• Annonce

Køb af tablet: Hvad skal du vælge?

valg af tabletDen billigste Denver tablet hos Harald Nyborg koster kr. 399, og den dyreste iPad koster over kr. 7.000, så der findes tablets i alle prisklasser. 

Når man skal købe en tablet, kan der være mange forhold – ud over prisen – der spiller ind:

  • iPad, Android (eller Windows)
  • Apps
  • Skærm
  • Vægt
  • Hastighed
  • RAM
  • Lager
  • WiFi og 3G/4G
  • Ekstraudstyr
  • Hvad skal du vælge?

Denne artikel er mest relevant, hvis man overvejer at købe en Android-tablet, for dette marked er langt mere uoverskueligt og mangfoldigt end det forholdsvis begrænsede iPad-univers.

iPad eller Android (eller Windows)

Der findes en lang række udgaver af styresystemerne til både iPad (det hedder iOS) og Android.

ios_iconiOS

De iPads der er til salg nu, har alle iOS 8 eller iOS 9, iPads kan normalt opgraderes gratis til nyere versioner af iOS.

Det er kun Apple, der laver tablets til iOS, så der er ikke de store valg at træffe her.

android iconAndroid

Android er straks mere kompliceret, for alene i Danmark sælges der Android-tablets fra op mod 30 producenter – og de fleste af dem sælger mange forskellige modeller.

Lige nu har de fleste nye tablets Android 5.0 og 5.1 – det er dem, der kaldes Lollipop. Nyeste version hedder Android 6.0 (Marshmallow), og version 5.1 er netop annonceret. Den mest udbredte versioner pt. Android 4.4 (marts 16).

Ud over at nyere styresystemer har flere features, har versionsnummeret også betydning for hvilke Apps, der kan afvikles.

Langt de fleste apps kan køre med version 4.x, men fx kræver app’en til Ereolen mindst Android 4.4.

Ofte kan Android-tablets ikke opgraderes.

(Windows)

For en god ordens skyld skal Windows-tablets også kort nævnes, for selvom der efterhånden findes en del Windows-tablets, har de ikke den store succes på markedet. Det største problem for Windows-tablets er, at udvalget af apps er meget begrænset. Til gengæld kan man være heldig at finde nedsatte Windows-tablets med gode specifikationer. 

Apps

Dropbox finds til både iOS og Android.

Dropbox findes til både iOS og Android.

Apps til iPad hentes i App Store, og apps til Android hentes i Google Play. Begge steder er der et kæmpe udvalg. 

Mange apps koster under en 20’er og der findes også mange, der er gratis – men som har reklamer. 

Der er også flere og flere apps, der tilbyder køb i app’en – dvs at der fx kan købes nye baner til et spil, og det kan godt løbe op.

Nogle apps findes kun til Android og andre findes kun til iOS, men da der er så stort et udbud, har det ikke den store betydning.

Populære apps som fx Wordfeud, Twitter, Facebook, Snapchat og Pinterest findes på begge platforme.

Skærm

Kvalitet

Skærme kan have meget forskellige kvalitet, og kvaliteten fremgår ikke nødvendigvis af specifikationerne. Kig efter:

  • Farver
    Hvordan er farverne – ser fotos naturlige ud?
  • Lysstyrke
    Er skærmen så lysstærk, at den kan bruges udenfor i solskin?
  • Materiale
    Nogle skærme er af plastic, og de får nemt ridser, andre er hård glas (fx Gorilla Glas), der er meget robust.

Størrelse

Skærmstørrelsen på en tablet går fra ca. 7″ (set til ca. 18 cm) i diameter til 12″ (ca. 30 cm) i diameter.

iPad findes i tre størrelser: 7,9″ (iPad Mini) , 9,7″ (iPad) og  12,9″ (iPad pro). Android fås i alle størrelser.

Opløsning og ppi

Jo højere opløsning en tablet har, jo flere pixels er der til at danne skærmbilledet. Tablettens størrelse spiller dog også ind, og derfor er det relevant at se på ppi – pixels per inch. En stor skærm kræver en større opløsning for at vise et skarpt billede end en lille tablet.

De nye iPads har skærme med en høj opløsning: iPad Air har en opløsning på 2048 x 1536 – svarende til 264 ppi, mens iPad Mini 3 har 2.048 x 1.536 – svarende til 326 ppi. På iPad Pro er opløsningen 2732×2048 (264 ppi). 

På Android-siden har de billigste 7″-tablets en opløsning på kun 800 x 480 – svarende til 133 ppi, mens fx Samsung Galaxy TabPRO til knap kr. 2.000 har en opløsning på 2.560 x 1.600 – svarende til 360 ppi.

Apple bruger begrebet retina om skærme, der har høj ppi (300 ppi eller derover). 

Vægt

9,7" iPad Air vjer under et halvt kilo og er kun 7,5 mm tyk.

9,7″ iPad Air vejer under et halvt kilo og er kun 7,5 mm tyk.

De letteste 7″ tablets vejer knap 250 g, og de store tablets kan veje 7-800 g. Den første iPad vejede ca. 750 g.

Vægten påvirkes især af materialevalget (kabinet og skærm) og batteriet.

En billig tablet vil ofte være let (plasticskærm, plastickabinet og et lille batteri), mens en tablet med kraftigt batteri, solidt kabinet og skærm af ridsefast specialglas (Gorilla Glass eller lignende) vil være tungere.

Kunsten for producenterne er at lave en tablet, som er let og robust og som alligevel har en fornuftig batteritid.

iPad Air 2, som er den nyeste iPad,  er et eksempel på denne tendens: Den vejer 40% mindre end den oprindelige iPad, og alligevel overgår den den gamle model på alle punkter.

Skal du sidde meget med tabletten i hænderne (fx hvis du skal læse eller spille), er det nok rart at den ikke er for tung. Her vil en 7″ eller 8″ tablet nok være at foretrække.

Hastighed

To vigtige egenskaber ved CPU’en (processoren) i en tablet er klokfrekvensen (jo højere, jo bedre) og antallet af kerner (jo højere, jo bedre). Et typisk tablet har fire kerner (kaldet fire kerner) og en klokfrekvens på ca. 1,5 GHz. 

iPad’ens A7-processor har kun to kerner, men til gengæld har den en ekstra grafikprocessor, så hastigheden fejler ikke noget.

Der findes forskellige fabrikater at CPU’er, og man kan ikke sammenligne dem alene ud fra antallet af kerner og klokfrekvensen, men begge dele spiller en vigtig rolle. 

En skærm med lav opløsning kræver mindre CPU-kraft end en skærm med høj opløsning.

RAM

RAM (hukommelse) er arbejdslageret. Når tabletten er slukket (ikke blot på stand by), forsvinder indholdet i RAM. Jo mere RAM, jo hurtigere kan CPU’en arbejde.

Nyere tablet har mellem en og to GB RAM. 

Lager

Lageret svarer til harddisken i en computer. Det er her styresystem, apps og data gemmes. Mindste iPad har 16 GB lager og den største har 128 GB, og lageret på en iPad kan – i modsætning til de fleste Android-tablets – ikke udvides.

Eksempler på apps, der ikke kan afinstalleres på en Samsung tablet.

Eksempler på apps, der ikke kan afinstalleres på en Samsung tablet.

Da en del af lageret optages at styresystemet, er det ikke al pladsen, den kan bruges til apps og data. iOS 8 optager fx ca. 4,5 GB.

Forudinstallerede apps fylder også, og mange af dem kan ikke slettes. Brugere af Samsung Galaxy 4 har klaget over, at der kun er halvdelen af lageret ledigt på en model med 16 GB, når den tages i brug – resten af pladsen optages styresystem og diverse forudinstallerede apps. 

Den slags apps kaldes ofte crap ware. Den slags forudinstallerede skod-apps kan man kun få for lidt af.

SD-kort

På Android-tablets kan lageret ofte udvides med et SD-kort. Samsung Galaxy Tab 4 kan fx udvides med op til 32 GB.

Det er en kæmpe fordel med denne udvidelsesmulighed: Et 32 GB SD-kort koster kun et par hundrede kroner, så det er ikke nogen stor investering.

På en iPad kan lageret ikke udvides, så her må man købe et større model, og her kan ekstraprisen for 32 GB være flere tusind kroner.

Træerne vokser dog ikke ind i himlen, for SD-lageret kan ikke bruges til apps – kun til data (dog kan visse apps lægges på SD-kortet i Android 5). Visse apps understøtter ikke brugen af SD-lageret, så de lægger deres datas i det indbyggede lager.

SD-kortet kan dog bruges til dét, der virkelig fylder – nemlig musik og video.

WiFi og 3G/4G

Alle tablets kan gå trådløst på WiFi, og mange modeller fås i udgaver med 3G og/eller 4G, så man kan komme på nettet uden adgang til WiFi. Til gengæld skal man have et SIM-kort med dataabonnement.

Tillægsprisen for 3G / 4G er typisk kr. 3-500. På iPad er det dyrere – her er tillægsprisen kr. 1.000.

Det er nemt at findes et cover til iPad på eBay.

Det er nemt at findes et cover til iPad på eBay.

Ekstraudstyr

Ekstraudstyr som fx covers fås især til de store, populære mærker, mens det kan være svært at finde den slags til mindre udbredte modeller.

Kigger man på eBay kan man finde en syndflod at udstyr til iPad og Samsung tablets, mens der ikke er noget til et mindre mærke som Medion.

Hvad skal du vælge?

Her er mest brug for overblik over Android og Windows – læs om iPad-modellerne her.
(Links er til Pricerunner).

Efter pris:

Android-tablets efter specifikationer:

Eksempel på Windows-tablets efter specifikationer:

Læs også sammenligningen af fire 7″ og 8″ tabletsArtikel slut

(Artiklen er oprindeligt fra marts 1015 og er opdateret marts 2016)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Relevante artikler og annoncer