• Annonce

Ebøger i danske eboghandler

Det starter hos Publizon

Hovedparten af alle danske ebøger i danske eboghandler kommer det samme sted fra – nemlig en tjeneste, der drives af firmaet Publizon, som ejes i fællesskab af Lind­hart & Ring­hof og Gyl­den­dal. Udgiverne (forlagene) opretter deres titler hos Publizon med forsidebillede, beskrivelse, evt. smagsprøve, vejledende pris – samt indhold, naturligvis. Det er så op til eboghandlerne at præsentere disse data og at fastsætte en pris.

Bogpriser.dk

Lad starte hos bogpriser.dk (som underligt nok ejes af eboghandleren Saxo). Det er en prissammenligningstjeneste, hvor man kan få et overblik over hvem, der sælger en given ebog – og til hvilke priser. Man kan se en oversigt over de tilsluttede eboghandlerne her. Det er ikke alle eboghandlerne, der har et bredt sortiment.

Priserne på "Vangede billeder" på bogpriser.dk april 2014.

Priserne på “Vangede billeder” på bogpriser.dk april 2014.

Vangede billeder som eksempel

Med Dan Turèlls Vangede billeder som et tilfældigt eksempel, ser vi priserne i følge bogpriser.dk – de svinger mellem ca. kr. 60 og 80. Som det ses til højre, er mibook.dk billigst og derefter kommer saxo.dk og riidr.dk.

Nogle steder på bogpriser.dk vises “Turèll” som “Dan Turèll” eller “Turéll”, men heldigvis ser det ikke ud til at påvirke søgningen.

Præsentationen hos fem eboghandler

Hos Publizon henter boghandlerne de rå data om titlerne: ISBN, titel, forfatter, lang og kort omtale, forside, smagsprøve mv., og præsentationen hos boghandlerne er ikke så ens, som man måske skulle tro.

mibook.dk ♥♥

Mibook viser bogen med de relevante oplysninger, men der er ikke link til en læseprøve. Den samme tekst vises to gange, men første gang kun delvist. Beskrivelsen er nærmest ulæselig: 10 lange linjer massiv tekst. Der henvises ikke til andre bøger af samme forfatter, og der er ikke noget link under forfatternavnet. Prisen er fin, men præsentationen er ikke særlig appetitlig. Mibook.dk er registreret i Luxemburg, og firmaet betaler ikke dansk moms.

Klik for større visning.

Klik for større visning.

williamdam.dk ♥♥♥♥♥

Williamdam.dk er nogle kroner dyrere, men her er der gjort noget ud af præsentationen: Der er både en kort og en lang omtale og teksten er pæn og læselig – men forlaget har desværre brugt en forkortet udgave af den samme tekst til begge formål. Der er link til en læseprøve og andre bøger af forfatteren. Williamdam.dk sælger også fysiske bøger, og der er også et link til præsentationen af den trykte udgave af bogen. En pæn og brugervenlig løsning.

Klik for større visning.

Klik for større visning.

saxo.com ♥♥♥

Saxo er den største danske eboghandel, og det kan mærkes. Fx er der oftere brugeranmeldelser af bøgerne (fx er der to af Turèll-bogen). Det er lidt irriterende, at der er annoncer for andre bøger inde i omtalen af bogen. Der er kun én omtale, som til gengæld vises to gange. I den omtale man umiddelbart ser, er teksten klasket sammen til en lang tekst – afsnittene er simpelthen forsvundet. På plussiden tæller anmeldelser og link til hjælp. Siden er (over)fyldt med indhold og der er langt over 100 links på en enkelt side. Saxo.com er registreret i Luxemburg, og firmaet betaler ikke dansk moms.

Klik for større visning.

Klik for større visning.

riidr.dk ♥♥♥♥

Riidr er en måske den eboghandel, der virker mest moderne. Her er tekstmængden begrænset, så indholdet indbyder til læsning på en tablet. Der er også sparet på tekstmængden, så det er kun den korte udgave, der er med her, (men som nævnt bruger forlaget en lettere forkortet udgave af den lange beskrivelse). Teksten pænt formateret og nem at læse, men der er et link til en læseprøve. Bogen får tre ud af fem stjerner, men det er ikke til at se, hvor den bedømmelse stammer fra. Riidr.dk er registreret i Luxemburg, og firmaet betaler ikke dansk moms. betaler ikke dansk moms.    

Klik for større visning.

Klik for større visning.

ebogshoppen.dk ♥♥♥

Ebogshoppen er nærmest minimalistisk. Her bruges den korte beskrivelse og nogle få andre oplysninger – det virker som Saxos direkte modsætning. Der er dog det, man har brug for at se, og der er også adgang til en læseprøve. Dog vises beskrivelse i én lang køre, hvilket ikke er læsevenligt.  

Klik for større visning.

Klik for større visning.

Artikel slut

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *