• Annonce

Hvad er Google Drev?

google-drevMed Google Drev (eller Google Drive på engelsk) får du gratis stillet plads til rådighed på Googles servere på nettet (eller i skyen, som det også hedder).

Du skal have en Google-konto for at få adgang til Google Drev, men har du fx Gmail eller en Android-telefon, så har du allerede en konto – og ellers kan den oprettes gratis.

Du har nem adgang til dine data, for som billedet til højre illustrerer, har du adgang til Google Drev fra både computere, smartphones og tablets.

På nettet

google-drev-logo (gult)Når man logger ind på Google Drev på nettet via browseren, har man adgang alle de data, man har uploadet – og der er både adgang til at uploade eksisterende dokumenter og oprette nye.

Nyt dokument

google-drev-nyt-dokumentMan kan oprette de dokumenttyper, der er vist til højre. Det er med andre ord nærmest hel Office-pakke, man har adgang til.

Når dokumenterne er oprettet, kan de deles med andre, så de kan læse og redigere dem – perfekt til gruppearbejde.

Der er også mulighed for at konvertere tekstdokumenter til Word-format, regneark til Excel-format osv. Og alle filer kan derudover konverteres til PDF-format.

På computeren

google-drev-computerSom nævnt kan man via browseren gå ind på Google Drev, men man kan også installere et program (a la Dropbox), som automatisk synkroniserer med Google Drev.

Bruger du Google Drev på computeren, kan du dermed indrette det sådan, at du kan komme til dine filer, selvom du ikke har adgang til din egen computer.

På smartphone og tablet

google-drev-mobil

På smartphones og tablets kan man naturligvis også bruge browseren for at komme ind på Google Drev, men det smarteste er at bruge en app – og Google Drev findes som app til både Android, iPhone og Windows Phone.

Når app’en er installeret, kan man hurtigt få adgang til sine filer og mapper, så man kan åbne dem med et enkelt klik – ja, man kan endda redigere Google-dokumenter direkte.

Indbygget scanner

Her er de tre muligheder Google Drev-app'en.

Her er de tre muligheder Google Drev-app’en.

En af de mere smarte funktioner er Scan. Scanningsfunktionen bruger det indbyggede kamera og gemmer scanningen som en PDF-fil på Google Drev.

Scanning fungere bedst, hvis kameraet har autofokus og hvis der er rigeligt lys.

Masser af Scanner-apps til både Android og iPhone
Der findes et væld af apps til både iPhone og Android, som kan hjælpe dig med at scanne dokumenter til PDF-formatet. Søg blot på “pdf scanner” i enten App Store eller Google Play, så dukker der masser af relevante apps op.

Artikel slut

7 Comments:

  1. Mie Thisted Feldberg

    Er der nogen der kan hjælpe her?
    Hvis man inviterer andre til sit google-drev-mappe og de via mailen IKKE kan åbne mappen (fordi de ikke har en gmail eller lign) hvad skal de så gøre?

    • Hvis du inviterer andre, skal de bruge en Google-konto for at logge ind. Vil du undgå det, skal du enten vælge “Offentlig på nettet” eller “Alle med linket”. Du vælger her: Del > Få link til deling > …

  2. Kan nogle hjælpe mig? Jeg har over 1000 billeder på min iPhone. Google drev kan kun finde 132.. hvordan får man den til at finde dem alle sammen? På forhånd tak!

    • Prøv at bruge app’en til Google Photos, og aktiver “Sikkerhedskopiering og synkronisering”.

      • Fedt, tusind tak, nu kunne den finde alle mine billeder 😊 Så kan man trygt slette dem på telefonen, og så er de gemt på nettet?

        • Du kan slette fra mobilens kamerarulle, galleri eller hvad billedsamlingen nu hedder, når de er hentet over i Google Fotos. Men pas på at du ikke sletter billeder i Google Fotos-app’en, for den afspejler jo, hvad der ligger i Google Fotos, og sletter du billeder i Google Fotos, slettes de helt (fra Google Fotos). Billederne i Google Fotos på mobilen fylder dog ikke ret meget – det er kun “genveje” til de rigtige billeder.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *