktur hvor jeg kan overskue hvor selve filerne er og samtidigt gennemse dem som store thumbnails på skærmen?
    Jeg har næsten opgivet at tilgå mine billeder fordi det er blevet så besværligt. Jeg har mistet en stor mængde billeder fra 2021 ifm at icloud har været slået til og jeg må have slettet et sted der var essentielt, men uden at opdage det før længe efter, dvs for sent.
    Er det muligt at få rådgivning/personlig hjælp og vejledning? Så opsætningerne er korrekte fremadrettet?
    bedste hilsner Pernille

    Svar
    • Hvis billederne ligger i mapper, vil mappestrukturen ikke blive bevaret i Google Fotos – her ligger alt i datoorden. Der er så mulighed for at oprette albums, men det er manuelt arbejde. Den bedste mulighed er nok at bruge Microsoft OneDrive, som også kan bruges på Mac. OneDrive bevarer mappestrukturen og billeder kan vises som miniaturer. OneDrive har både en mappevisning og en billedvisning. Der kan også oprettes albums. Jeg er ikke Mac-bruger, men formentlig kan du trække mapper fra computeren til OneDrive (i browseren, når du er logget ind). Opret en OneDrive-konto, log ind i browseren og prøv at trække en mappe med undermapper over og se, hvordan det virker. Læs også min artikel om OneDrive, som står til at blive opdateret inden længe. Læs mere om OneDrive og Mac hos Microsoft.

      Svar
  2. Hej
    Vi har fotos i det gamle Picasa og vil prøve at logge på google fotos for at finde dem men der er de ikke. De sidste billeder i Google fotos er et enkelt fra 2013! Hvordan finder jeg de billeder?
    Mvh
    Vicki

    Svar
    • I Picasa lå billederne på computeren – ikke på nettet. Der var dog mulighed for at synkronisere mapper i Picasa til Picasa Web Album. Hvis du har synkroniseret dem, kan du prøve at gå ind på picasaweb.google.com og se om de findes der. Du kan også prøve Google Takeout, hvor alle de data, der er knyttet til din Google Konto findes.

      Svar
    • Hej På Picasa finder du nederst en grøn knap, der siger noget med “upload til google fotos”.
      Marker den mappe, du vil have over i fotos oif klik på knappen – så er der i fotos. Du kan sikkert tage fler mapper af gangen. God fornøjelse

      Svar
      • Hej Gerhard. Vil gerne “redde” gamle fotos fra Picasa inden ned-lukningen. Dit forslag med den grønne knap kan jeg godt følge, men det åbner kun et nyt vindue, hvor der oppe i venstre hjørne er logoet fra Picasa og tekst: “Log ind på Google” eller sker det intet. Er det mon fordi, man har deaktiveret denne mulighed for nye overførsler inden 1/4 2019?

        Svar
        • Du skal logge ind på en Google-konto for at uploade billederne, ellers “ved” Picasa jo ikke hvor billederne skal uploades til.

          Svar
          • Er på Picasa hjemmeside og forsøger med kommandoen oppe i højre side: ”log ind med Google-konto”. Det åbner nyt vindue med mulighed for indtastning af mail-adresse og tilhørende kode (skiftede i øvrigt koden for få dage siden). Herefter kommer nyt vindue med ”fejl” og meddelelsen: ”kunne ikke få adgang til kontooplysninger”. Det er skisme træls – skyldes måske, at jeg er blevet for gammel til det her.

          • Hej, fik i løst dette problem? For jeg sidder med det samme og er meget interesseret i hvordan det kan løses.

  3. Tak for en brugbar side. Jeg er ny i Google Foto. Flere af mine billeder ligger både på min MAc og på min telefon Hvis jeg connecter begge med Google Foto kommer mine billeder så til at ligge dobbelt i Google foto?

    Svar
    • En af Google Fotos svagheder er dubletter: Der er ikke noget værktøj til at finde/slette dubletter, og man støder ofte på fotos, der er gengangere. Formentlig vil du få en masse dubletter, hvis du prøver.

      Svar
  4. Vedr tekst på billederne i google fotos. Det problem har jeg løst ved at gå tilbage til Picasa og der sætte teksten ind på selve billedet.
    Jeg havde mistet Picasa, men kunne alligevel downloade det program.
    Nu har jeg så både Picasa og Google fotos
    Det er lidt bøvlet at skulle frem og tilbage, men det virker. Ingen ved, hvor længe jeg får lov til at beholde begge programmer

    Svar
  5. På min Android tablet kan jeg se alle billeder i kronologisk orden, hvordan kan jeg det samme på min iPad?

    Svar
      • Det gør jeg, men der vises kun enkelte billeder for måneden i Ipad, alle i Android!
        Hvis jeg søger efter noget specielt kan jeg med besvær finde billeder, men det er jo noget nemmere når de kan findes efter dato.

        Svar
        • På smartphone vises miniaturebilleder månedsvis, men de vises pr. dag på en tablet. Ruller du nedad kan du se de øvrige billeder, og ude til højre dukker der en lille “dobbeltpil” op, som du kan trække i. Ud for den vises måned/år. Det samme gælder i øvrigt på smartphonen.

          Svar
  6. Hej

    Jeg har brugt google foto længe og uploade altid mine billeder i den gratis kvalitet og har aldrig haft problemer. Når billederne er uploadet inddeler jeg dem i album.. Idag kan jeg ikke rigtig få det til at virke – hvis jeg vælger fx 100 billede bliver den ved med at stå “forbereder billederne” og kommer ikke videre. Har prøvet at genstarte computer mm, uden hjælp. Hvad kan det skyldes?

    Vh Gry

    Svar
    • Jeg havde desværre overset dit spørgsmål, og er formentlig løst nu… Den type besked har ikke noget at gøre med din computer – det er på nettet, det foregår. Det må være Google Fotos, “der har travlt”.

      Svar
  7. Hej,

    Jeg har endelig fåët den mappe frem der hedder “personer” det gjorde jeg ved hjælp af at omgå den med VPN ændring. Dog finder den ikke ansigter? Hvordan kan det være når nu det er slået til? Vil det tage lidt tid før den kommer igang med det eller hvordan skal det forstås?

    Svar
  8. Er der mulighed for at indhente billeder fra flere enheder ind i samme google foto konto? Jeg har prøvet ved at give en anden person adgang til mine billeder og omvendt give mig adgang til hans billeder. Således at vi har alle billeder fra to konti liggende på begge konti?

    Samt er der muligt at se på et enkelt billede hvilke album det er tilføjet?

    Svar
    • Når man giver adgang overføres billederne ikke fysisk, så de bliver liggende, hvor de ligger. Det er så at sige en blot en “genvej” til billederne, der oprettes. Derfor kan du eller den anden person også ophæve delingen igen.

      Svar
  9. Hej, jeg er lige begyndt at arbejde med Google Fotos; men har fortrudt at jeg har oprettet den i den Gmail-adr. jeg bruger til min post. Derfor har jeg i min Google-konto oprettet en ny Gmail-adr. som kun skal bruges til Google Fotos.

    Jeg har prøvet at dele fotos til den nye Gmail-adr. og vil gerne slette dem fra den gamle; men det går i fisk for mig, og jeg kan ikke gennemskue, hvordan det skal gøres.
    Kan du hjælpe?

    Svar
    • Så vidt jeg ved, er du nødt til at downloade billederne og uploade dem igen, hvis du vil slette dem på den oprindelige konto. Til formålet kan du bruge “Google Takeout”. Der findes vist også kommercielle løsninger, hvor du kan overføre direkte mellem forskellige konti (fx Dropbox og OneDrive).

      Svar
    • De billeder, du (konto-1) deler med dig selv (konto-2) eller en anden(konto-3) bliver liggende på din konto-1. Du giver kun de andre adgang til at se dem.
      Det betyder, at hvis du vil gemme dem på konto-2, så skal du markere dem og downloade dem. Derefter kan du uploade til konto-2.
      Jeg ved ikke om der er en smartere måde.

      Svar
      • Sådan mener jeg også det er i Googles eget regi, men der er en tredjepartstjeneste, der hedder multcloud.com, og den kan formentlig bruges til formålet. Der er 2 tb gratis trafik. Jeg har ikke afprøvet Multcloud…

        Svar
        • Jeg valgte at downloade (og slette) mange billeder fra konto-1 (som nu er tom) til min pc; men har endnu ikke oploaded dem til konto-2. Grunden hertil er: På min Android mobil ligger ALLE billederne stadig, også de slettede. Og ikke kun på konto-1; men også på konto-2, og på to andre Gmail-adr. jeg har. Jeg mener at have læst, at sletter man fra en konto, slettes de fra alle konti. Så nu er jeg forvirret. Backup og synkronisering forvirrer mig også.
          Hvad gør jeg forkert?

          Svar
          • I går forsvandt alle mine billeder fra Google Fotos på min Android mobil, så nu er den tom.
            Der var rigtig mange billeder, kan det være årsagen til at det tog så lang tid, eller kan indstillingerne på min mobil være forkerte?

          • Det kan meget vel tage lidt tid for synkroniseringen at slå igennem. Hvis du logger ind på mobilen på konto-2 skulle billederne på konto-2 gerne dukke op.

          • Hvis du sletter billederne på en konto på et device, vil billederne på samme konto på et andet device også blive slettet. De slettes fordi ændringerne synkroniseres. Ved backup sker der ikke nogen synkronsering, men Google Fotos laver ikke backup.

  10. Hej
    Jeg får ikke muligheden for ansigtsgenkendelse. Når jeg klikker på album, får jeg steder, ting, collager, videoer, animationer og film – men ikke personer.
    Har du nogen idé om hvorfor?
    bh
    Ib

    Svar
    • Du skal aktivere “Gruppér lignende ansigter” i indstillinger. Jeg har dog oplevet at denne indstilling mangler – mystisk nok. En forklaring kan være, at den først dukker op, når Google har tygget sig igennem billederne. Har du uploadet billederne fornylig, kan det være en forklaring. Funktionen har ikke altid været tilgængelig i Europa, men det er den jo nu. Der er mange, der klager over problemet – se fx: https://thetechportal.com/2017/04/17/google-photos-people-folder-goes-missing/

      Svar
      • Hej,
        Jeg har slet ikke mulighed for at aktivere “Gruppér lignende ansigter” i indstillinger :o(
        Skal men reinstallere Google Fotos og hvis ja, – hvordan og mister man så alle de billeder der ligger der?

        Svar
        • Problemet er ikke knyttet til din computer eller tablet, men til din konto. Jeg ved ikke hvad du kan gøre – det er formentlig en fejl i Googles system. Se i øvrigt svaret nedenfor. Havde jeg problemet, ville jeg måske prøve at logge på via VPN – jeg synes jeg har læst, at nogen havde prøvet det med succes. Finder du en løsning, så husk at dele den her.

          Svar
  11. Når der står at billederne sikkerhedskopieres hvorfor tager det så lang tid? Jeg kan se at mine billeder ligger under album. Forklar venligst

    Svar
  12. Jeg er ved at overføre mine billeder til Google foto. Jeg har mange billeder ca 8.600. Det ser ud som om det tager flere dage at overføre billederne. Hvordan kan det gøres hurtigere??

    Svar
    • Det afhænger af flere ting: Din dataforbindelse, billedernes størrelse, belastningen på Googles servere. Det kan tage flere dage, men maskinen passer jo sig selv.

      Svar
  13. Jeg har ofte forsynet billederne i Picasa med en tekst – Denne funktion er tilsyneladende ikke muligt i Google Photo, hvilket er en klar forringelse.

    Svar
    • Du kan godt tilføje en tekst. Hvis du klikker/trykker på “I” kan du se forskellige oplysninger og du kan tilføje en tekst. Kommer billederne fra Picasa og er de forsynet med en billedtekst, så vises den i Google Fotos. Tags og titel vises ikke.

      Svar
      • Min erfaring er, at man IKKE kan tilføje en tekst under “i”.
        Billedets titel vises, men kan ikke redigeres.
        Det kan derimod dato og klokkeslet !?!
        Måske fordi jeg uploader mine fotos fra i Photo ?

        Svar
        • Jeg er ikke stødt på det problem før. Jeg har ikke problemer med at tilføje/redigere billedtekster på pc, Android eller iPad. Står der “Tilføj en beskrivelse”, klikker/trykker du blot der og skriver.

          Svar
          • Jeg er klar over, at man kan tilføje billedtekster – MEN det skal stå på selve billedet – f.eks. i nederste hjørne, som man kunne det i Picasa

        • Jeg uploader mange Quick Time-film til Google Albums, men på det seneste kan jeg ikke åbne dem. Heller ikke andre, som jeg deler dem med, kan åbne dem. Hvad er der galt ???

          Svar
          • Jeg har ikke problemer med MOV-filer i Google Fotos (i Google Chrome på pc), så jeg skal ikke kunne sige, hvad det kan skyldes.

        • I Windows (afprøvet i Google Chrome) vises billedteksten på billedet nederst – desværre meget småt. På Android vises den ikke. Jeg har ikke afprøvet Mac og iPhone/iPad. Google Photos er under udvikling, og der kommer løbende forbedringer – forhåbentlig også på dette område.

          Svar
    • Hvis du ikke vil overføre fotos og videoer fra din smartphone til Google Fotos, skal du åbne appen på telefonen, gå ind i menuen > Indstillinger > Backup og synkronisering. Her kan du slå funktionen fra.

      Svar
  14. Vi betaler for Google Drev hver måned og uploader billederne hertil. Tidligere brugte vi Picassa, men hvis billederne skulle bruges til ved eks Pixum, så var opløsningen ikke god nok.

    Så blot for at forstå det korrekt. Bliver billederne uploadet i en god nok kvalitet til Google Foto, således de kan bruges til eventuelt fotobog eller print. Ikke at det er mange penge vi betaler dor Drev hver måned, men det løber jo op over tid.

    Svar
    • Picasa Web havde en grænse på 2048×2048 (4 megapixel) og Google Fotos har en grænse på 16 megapixel, så der vil ikke være problemer med opløsningen til print. Vil du flytte dine billeder fra Google Drev og have dem gratis i Google Photos, skal du downloade dem fra Google Drev og uploade dem til Google Fotos. Du kan evt. bruge Google Takeout.

      Svar
      • Det er ikke helt rigtig, der er en indstilling, der kan hente fotos fra g-drev over i g-fotos. Så ingen mellem station.

        Svar
  15. Tak for en go’ side med megen brugbar information!

    Jeg har et spørgsmål, som jeg ikke lige umiddelbart kan se, har været oppe… Jeg kan have misset det, så beklager jeg.

    Here goes: Jeg har gennem lang tid blot uploaded mine billeder til Google Drev i en selvoprettet mappe kaldt ‘billeder’, som derefter blev inddelt i årstal og herunder adskillige undermapper. I undermapperne er problemet dog, at man netop ikke kan organisere billederne efter den dato, de er taget. De ligger derfor hulter til bulter.

    Nu har jeg så aktiveret Google Fotos og fået mine billeder herover. Dejligt med opdelingen efter dato – men; alle mine undermapper, som for en hel dels vedkommende var med indhold på kryds af datoer, kan jeg ikke få dem lavet automatisk om til albums? Jeg bliver meget træt ved tanken om at skulle gøre det manuelt…!

    Håber du kan et trylletrick!
    På forhånd tak…
    Vh Karen

    Svar
    • Så vidt jeg kan se, kan det ikke lade sig gøre :-(, men det kan da være at den funktionalitet kommer senere. Bemærk i øvrigt, at hvis fotos er uploadet til Google Drev, tæller de med i dit pladsforbrug. Hvis billederne uploades direkte til Google Fotos, tæller de ikke med i pladsforbruget (med mindre de uploades i “original kvalitet”).

      Svar
  16. Hjælp!
    Jeg har tidligere linket til mine billeder i et Picasa Webalbum på en hjemmeside.
    Hver gang jeg oprettede et nyt album i google billeder, vistes de albums jeg delte i oversigten på hjemmesiden.
    Jeg har nu opdaget at de albums, jeg via google billeder har oprettet og delt de sidste år, ikke vises på hjemmesiden.
    Er det nu nødvendigt at lægge link til hver eneste album i stedet for et samlet link?
    Jeg håber at mit spørgsmål er forståeligt.

    Mvh. Pernille

    Svar
    • Albums skal deles enkeltvis, men man kan godt tilføje nye billeder til et delt album (grænsen er vist 512 billeder pr. album). Der er flere andre delingsmuligheder og Google kommer løbende med nye tiltag. For nylig er der kommet mulighed for, at man kan dele hele sin samling med en anden (typisk: partner). Prøv at se hjælpen i Google Fotos og søg på “Del”.

      Svar
      • Mange tak for dit svar.
        Mit behov er at kunne dele (næsten) hele samlingen offentligt og ikke bare med en partner.
        Når jeg læser googles egen hjælp, ser det ud til at jeg kan dele:
        ………………………………
        How to share links to your public and other albums using Album Archive
        Link to Album Archive showing all your Public albums:
        Go to Album Archive at https://get.google.com/albumarchive/
        If not signed in already, Sign In using your User Name and Password.
        Copy the Web Address with User ID from the browser address bar
        Example: https://get.google.com/albumarchive/123456789012345678901
        Email or publish this web link to anyone you want to be able to view your Public Albums collection.
        Notes:
        Anyone with a copy of this link can view all your public albums, also newly added albums.
        …………………………….

        Men det virker bare ikke. Jeg kan stadigt kun se de albums jeg havde delt inden Picasas ophør når jeg logger af min google konto og kigger på linket via hjemmesiden, selvom jeg har markeret alle albums som delte 🙁
        https://get.google.com/albumarchive/114085548072692840446?source=pwa

        Jeg mangler ca 20 albums i oversigten

        Svar
        • Umiddelbart ser det ikke ud til, at man kan gøre et album “public”, som man kunne med Picasa Web. Du kan have delings-links til de enkelte albums. Som det ser ud nu, tyder det ikke på til at Google Fotos er egnet til dit formål. Måske skulle du se på Flickr.com i stedet.

          Svar
  17. Hejsa
    Hvor megen kapacitet er der egentlig? Hvad svarer det ca til i antal billeder? M.a.o, mon alle billeder siden jeg fik digital kamera i 2002 kan gemmes samlet her?

    Tak for gode svar.

    Vh Helle

    Svar
    • Hvis du vælger ikke vælger “Orginal kvalitet” (og det er der ikke den store grund til), så er der ubegænset plads.

      Svar
  18. Hej.
    Hvordan finder jeg alle de billeder jeg havde gemt på Picasso.??? Jeg har betalt hver måned for at få dem opbevaret og nu kan jeg ikke finde dem hvad gør jeg ???
    hilsen Jeanette

    Svar
  19. Hejsa
    Jeg har Google Photos og det er fint – men hvordan sletter jeg det gamle Picasa web album – og når den slettes går det vel ikke ud over de billeder der ligger på Google Photos?

    Svar
    • Har du uploadet til Picasa Web Album, vil billederne (inkl. albums) ligge i Google Fotos, så du skal ikke røre Picasa Web Album.

      Svar
      • Tak or hurtigt svar, så forstår jeg det sådan at hvis en dag jeg sletter Google Fotos web så forsvinder Picasa web også?

        Svar
  20. Hej. Jeg var aktiv bruger af Picasa. Det var utrolig nemt at oprette album og uploade billeder. Jeg kan simpelthen ikke finde ud af google fotos. Syntes det er meget forvirrende. Når jeg åbner appener det første jeg ser en masse billeder med min datter delt om i måneder og år 2029? jeg har en masse album liggende fra picasa – kan jeg kun tilgå dem ved at søge? jeg savner Picasa – det var meget nemmere.

    Svar
    • Hvis billederne stammer fra Picasa, skulle dine albums være bevaret. I app’en er der et link eller et ikon, der hedder album. Lægger du nye billeder i Google Fotos, kan du lægge dem i albums (nye eller bestående). Det med datoen skyldes formentlig, at tiden har været sat forkert på kameraet.

      Svar
  21. Hej.
    Jeg har hentet Google fotos appen til min iphone, og vil gerne uploade billeder dertil manuelt. Jeg er ikke interesseret i at den gemmer alle billeder fra min telefon, og har derfor slået synkronisering fra, men kan jeg så ikke uploade fra telefonen?

    Svar
    • Hvis du markerer et eller flere fotos i din kamerarulle, kan du vælge Del og derefter være Google Fotos.

      Svar
      • Tak for hurtigt svar. Måske er det mig der er en teknisk tumpe, men så vidt jeg kan se kan jeg ikke vælge Google fotos når jeg vil dele fra kamerarullen..?

        Svar
        • Sådan er det på Android. Jeg prøvede på en iPad, og der var Google Fotos ikke, selvom app’en var installeret. Du kan til gengæld åbne Google Fotos-app’en, vælge de lokale filer derfra og uploade dem.

          Svar
  22. Hejsa,

    Sjovt at se alle jeres kommentarer, men er der ingen af jer der bekymrer jer om at alle jeres billeder ligger på nettet ?
    Jeg har en nas server som jeg uploader alle billeder til, men mangler et rigtigt godt billed fremvisnings program.
    Nogen der har et godt forslag til sådanne et program ?

    Svar
    • Hvis jeg havde nogle “følsomme” billeder, ville jeg nok betænke mig, før jeg lagde dem på nettet, men ellers har jeg faktisk ikke de store betænkeligheder, og jeg mindes ikke at have hørt om at fx Google, Flick eller 500px har misbrugt den adgang de har til private billeder. Selvfølgelig er der risikoen for hacking, men det er næppe feriebilleder mv, der er interessante for hackere. Og en NAS kan jo også gå i stykker eller blive stjålet… Mht. en viewer, så er Picasa stadig et udmærket bud, og den kan downloades hos fx Filehippo. Du kan også bruge Faststone Image Viewer eller XNview.

      Svar
  23. Hejsa. Kan jeg på nogen måder få alle billeder fra google foto over på min eksterne harddisk? håber I kan hjælpe mig? mange tak på forhånd

    Svar
    • Du skal markere billederne i Google Fotos og derefter klikke på de tre lodrette prikker, som dukker op øverst til højre (og vælge Download). En anden mulighed er at bruge Google Takeout – her kan du downloade alle billeder, alle adresser, alle mails osv.

      Svar
  24. Vil fra Picasa uploade min film til Google Foto, men det ser ikke ud til de kommer over?
    Er der noget jeg skal gøre?

    Svar
    • Google har jo lukket Picasa og Picasa web, så det kan være forklaringen. Jeg har ikke Picasa mere, så jeg kan ikke undersøge det nærmere. Har du prøvet at udloade dine film via Google Photo Uploader eller at uploade dem direkte – altså uden at bruge Picasa?

      Svar
    • Der findes en tjeneste, der hedder multcloud, som kan over “fra sky til sky”, men hverken Facebook eller Google Fotos er understøttet. Tjenesten kan fx bruges til Dropbox, Flickr og en del andre.

      Svar
  25. Jeg har downloadet og installeret Google Fotos Backup i to forskellige PC´er. Jeg kan ikke åbne programmet i nogen af de to PC´er !! hvad kan det skyldes?
    På forhånd tak 🙂

    Svar
    • Når programmet startes, dukker det op i notifikationsområdet (nederst til højre på skærmen). Her kan du klikke på det og justere indstillingerne.

      Svar
  26. Hjææææælp!
    Hvordan kan jeg gøre sådan, at google Fotos ikke gemmer de billeder, jeg sletter, fra min android-telefon?? Det er møgirriterende, at alle ens dårlige billeder også ligger derinde!!

    Svar
    • Normalt er det sådan at billederne uploades, når der er wifi-adgang. I indstillingerne til app’en kan du imidlertid vælge kun at synkronisere, når opladeren er tilsluttet. Vælger du denne indstilling, skal du blot slette billederne, inden du sætter mobilen i opladeren. Du kan selvfølgelig også blot slå Backup og synkronisering fra, når du ikke vil synkronisere.

      Svar
  27. Tror at jeg er ude at skide big time.
    Jeg har brugt picasa og været glad for det. Men det er ikke noget jeg gør ret tit. Nu har jeg så konstateret at tingene har ændret sig, picasa 2 til 3/google foto og jeg har vist mistet forbindelsen til mine billeder.
    har i en ide til hvordan jeg kommer i kontakt med mine billeder igen og får dem over i de nye systemer?

    Svar
    • Hvis du har brugt Picasa Web, burde du kunne finde dine billeder her: picasaweb.google.com. Du skal så logge ind med din Google-konto. Har du ikke brugt Picasa web, skal de ligge på din computer (hvis du ikke har fået dem slettet).

      Svar
  28. Hej
    Tak for en fin side.
    Jeg er også gammel bruger af Picasa og har netop fået ny computer, hvorfor jeg undersøger hvilket program jeg nu skal bruge i stedet for Picasa.
    Jeg har tidligere brugt den funktion i Picasa, hvor man på en gang kunne omdøbe alle filerne i en given mappe til fx dato+tidspunkt. Alle mine fotos’ filnavn er dermed den dato, de er taget. Det giver god mening for mig. Kan man også det i Google Photo?
    Mvh. Katrine

    Svar
    • Google Fotos opdeler automatisk dine billeder efter fildato. Selve filernes navne kan også ses – og de er søgbare. Du kan ikke omdøbe flere filer på en gang, og de er i øvrigt kun “beskrivelsen” du kan rette – ikke filnavnet. Hvis du markerer flere billeder, kan du tildele dem samme dato, er dermed vil de stå sammen – og det er vel dét, du har behov for. Du kan også sætte flere billeder i en nyt eller et bestående album.

      Svar
      • Hej og tusind tak for svar! 🙂

        Vi tager billeder på både camera og flere iphones. Når jeg bruger dato & tidspunkt som filnavn, kan jeg sortere billeder i kronologisk rækkefølge – også i løbet af samme dag, så morgenbillederne fx ikke er blandet sammen med aftenbilleder osv. Det letter overblikket en del, når man ved at billederne er i korrekt rækkefølge.

        Fildatoen – er det “Photo taken”-dato eller er det datoen for sidste redigering?

        Ellers, kan man mon så i forbindelse med overførslen af billederne, fortælle hvordan den skal navngive filerne? Eller kan det mon tænkes, at man kan indstille sin iPhone til, at filnavnet bliver datoen…?

        Svar
          • Lige et par spørgsmål mere… 🙂

            1. Overførsel af fotos. Vi har alle vores billeder liggende på et eksternt drev (NAS). Men når jeg forsøger at uploade billederne, kommer stien ikke frem til NAS’en, så jeg kan slet ikke komme frem til billederne.

            2. Ansigtsgenkendelse. Jeg har læst i tråden længere nede, at man skulle kunne slå funktionen til under Settings. Jeg tror ikke, at jeg har den mulighed… har du hørt om det før? Er funktionen evt fjernet? Eller kigger jeg et forkert sted.

            På forhånd tak for svar.

          • Hvis ikke NAS’en er knyttet til et drev-bogstav (eller kan knyttes til et et drev-bogstav), må du vel kopiere billederne over på computeren først. Jeg har før hørt om problemer med at finde ansigtsgenkendelse, men jeg har ingen problemer med det på hverken mobil eller computer. Se evt. kommentarer til Hvor kan du læse mere om foto?.

        • Det er jo det, Google Fotos gør helt automatisk. Du skal blot sørge for at dato og tid på iPhones og kamera er korrekt. Google Fotos ser på “Photo Taken”. Hvis et fotoredigeringsprogram retter “Photo Taken”, så går det galt i Google Fotos. Jeg har noget besvær med nogle gamle scannede fotos i forhold til Google Fotos, fordi “Photo Taken” jo ikke passer. Derfor skal datoerne rettes manuelt – men det kan man så gøre i Google Fotos.

          Svar
  29. Jeg er kommet til at sætte hak ved en forkert mappe under installering af Google Photo Uploaderen, og den er nu igang med at lave backup på mine 60-70.000 fotos i iPhoto. Hvordan kan jeg komme ind i programmet og rette det – der sker ingenting, når jeg klikker på ikonet, og jeg har ingen mulighed for at slette programmet.
    Kan det være rigtigt at programmet tar alt på min HD (der er flere hundrede GB fotos) uden at jeg kan standse den 🙁

    Svar
  30. Endelig et sted, hvor man kan få information om Google Photos – for deres egen hjælpefunktion er jo håbløs! Jeg er alleredde SÅ meget klogere af at læde på denne side. TAK!

    Jeg mangler helt grundlæggende information om, hvordan det virker. Har tidligere brugt Picasa, hvor jeg jo gemte billeder fra mit kamera direkte i programmet Picasa, der så sikkerhedskopierede – hvad gør jeg nu?
    Gemmer som i “gamle dage” i en Foto-mappe på min computer? Og springer dermed et program over?

    Jeg har skiftet computer. Hvordan får jeg alle mine billeder fra Google Photos ned på min computer? (det har jeg brug for da jeg laver mange fremkaldelser og også har brug for at se mine billeder uden at have internet adgang)
    Downloader ét album ad gangen?
    Kan man ikke downloade alt på én gang?

    Jeg har netop gemt nye billder på min nye computer, men de dukker kun delvist op i Google Photos. Hvorfor?
    Så vidt jeg kan læse mig frem her på siden, bliver mine albums “opløst” ved upload?

    Håber virkelig på hjælp til disse spørgsmål. Overvejer at finde en helt anden løsning til sikring af mine billeder, som ikke giver alle disse udfordringer ved skift af computer – for det kommer jo jævnligt.
    Nogen anbefalinger?

    Svar
    • Bruger du et kamera, lægger du billederne i en mappe på computeren og sørger for at billederne uploades automatisk via Google Photo Uploader. Bruger du mobilkamera, kan det ske automatisk.

      Ideen med Google Fotos er, at du ikke har billederne på computeren, men der naturligvis ikke noget i vejen for, at du også har dem der. Du kan downloade alt dit Google-indhold via Google Takeout.

      Sørg for at Google Photo Uploader kan “se” de mapper, du har fotos i – ellers kommer de ikke med.

      Nu hvor Picasa er ved at være afviklet, og Google Fotos har fundet din form, laver jeg nok snart en opdatering af Picasa-artiklen.

      Svar
      • Jeg bruger Google fotos til de fotoalbums og film, som jeg deler – men IKKE til alle mine øvrige fotos/film, som jeg har i iPhoto og iMovie. Dette fungerede perfekt med Picasa, men jeg har problemer med Google, idet jeg ikke længere kan uploade film (Quick Time-filer) til Albumarkivet, men kun til My Drive.
        Og det er klart noget rod at filmene ligger to forskellige steder. Kan man flytte film fra My Drive til Fotos – eller på en eller anden måde “se” dem i Fotos ? Det virker som to helst adskilte systemer…

        Svar
        • Google Fotos understøtter ikke Apples QuickTime-format, så du skal formentlig konvertere dine QuickTime-filer til at et format, som Google understøtter. Det kan være en tung og tidskrævende opgave.

          Prøv evt. at bruge Youtube i stedet. Du kan (mener jeg da) uploade QuickTime-filer til Youtube, og du kan dele dem, eller have dem helt private. Læs mere her: Læg videoer på Youtube.

          Svar
          • Mange tak for svar – det forklarer mine problemer. Men, da jeg har over 100 film på Google i forvejen (overført fra Picasa), så vil jeg helst have mine film samlet dér. Kan du oplyse mig om de formater, Google gerne vil lege med, eller sige hvor jeg kan finde frem til det ?

          • 1000 tak for links til brug af Googles foto arkiv samt hvilke formater og størrelser, Google understøtter. Dét forklarer mine problemer med uploading af video’er i Quick Time.

          • 1000 Tak, dit link var meget nyttigt på flere områder.
            Her står også beskrevet, hvordan man fjerner Googles Backup uploader- app. Det lykkedes bare ikke mig, fordi jeg ikke kunne afbryde den – fandt ingen steder med “Quit” 🙁
            Så, jeg måtte til sidst købe mig ind hos Mackeeper og få dette program til at fjerne Google-app’en. Nu er den heldigvis væk – tak for hjælpen 🙁

  31. Jeg er ny bruger af Google Photo, og savner eller kan ikke finde nogle af funktionerne fra Picasa. Jeg har derfor følgende spørgsmål, som jeg håber, jeg kan få svar på:
    1. Ved upload af fotos med beskrivende tekst fra Picasa kommer der kun 1 linje med, som dog slutter med “flere” – altså mere tekst, som man så kan se ved at klikke på “i”. Kan hele teksten ikke vises på billedet? Desuden kommer teksten ikke op, når man bruger “Diasshow”. Er det ikke muligt?
    2. Kan man vælge hastighed og overgange ved diasshow?

    Svar
    • Der er vist ikke noget at gøre ved de ting, du klager over. Google Fotos er under udvikling og man må håbe, at der senere kommer flere “Picasa-funktioner” med.

      Svar
  32. Hvorfor kan jeg ikke finde ansigtsgenkendelse i min Google foto?
    Jeg har ikke muligheden for at slå den til da den slet ikke optræder i mine indstillinger.
    Jeg benytter iPad samt pc.

    Svar
    • På pc: I Indstillinger skal aktivere “Gruppér lignende ansigter”. Derefter kan du findes “Personer” under “Album”. Hvis det ikke er sådan hos dig, er det ikke noget, jeg kan give en forklaring på.

      Svar
    • Google bruger oplysninger om dig til at vise dig relevante annoncer (det er det, Google lever af). Fx scanner Google dine fotos (og dine mails, og dine søgninger osv), og informationer herfra er med til at tegne et billede af hvem du er, og hvad du interesserer dig for – alt sammen for at kunne vise dig annoncer, som du får lyst til at klikke på. Google bedyrer i øvrigt “Vi tager dit privatliv og din sikkerhed meget alvorligt”. Det vil være dårligt for Google, hvis de mistede brugernes tillid, så mon ikke de passer på… Læs Googles Privatliv og vilkår. “Betalingen” for at bruge Google og Facebook osv. er oplysninger om dig, som der kan tjenes annoncekroner på.

      Svar
  33. Hejsa..
    Nu har jeg har prøvet på at finde ud af at gemme billeder over på et USB stik fra Google Photos, men jeg kan ikke få det til at virke med, at billederne bliver overført i fuld størrelse??

    Når jeg har fundet det billede, som jeg gerne vil have gemt på mit USB til fremkaldning i Google Photos og så højreklikker og siger “Gem billede som…” så bliver det kun gemt i en komprimeret udgave 171 kb.

    Siger jeg i stedet “Download” i stedet for, så bliver det downloadet ned i en lille kasse i nederst venstre hjørne af skærmen, og så skal jeg igen trykke på den kasse, for at det downloadede billede så åbner. MEN nu kan jeg så ikke sige “Gem som /Gem billede” eller lignende direkte over på mit usb??? Jeg kan kun højreklikke, sige kopier, og så selv åbne mappen på mit usb og sige sæt ind, så er det i org størrelse 1.92 mb.

    Kan det virkelig godt passe, at man direkte fra Google Photos, ikke kan gemme et billede direkte over på et usb i orginal størrelse??

    Det andet er da MEGA besværligt, især når man en gang imellem gerne vil have fremkaldt en masse billeder…

    Jeg håber du kan hjælpe med mit problem, og rigtig godt nytår.. 🙂

    Svar
    • Du skal bruge Download-funktionen. Hvis du afmærker flere billeder (eller mapper), kan du downloade dem i ét hug. De bliver så gemt i en zip-fil. De downloades altid til standardmappen for download (også kaldet “Overførsler”). Når billederne ligger i download-mappen, kan du kopiere du dem over på USB-nøglen, og det kan du gøre med Stifinder (Windows).

      Svar
  34. Hvordan får jeg downloaded mine billede til min pc, uden at det bliver i en “låst zip mappe”? Det lykkedes mig at downloade billederne, men jeg kan ikke åbne mappen?

    Svar
    • Hvis der er mere end ét billede, bliver billederne pakket i en zip-fil. Du skal blot dobbeltklikke på zip-filen, så vises indholdet – og det kan du blot kopiere over i en mappe på computeren. Skulle det ikke fungere for dig, skal du downloade et program, der kan åbne zip-filer. Den slags findes der masser af. Kig fx på Download.dk.

      Svar
  35. Hvis man sletter billeder fra sin foto enhed på sin computer eller sin iPhones kamerarulle, som der er blevet lavet back-up på i Google fotos, forbliver de så stadig i Google Fotos eller bliver de automatisk slettet derfra også?

    Svar
    • Når der er lavet backup til Google Photos, kan du efterfølgende slette billederne fra din iPhones kamerarulle – det påvirker ikke indholdet på Google Fotos. Men hvis du sletter billeder i Google Fotos-app’en, slettes de generelt fra din Google-konto.

      Svar
      • Hvordan får man et billede tilbage til IPhone kamerarulle?
        F.eks. på nettet kan man “arkivere billedet” og det ligger i ens kamera rulle.

        Svar
        • Hvis du har fotos på din computer er det bedste nok at lægge det i en cloud-tjeneste som fx iCloud, Dropbox, OneDrive, Flickr eller Google Photos. Du kan så installere den tilsvarende app til telefonen og dermed få adgang til dine billeder.

          Svar
          • Okay tak, men jeg har fundet en anden løsning. Vi taler kun om iphone, ikke pc m.v.. Jeg har appen Google Fotos på min mobil.
            Jeg sender det enkelte billede via MMS til mig selv. Herefter vælger jeg at arkivere billedet og det findes igen i min almindelige kamerarulle.

  36. Synes Google fotos er rigtig smart. Jeg har dog nogle billeder som jeg gerne vil have fremkaldt, men hvordan gør jeg det? Google fotos kommer ikke frem i de Apps eller hjemmesider som jeg bruger til at fremkalde med. Så derfor er jeg lidt i tvivl om hvad jeg skal gøre, så jeg kan få fremkaldt billederne. Det er nemlig gamle billeder, som forlængst er slettet fra mine andre arkiver?
    Håber i kan hjælpe. På forhånd tak.

    Svar
    • Du kan downloade billederne til din computer og derefter uploade dem til fx Pixum. Jeg kender ingen services, der kan hente billederne direkte fra Google Fotos – hvilket ellers ville være smart.

      Svar
  37. Jeg søger uden held i Google Foto efter funktionen “mappeadministration” som jeg havde i Picasa, ønsker at kunne definere fra hvilke mapper og diske Google Foto har ret til at hente billeder fra.

    Mvh. Torben

    Svar
    • Når du har installeret foto-uploaderen, kan du klikke på den (i notifikationsområdet nederst til venstre) og vælge “Indstillinger…”. Lidt forvirrende står der “Mapper på skrivebordet”, men det er mapper på computeren, det handler om.

      Svar
      • Jeg glemte måske at nævne at jeg kører google foto på min pc med windows 10, så derfor finder jeg ikke notifikations området..
        Mvh. Torben

        P.S. tak for hurtigt svar

        Svar
        • Tak for hjælpen, der er fundet og jeg har indstillet mine ønsker til billeder i Google Foto,
          Havde set symbolet tidligere, men ikke forventet at det var der der skulle indstilles.

          Mvh Torben

          Svar
  38. Google fotos henter åbenbart de fotos jeg har på iPhone, iPad og mac – men – lige midt i billedserien har Fotos glemt at hente en del billeder. Hvordan får jeg ALLE billeder med automatisk. Dette er sket flere gange? Jeg fatter det ikke da jeg intet har gjort for at alle de andre billeder er i Fotos????

    Svar
    • Hvis det er ældre billeder, kan forklaringen være, at Google Fotos ikke altid håndterer datoerne rigtigt, så de kan ligge “forkert” i kronologien.

      Svar
  39. Hvis jeg uploader billeder til Google foto og bruger “høj kvalitet” kan jeg så hente dem tilbage i original kvalitet eller vil de for evigt være en lidt lavere opløsning?

    Svar
    • Du skal bruge “original kvalitet” for at få original kvalitet. “Høj kvalitet” har samme opløsning (op til 16 megapixel), men de er komprimeret mere. Test det selv ved at uploade et billede i “høj kvalitet”, download det igen og sammenlign med originalen.

      Svar
  40. Google har formentlig lukket Picasa, fordi det ikke gav så mange penge i kassen. Så åbner man en ny tjeneste, hvor det er muligt at kræve betaling hos de brugere, som ønsker at gemme billeder i højeste opløsning. Smart, ikke sandt? – Det er nok ikke i dette forum, jeg skal finde et andet og bedre program end Picasa, hvor det er muligt at uploade mine billeder. Bruger stadig Picasa, men kender jeg Google ret, varer det ikke længe, før man lukker det, lige som det gode delingsprogram, Web Album, som fungerede upåklageligt.

    Svar
    • På Picasa Web var billeder “gratis” op til en størrelse på max 2048×2048 (ca. 4 megapixel), så jeg synes ikke, at det er nogen forringelse. Man kan ikke downloade Picasa mere, og der kommer dermed heller ikke opdateringer, men Picasa vil formentlig fungere med Windows længe endnu. Prøv at checke tjekkiske Zoner Photo Studio (zoner.com) og Zonerama (zonerama.com). Zoner fås i en gratis udgave og Zonerama lover “unlimited space. Jeg har skrevet om geotagging med Zoner Photo Studio her.

      Svar
    • I Google Chrome (som er den mest udbredte browser) kan du klikke på det tre prikker øverst til højre og vælge Flere værktøjer > Føj til Skrivebordet … Du kan også trække hængelåsen i adresselinjen ud på Skrivebordet.

      Svar
  41. Jeg bruger stadig Picasa til at uploade. Desværre logger den af hele tiden i Picasa. Er der et “tip” til at den ikke logger af?

    Mine Album ligger i kronologisk rækkefølge i Google Photos når jeg er logget ind. Men hvis jeg tilgår siden med album uden at være logget ind, ligger de i en tilfældig rækkefølge. Det er noget rod, da folk gerne vil se de nyeste billeder først. Er der en mulighed for at styre rækkefølgen for album så de nyeste kommer først?

    Svar
    • Kan der evt være to forskellige Google-konti i spil siden den logger af hele tiden?

      Så vidt jeg kan se, kan man kun dele på album-niveau, og derfor bør man jo ikke kunne se flere album på en gang uden at være logget ind. Du kan evt. sende mig til link via kontaktformularen, så jeg kan se på det.

      Svar
      • Jeg ærgrer mig over præcis samme problemstilling:
        Når jeg er logget ind, kan jeg se ALLE albums i kronologisk orden – både “gamle albums” som er uploaded via picasa og “de nye” som er uploaded til Google Photos.
        Når jeg IKKE er logget ind, kan jeg se alle de albums som er uploaded via picasa, men i tilfældig rækkefølge – dvs “gamle” albums kan fortsat tilgåes via et fælles link.
        Men de nye albums, uploaded direkte til Google Photos, kan vist kun linkes direkte til den enkelte mappe?? – her savner jeg et “fælleslink”.

        Det lyder interessant, at man stadig kan uploade via picasa – det vil jeg prøve

        Svar
      • Frederik: Tak for linket. Du har måske set, at der er kommet en kommentar mere om samme emne. Jeg kan ikke anvise en løsning, men måske nok en slags forklaring: Google lukker Picasa og Picasa Web. Alle de billeder man har uploadet til Google (fra Picasa Web Albums, Google+, Blogger, Hangouts, Google Photos og Google Drive) kan nu ses, downloades og evt, slettes i https://get.google.com/albumarchive. Tags mv vil også kunne ses, (hvad de ikke kan i Google Fotos!) Det er dermed ikke en service, der er beregnet til deling. Desktop-udgaven af Picasa vil fortsat fungere, men den vil ikke blive opdateret og den kan ikke downloades mere (i hvert fald ikke fra Google). Man skal nok ikke satse på at bruge Picasa fremover – i hvert fald til deling på web. Google fortæller, hvad man kan og ikke kan her: What’s happening to Picasa & Picasa Web Albums?. Google er klart af den opfattelse, at Google Fotos er et fremskridt i forhold til Picasa/Picasa Web. Det er vist ikke alle, der er enige…

        Svar
        • Tak for svaret.

          Det ser ud til, at vi må leve med det. Jeg bliver nok nødt til at lave en side på min hjemmeside, hvor der er link til de mest aktuelle album.. suk.
          Der er over 200 album og jeg orker ikke at lave til dem allesammen. Det er noget rod – og jeg tænker, at der er mange flere der har det på samme måde. Satsede ellers på Google platformen, da den er (var) fantastisk til at integrere med hjemmeside og fotos.
          SUK.. Men tak for hjælpen 🙂

          Svar
          • Jeg har det samme problem – og har ligeledes lavet en word-fil, hvor jeg lister adresserne fra alle mine hundredvis af gamle Picasa albums og film – har lang vej endnu 🙁

  42. Hej “Teknikalt”.
    En mangeårig bruger af Picasa har nu indledt Google Photos æraen og der er da en del goder herved. MEN jeg savner at kunne lave de collager, jeg kender fra Picasa. Flere end 9 billeder og mulighed for at vende og dreje dem, skrive tekst, lave rammer og den slags for siden at gemme, sende eller printe ud. Efter forgæves at have forsøgt at finde løsningen, tyer jeg nu til at spørge i dette her forum.
    Med venlig hilsen
    KLAUS

    Svar
    • Når du har billedet i fuld skærm på computeren, trykker du på “I” oppe højre, og så kan du tilføje en beskrivelse, som vil blive vist nederst på billedet.

      Svar
      • Jeg har lignende spørgsmål, men det drejer sig om, at jeg gerne vil omdøbe den nuværende billedtekst – altså ændre en gammel billedtekst (oprettet i Picasa) til en ny. Men jeg kan ikke få lov til at aktivere den registrerede billedtekst, selvom jeg trykker på “I’et”.

        Svar
        • Det ser ud til at du via Picasaweb er havnet i get.google.com/albumarchive – her kan man se sine billeder, men ikke så meget andet. For at få adgang til dem i Google Fotos, skal du klikke på de tre prikker og vælge Administrer i Google Fotos. Alternativt logger du blot ind i photos.google.com. Se billedet. .

          Svar
  43. Et lidt skævt indlæg, men håber alligevel at få et svar 🙂 Mine webalbums fra Picassa er overført til Google Fotos, men jeg går udfra, at adgangen til Google Fotos stadig er bundet op på en konkret Google konto, ikke? Når nu denne google nedlægges fordi den er tilknyttet mit tidligere arbejdssted, kan jeg så inden da på en nem måde flytte billederne til en anden privat Google konto? Ellers skal de downloades til pcen først og så uploades efterfølgende?
    Jeg kan faktisk ikke umiddelbart finde en måde til at downloade albums fra Google Fotos? Men det må vel være muligt?

    Svar
    • Det nemmeste er at blot at downloade dem og så uploade dem igen til den nye konto – især hvis du har adgang til en hurtig forbindelse. Du kan download dine billeder (og alt andet du har liggende hos Google) via Google Takeout.

      Svar
  44. Hej.
    Jeg er som mange andre blevet “tvangskonverteret” fra Picasa til Google Fotos.
    Efterhånden har jeg lært at begå mig i det nye univers, men savner dog en ting, som det ikke er lykkedes mig at finde – heller ikke ved søgning på nettet:

    Mine Picasa albums var defineret som “offentlige”, hvorved mine “abonnenter” kunne finde alle mine albums via et enkelt overordnet link.
    De albums, som er blevet konverteret fra Picasa har tilsyneladende stadig denne egenskab, mens jeg for de nye albums, som jeg har dannet direkte i Google Fotos, kun kan vælge “del via link”, hvorved mine abonnenter skal kende linket på hvert enkelt album.
    Findes der mon nogen mulighed for at gøre de nye albums offentlige?

    Mvh Ole Ugilt Larsen

    Svar
  45. I Picasa kunne jeg gør et billedalbum offentligt, så alle kunne se hele albummet.
    Så kunne alle der havde link til min billedside, se alle de albums jeg havde gjort offentlig.

    Er den funktion helt væk, eller hvordan føjer man nye offentlige albums til?

    Mvh
    Mark

    Svar
  46. Jeg har ikke albummet Ansigter, som du nævner i artiklen. Dén funktion fra Picasa savner jeg meget. Ved du hvor den er blevet af?

    Svar
    • Jeg har ikke Picasa installeret længere, men der skulle i Picasa være en mulighed for at uploade direkte til Google Fotos. Hvis du har brugt Picasa Web, så skulle billederne allerede være tilgængelige i Google Fotos. Endelig kan du bruge den uploader, der er omtalt i artiklen. Se evt. denne engelske artikel.

      Svar
  47. Kære Peter

    Tak for en fin side.

    Jeg er/var bruger af Picasa. Hvor jeg bruger Picasa til at redigere mine foto i, alle foto har så en billedtekst hvor der fremgår et varenr + størrelse på de enkelte emner på fotoet. De tekster er i dag nøglen til hele.
    Jeg har så tidligere lavet album i Picasa Web og sendt dem til kunder.

    Nu er så mit problem, at hvis jeg åbner albummet via Google fotos, får jeg ingen billedtekster, men hvis jeg søger på Picasa Web og bruger linket den vej kommer teksten ude i venstre side.

    Jeg kan i det hele taget ikke gennemskue at få billedtekster på Google fotos, fortsætter derfor indtil videre i Picasa.

    Har du nogle gode råd

    På forhånd tak

    Mvh
    Mette Hammer

    Svar
    • Jeg ville nok finde et andet produkt til at fremvise varer. Prøv fx at se på Blogger, som er til blogs og små hjemmesider. Da Blogger også er et Google-produkt, vil det formentlig være nemt at hente billederne over. Du kan også lave en “rigtig” hjemmeside i fx WordPress. Teknikalt er lavet i WordPress.

      Svar
      • Tak for din hurtige kommentar, jeg tænker, at det desværre bliver for kompliceret, da jeg laver forskellige album til forskellige kunder, og har langt over 1000 foto. Mvh Mette

        Svar

Skriv en kommentar

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.