• Annonce

Gode grunde til at vælge et Pentax DSLR

pentax k-50

Pentax K-50, som koster godt kr. 4.000 og som bl.a. er weather sealed – dvs. sikret mod støv og vand.

Canon og Nikon dominerer spejlrefleksmarkedet, men er jeg Pentax-bruger.

Der er ellers mange gode grunde til at vælge Nikon eller Canon:

  • Glimrende kameraer
  • Masser af tilbehør – fx et stort udvalg af optikker
  • Mange brugere – nemt at finde artikler, videoer mv. om kameraerne
  • Mange brugere – stort udvalg af brugte varer på DBA og EBAY
  • Mange brugere – stort community, man kan få hjælp fra på diverse fora

Hvorfor Pentax?

Pentax-kompatibelt Chinon-kamera.

Jeg havde et Pentax-kompatibelt Chinon-kamera med flere optikker, og det var medvirkende til mit valg af Pentax.

I artikel Pentax DSLR med gamle optikker, er jeg lidt inde på, hvorfor jeg valgte at bruge Pentax.

Nedenfor kan du læse flere gode grunde til at vælge Pentax.

Gode anmeldelser

Digital Camera Reviews, som er det førende website, når det gælder kameraer og tilbehør, laver jævnligt en købsvejledning (buying guide), som lister de bedste kameraer i forskellige kategorier – baseret på meget grundige tests.

I den seneste sammenligning (fra september 2014) er der tre kameraer, som anbefales i kategorien Consumer DSLR (dvs. amatør-DSLR):

  1. Nikon D5300 – “hvis størrelsen ikke betyder noget”
    Kameraet roses bl.a. for billedkvalitet og for at klare sig godt, når lyset er begrænset. D5300 har også en glimrende autofokus, men til gengæld er det ret stort. På Pricerunner kan det findes til godt kr. 4.500 med standardoptik.
  2. Canon 100D – “hvis størrelsen har betydning”
    Kameraet roses for at være kompakt. Det har touch screen og en god, hurtig autofokus i live view og når der skydes video. På Pricerunner kan det findes til godt kr. 3.000 med standardoptik.
  3. Pentax K-50 – “godt køb”
    Kameraet roses for at have features som ellers ikke ses i denne prisklasse. Kameraet er weather sealed (vand- og støvtæt), har bl.a. en stor søger, hurtig burst-mode og indbygget stabilisering. Endelig nævnes det, at det er solidt bygget. På Pricerunner kan det findes til godt kr. 3.600 med standardoptik.

Læs mere på Digital Camera Reviews.

Lad os se lidt mere på, hvor Pentax skiller sig ud i forhold til mange af konkurrenterne.

Gamle linser

Har man, eller køber man ældre Pentax-kompatible linser, kan de bruges på de nyeste Pentax-kameraer. Det har jeg som nævnt skrevet om i artiklen Pentax DSLR med gamle optikker.

Weather sealed

Mange af de nyere Pentax-kameraer er beskyttet mod vand og støv. Se Pentax’ præsentation af K-30:

Men jeg ville nu ikke turde udsætte mit Pentax for disse strabadser:

Indbygget stabilisering

Alle DSLR-producenter tilbyder stabilisering (share reduction). Nikon og Canon har formentlig den bedste løsning, idet stabiliseringen sidder i objektiverne. Men man skal altså betale for stabilisering i hver linse, man har.

Hos Pentax sidder stabiliseringen i kamerahuset. Det byder at at alle optikker, der sættes på, får stabilisering. Og stabiliseringen tilpasses endda automatisk den specifikke linses brændvidde. På gamle, manuelle linser skal brændvidden dog indstilles manuelt. 

Indbygget tilt shift

På nyere Pentax-kameraer er der indbygget tilt shift: Via menusystemet kan man flytte sensoren i forhold linsen. Se det demonstreret i denne video:

To justeringshjul

Justeringhjul for og bag.

Justeringhjul for og bag.

Pentax (fx K-30, K-50 og K70) har to justeringshjul. I manual mode kan man dermed indstille lukkertiden med det ene og blænden med det andet. Har man kun ét justeringshjul, skal man typisk holde en knap nede for at ændre hjulets funktion. 

Andre features

Pentax har også en ret hurtig burst mode (K-30 kan fx tage seks billeder i sekundet).

På Pentax kan man manuelt justrere autofokus i forhold til den enkelte linse (såkaldt front focus og back focus), det kan man ikke på fx Nikon D5300. Den feature havde mit gamle K-R også, men kun for én linse ad gangen. Nyere Pentax (fx K-30) kan automatisk “huske” justeringer for op til 20 forskellige optikker.

Pentax har også en smart grøn knap, som kan bruges til forskellige formål. Fx kan man med et enkelt tryk vende tilbage til auto

Pentax har sit eget RAW-format (det har alle andre DSLR også), men derudover kan man også bruge DNG (Adobes format, som altid understøttes af fx Photoshop).

Som nævnt indledningsvis kan der være gode grunde til ikke at vælge Pentax, men jeg synes kameraet fortjener en større udbredelse, og det er da lidt forfriskende, at der er findes alternativer som Pentax, Sony og Olympus, så det hele ikke kun handler om Nikon og Canon.

Forskellige model-serier

DSLR-kameraerne fra Pentax findes i forskellige prisniveauer:

Desværre navngives kameraerne temmeligt forvirrende. Her er de nyeste modeller:

  • Pentax K-70 – seriøst amatørkamera
    (vejrforsejlet, APS-C-sensor, 24 MP, WiFi, vipbar skærm)
  • Pentax KP – semiprofessionelt kamera
    (vejrforsejlet, APS-C-sensor, 24 MP, WiFi, GPS, vipbar skærm)
  • Pentax K-1 – professionelt full frame-kamera
    (vejrforsejlet, full frame sensor, 36 MP, WiFi, GPS, vipbar skærm)

Se priser på Pentax DSLR på Pricerunner.Artikel slut

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Relevante artikler og annoncer