• Annonce

GPS-navigation med Google maps

gmaps-navigation-1

Google Maps under navigation.

Garmin, TomTom og andre GPS-producenter har det ikke så nemt som tidligere, når der skal sælges bilnavigation, og det skyldes naturligvis, at smartphones i stor stil bruges som GPS’er.

En af de bedste navigationsløsninger er Google Maps-app’en, som i forvejen ligger på de fleste smartphones.

Altid opdateret

En stor fordel ved Google Maps er, at det altid er opdateret – og det gælder både selve kortet og trafikinformationer om ulykker, vejarbejde mv. 

Når Google Maps er altid er opdateret, skyldes det naturligvis, at app’en løbende henter både kort og trafikinformationer over dataforbindelsen. Der er dog visse muligheder for offline-anvendelse – se artiklen Brug Google Maps offline.

App’en åbnes

Kortvisning i Google Maps.

Kortvisning i Google Maps.

Når Google Maps-app’en er åbnet, og GPS’en er aktiveret, får man et skærmbillede, der svarer til illustrationen til højre.

  1. Dette er menuen – se nedenfor under Menuen.
  2. Her er søgefeltet, hvor man kan indtaste en adresse.
  3. Aktuel placering. Er den aktuelle placering ikke synlig på kortet, kan man hoppe hen til den ved at trykke på 4).
  4. Hop til aktuel placering (centreres op kortet og nord er op). Trykkes der en gang mere, drejes kortet, så det det orienteres mod den aktuelle retning, og et kompas-ikon peger mod nord. Kortet ses samtidig i et 3D-agtigt perspektiv. Trykkes der endnu en gang, skiftes tilbage til den “normale” visning.
  5. Tryk her for at starte navigation (se nedenfor under Start navigation).

Menuen

Menuen.

Menuen.

Her er, hvad der gemmer sig under punkterne i menuen:

  • Log ind
    Log  ind med din Google-konto for at få adgang til alle funktioner.
  • Dine steder
    Det praktisk at app’en kender placering af hhv. hjem og arbejde. De oprettes her. 
  • Trafik, Offentlig transport og På cykel
    Vælg en af disse for at få kortet til at vise trafik (trafikpropper mv), tog- og buslinjer eller cykelstier/cykelruter.
  • Satellit
    Skift mellem satellitbillede eller kort.
  • Terræn
    Få vist konturer af bakker mv.
  • Google Earth
    Åbner Google Earth-app’en
  • Tips og tricks
    Åbner side på nettet med diverse tips.
  • Indstillinger
    Diverse indstillinger
  • Hjælp
    Åbner hjælpeside på nettet.
  • Send feedback
    Rapporter om fejl mv.

Start navigation

Navigation startes.

Navigation startes.

Når navigationen startes med et tryk på den blå sving-pil (pkt. 5 på figuren ovenfor), vises en side som vist til højre.

Øverst kan man vælge mellem bil, offentlig transport, cykel og gåben.

Dernæst vælger man hvorfra man skal transporteres og og hvortil. Den aktuelle placeres foreslås, men man kan trykke og vælge noget andet.

Her kan man søge, men man kan også vælge på kortet, man kan vælge placeringer fra historikken, og man kan vælge Hjem eller Arbejde, hvis man har defineret dem.

Tip: Brug kontaktpersoner

maps-gps-5Hvis du skal finde en rute til en af dine kontaktpersoner, kan du åbne app’en med kontraktpersoner og trykke på Maps-ikonet ud for adressen. Så vises denne i Google Maps.

Trykker du på en placering på kortet, kan du navigere dertil.

Find rute

maps-gps-4aNår udgangspunkt og destination er på plads, er vi klar til at vælge rute.

I eksemplet til venstre skal der køres i bil til lufthavnen i Kastrup, og app’en forslår forskellige ruter.

Ved den første vises et kort (det gør der ikke altid), om man kan scrolle ned for at se andre muligheder

Tryk på en af valgmulighederne for at starte navigationen.

Nu kører vi

Tryk på den blå pil for at starte.

Tryk på den blå pil for at starte.

 Nu vises et kort med ruten, og i dette tilfælde vises et alternativ også. Man kan vælge mellem ruterne ved at trykke på dem.

Når ruten er endeligt valgt, trykkes på den blå pil.

Nu begynder en venlig dame at hjælpe med at finde vej. 

Når man skal dreje, adviseres der normalt om det to gange – anden gang 50-100 meter før (afhængigt af hastigheden).

maps-gps-8

Smartphoneholder. Set på eBay til ca. kr. 30.

Når man kører, er det en god ide at montere smartphonen i en holder, som sidder fast på forruden.

Jeg bruger en, der er købt på eBay for ca. kr. 30 og den kan endda også bruges til at holde min gamle GPS. 

Læs om at handle på eBay her.

Her er Google Maps vist på langs.

Her er Google Maps vist på langs.

Man kan bruge Google Maps-app’en på højkant eller liggende.

Det er en god ide at tilslutte en strømforsyning, for telefonen bruger en del strøm under navigation. 

Køb en USB-adapter, der passer i bilens 12 volts stik. På eBay kan sådan en erhverves for under kr. 15 – med forsendelse…

Google Maps-app’en bruger i øvrigt mindre strøm end de GPS’er, der ikke bruge netadgang (som fx Navfree). Det skyldes at en app som Navfree sætter smartphonen til at lave alle beregninger, men Google Maps sender opgaven “op i skyen”, hvor beregningen laves på Googles servere.

Bedømmelse

tandhjul-5.0Googles navigationsapp er rigtig god. På minussiden er, at den ikke rigtigt fungerer offline og at der mangler speedometer og hastighedsgrænser.Artikel slut

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *