...
Hjem » Mobilt » Tilslut iPad, iPhone eller iPod til tv’et

Tilslut iPad, iPhone eller iPod til tv’et

ipad2tvSer du fx Youtube, Netflix eller HBO på din iPad, iPhone eller iPod, kan du i mange tilfælde forbinde den med tv’et, så du kan indholdet der. Læs om de kablede og trådløse muligheder.

Med et HDMI-kabel

Skal du bruge kabel, er det bedste er at bruge HDMI. Her sættes en adapter i iPad/iPhone/iPod, og i adapteren sættes et HDMI-kabel, som sættes i tv’et HDMI-indgang.

Adapteren er sådan indrettet, at der også kan tilsluttes en oplader, hvilket er meget praktisk.

Der findes to typer: en til de nyere modeller, som bruger Lightning-stik, og en til de lidt ældre modeller, der bruger det brede 30 pin-stik.

Lightning Digital AV Adapter

Lightning Digital AV Adapter
Lightning Digital AV Adapter

Har man en af disse modeller, kan man bruge Lightning Digital AV Adapter.

  • iPhone
    – iPhone 5, 5c, 5s og nyere
  • iPad
    • iPad (5. generation og nyere)
    • iPad Air og nyere
    • iPad Air 2
  • iPad mini
    – alle modeller
    iPod 

    • iPod touch (5. generation) og nyere
Apple Digital AV Adaptor
Apple Digital AV Adapter

Apple Digital AV Adapter

Apple Digital AV Adapter kan bruges på nogle af de lidt ældre iPads, iPhone og iPods, som har det brede 30 pin-stik:

  • iPhone
    • iPhone 4
    • iPhone 4s
  • iPad
    • iPad (2. generation)
    • iPad (3. generation)
  • iPod
    • iPod touch (4. generation)

VGA eller Airplay

Kan man af en eller anden grund ikke bruge HDMI, er der andre muligheder.

Apple 30-pin til VGA Adapter

Har man den oprindelige iPad (1. generation) kan man ikke bruge HDMI, men i stedet kan man anvende en VGA-adapter. Det betyder, at man skal have et VGA-kabel og en VGA-indgang på skærmen.

Man skal være opmærksom på, at der ikke kommer lyd med over. Derfor skal man i stedet trække lyden ud af hovedtelefonstikket og fx tilsluttes et stereoanlæg.

Apple 30-pin til VGA Adapter. Bemærk, at der ikke kan tilsluttes oplader samtidig.
Apple 30-pin til VGA Adapter. Bemærk, at der ikke kan tilsluttes oplader samtidig.

Adapteren kan bruges med følgende modeller:

  • iPhone
    • iPhone 4
    • iPhone 4s
  • iPad
    • iPad (1. generation)
    • iPad (2. generation)
    • iPad (3. generation)
  • iPod
    • iPod touch (4. generation)

Bemærk, at alle ovenstående også understøtter Apple Digital AV Adapter – bortset fra iPad (1. generation).

Trådløst med Apple TV

apple-tvMange iPads, iPhones og iPods understøtter også Apple TV-boksen. Her overføres signalet trådløst med Airplay til Apple TV 3. genera, som tilsluttes tv’et.

Ifølge Apple understøttes disse enheder:

AirPlay-skærmdublering understøttes af iPhone 4s og nyere modeller, iPad 2 og nyere modeller, iPad mini; iPod touch (5. generation) og iMac (medio 2011 og nyere modeller), Mac mini (medio 2011 og nyere modeller), MacBook Air (medio 2011 og nyere modeller), MacBook Pro (primo 2011 og nyere modeller) og Mac Pro (ultimo 2013) med OS X Mountain Lion eller en nyere version.

Læs artiklen Hvordan fungerer Apple TV – og hvad er det egentlig?

Trådløst med Chromecast

Du kan også bruge din iOS-enhed med Chromecast. Chromecast kræver en app, der understøtter Chromecast, og det er gør fx Netflix og Spotify og mange, mange flere (Apples egne apps understøtter ikke Chromecast (som er et Google-produkt). Chromecast er væsentlig billigere end Airplay – læs mere om Chromecast i artiklen Hvordan fungerer Chromecast og hvad er det egentlig?

Links

Teknikalt

Artiklen er fra 2017 og opdateres løbendeArtikel slut.

 

Print Friendly, PDF & Email

15 kommentarer til “Tilslut iPad, iPhone eller iPod til tv’et”

  1. Hej
    Vi har købt en lightning to HDMI cable, dvs. prøver med Nr. 2 nu, da vi ikke får noget som helst frem på Tv’et? Vi har prøvet 2 forskellige HDMI kabler, forskellige iPhones og alle HDMI indgange. Hvad Søren er der galt?

    Svar
  2. Jeg har lige købt et lightning model P 32 1080 P
    Som skulle kunne bruges til en ipad 6 generation med hdmi tilslutning til tv og jeg har et nyt LG tv.
    Jeg kan ikke få noget over fra ipad til tv, har prøvet med 2 forskellige hdmi kabler som virker på andre ting.
    Er det noget jeg skal indstille specifik på ipad eller tv?
    Håber der er hjælp at hente her.

    Svar
    • Jeg kunne forestille mig, at det handler om at vælge den rigtige HDMI-indgang på tv’et. Prøv at skifte HDMI-indgang via “Source”-knappen på fjernbetjeningen.

      Svar
  3. Vil det sige at hvis man har det nødvendige stik og man sidder og ser en udsendelse på iphonen så kan man overføre det til stor computerskærm eller tv skærm…

    Svar
    • Jeps. Men bruger du en computerskærm, får du ikke lyden med. Chromecast eller Apple TV er nemmere – du slipper bl.a. for kablet.

      Svar
  4. Hvorfor ser jeg kun 4:3 billede på mit Tv når min iPad Mini er tilsluttet min 16:9 skærm via Lightning Digital AV-mellemstikket?
    Skærmen står til native

    Svar

Skriv en kommentar

Seraphinite AcceleratorOptimized by Seraphinite Accelerator
Turns on site high speed to be attractive for people and search engines.