Hjem » Tv og lyd » Overfør gamle VHS-bånd til dvd

Overfør gamle VHS-bånd til dvd

vhs-baandHvis du gerne vil redde de gamle videobånd, skal du få det klaret, mens det stadig er muligt at finde en maskine, der kan afspille dem. Og båndene bliver ikke bedre med tiden.

Er din VHS-afspiller gået tabt, kan du måske låne en hos naboen.

Gamle VHS-film

I betragtning af at kvaliteten på de gamle bånd ikke er særlig god, er det måske værd at overveje, om du ikke kan finde filmen på dvd i stedet.

Film på dvd er også på vej ud, og de er normalt ret billige. Prøv fx at se, hvad der findes hos CDON.DK – eller prøv at søge på Google efter “dvd-film”.

Mange nyere VHS-film er i øvrigt kopibeskyttede, så det ikke umiddelbart er muligt at overspille dem.

Vil du  forsøge dig med at overspille de gamle bånd selv, så se vejledningen nedenfor. Alternativt kan du få konverteret “ude i byen” – søg på Google efter vhs konvertering.

Gamle optagelser

Der er flere måder at overspille gamle optagelser på.

VHS-dvd-kombi-maskine. Husk at sikre dig at maskinen kan optage på dvd – nogle kan kun afspille.
VHS-dvd-kombi-maskine. Husk at sikre dig at maskinen kan optage på dvd – nogle kan kun afspille.

Drejer det sig om VHS-bånd, er det nemmeste at bruge en VHS-maskine, der har indbygget dvd- eller harddisk-recorder. De er nærmest lavet til formålet, og de kan stadig købes – om ikke andet så i Den Blå Avis.

En anden metode er at forbinde en VHS-maskine med en dvd-eller harddisk-recorder, og beskrives nærmere nedenfor.

Har du et gammelt videokamera (VHS-C, Video-8 eller hvad det nu er) kan du overspille direkte fra kameraet til en dvd-  eller harddisk-recorder via et passende kabel.

Se Flere billeder billeder nederst på siden.

Overførsel af VHS til dvd- eller harddisk-recorder

Denne gennemgang er baseret på at en VHS-maskine forbindes til en dvd- eller harddisk-recorder.

VHS-maskinen forbindes til en recoder som igen er forbundet til et tv.
VHS-maskinen forbindes til en recorder som igen er forbundet til et tv.
Scart-kabel.
Scart-kabel.

Scart-kabel

VHS-maskinen og recorderen forbindes med et Scart-kabel.

Recorderen er formentlig i forvejen forbundet til tv’et via et HDMI-kabel, men et Scart-kabel kan også bruges her.

Tv’et er kun med i opstillingen, for at man kan se, hvad der foregår. Når overspilningen er i gang, sker der ikke noget ved at slukke skærmen.

Bagsiden af VHS-maskinen

Bagsiden af VHS-optageren.
Bagsiden af VHS-optageren.

Bag på VHS-optageren er der i hvert fald to antennestik (ind og ud) og der er formentlig også et eller flere Scart-stik.

På billedet er der to stik og Scart-kablet sættes i det sorte stik, som her hedder EXT 1.

Den anden ende af Scart-kablet sættes i harddisk-recorderen – se nedenfor.

Bagsiden af recorderen

Stikkene på en harddisk-recorder.
Stikkene på en typisk harddisk-recorder.

På billedet til højre ses stikkene på en dvd/harddisk-recorder.

HDMI-stikket bruges typisk til skærmen, og Scart-stikkene kan fx bruges til VHS-maskinen (men de kan også bruges til skærmen, hvis denne ikke har HDMI). 

Andre muligheder
Hvis både VHS-maskinen og recorden har S-video-stik (de runde fembenede stik der ses bag på recorderen), kan man også bruge dem. Det samme gælder de runde phono-stik (rød og hvid til lyd, og gul til videosignalet). Er der Scartstik, så brug dem – det er det mindst komplicerede. Se Flere billeder af phono/Scart-stik nederst på siden.

Få hul igennem

Nu skal der “hul igennem”. 

  • Få hul igennem fra recorder til skærm
    Sørg først  for, at du kan “se” hvad recorderen afspiller på skærmen. Prøv fx at afspille en optagelse eller en dvd, for at checke, at du kan se afspilningen på skærmen. 
  • Få hul igennem fra VHS-afspilleren til recorderen 
    Sæt et bånd i afspilleren, og sæt den til at afspille (tryk på Play).

Recorderen har indbygget tv-tuner med en kanalvælger. Sidder Scart-stikket i AV1, skal du indstille kanalvælgeren på AV1. AV1 (og evt AV2 og AV3) ligger ofte lige før kanal 1. 

Nå du får indstillet recorderen rigtigt, vil indholdet af videobåndet kunne ses på skærmen. 

Klar til optagelse

Når du kan se VHS-optagelsen på skærmen via recorderen, skulle alt være ok, og du kan begynde at optage.

Find det rigtige sted på båndet. Start afspilningen af båndet samtidig med du starter optagelsen på recorderen.

PS: Der er ikke noget i vejen for, at du sætter optagelsen på pause undervejs, hvis der er dele af båndet, du ikke vil have med over.


Forskellige adaptere, kabler mv.


 Her er nogle billeder med billedtekster, der uddyber noget af stoffet ovenfor.

Konverter direkte til harddisken

En anden mulighed er at købe en videograbber, som du sætter direkte mellem videokameraet og en USB-port på computeren. 

Sådan en dims har jeg brugt en enkelt gang, og den fungerer godt.

En af dem ses på billedet til højre.

VHS-C-adapter.
VHS-C-adapter.

Adapter til VHS-C-bånd

Har du nogle VHS-C-bånd du ikke kan afspille, kan du sætte VHS-C-båndet i en adapter, som vist på billedet.

Derefter kan du sætte adapteren i en almindelig VHS-maskine og afspille derfra.

Video-8 og VHS-C

Mens VHS-C-bånd kan afspilles via en adapter som vist ovenfor, skal Video-8-bånd afspilles med et kabel fra Video-8-kameraet.

VHS-C-kamera med S-video-stik

AV OUT på dette VHS-kamera er et S-video-stik. 

Det forbindes med et kabel, som vist nedenfor.

S-video- / phono-kabel

S-video / Phono-kabel.

Dette kable fulgte med videokameraet. Phono-stikkene sættes i en phono-indgang på recorderen (eller hvor den nu skal sættes til).

Lyden er i mono, og derfor er der kun ét stik til lyden (det hvide). Hvis det er stereo, er der også et rødt stik.

Det gule er til videosignalet.

Man kan evt. bruge en Scart-adapter, som vist nedenfor.

Scart-adapter

Scart/Phono / Scart/S-video adapter.
Scart/Phono / Scart/S-video adapter.

Hvis der man gerne vil bruge en Scart-indgang i stedet for phono-stik, kan en Scart-adapter være nyttig.

Adapteren til højre kan også konvertere S-video til Scart.

Konvertering “i byen”

Der er mange, der tilbyder konvertering af videobånd – prøv at søge konvertering af VHS og se, hvad der dukker op.

Husk at pris ikke er den eneste parameter. Det er også vigtigt, at kvaliteten er god, og at der bliver passet godt på dine bånd.Artikel slut

Print Friendly, PDF & Email

52 kommentarer til “Overfør gamle VHS-bånd til dvd”

  1. Denne tråd er måske ikke den rigtige, men prøver alligevel: jeg har en stak hjemmelavede dvd’er med vores hjemmevideoer på. De er ved at være ti år gamle og jeg drømmer om at lave backup af dvd’erne på en ekstern harddisk eller oppe i Dropbox. Hvordan får jeg dvd til harddisk? Min Mac har ikke dvd-drev, men jeg har en dvd-afspiller til mit tv.
    Allerhelst ville jeg betale mig fra processen, men kan ikke finde et firma der udfører den slags.

    Svar
  2. Hej alle
    Dette her er godt nok en meget gammel tråd, men jeg har et stort problem med at kopiere mine gamle VHS bånd (optaget af mig selv – ikke købe-film). Jeg anvender et nyligt indkøbt ClimaxDigital USB 2.0 Video Capture Kit til at hente båndenes indhold ned på computeren.
    Problemet er, at jeg får besked om, at indholdet er kopibeskyttet, hvilket jo er noget vrøvl, da jeg selv har optaget dem på et videokamera tilbage i 90’erne.
    Ved nogen noget om, hvordan jeg får fjernet denne “kopibeskyttelse”.
    På forhånd tak for hjælpen!
    Vh. Kim

    Svar
  3. Hej, jeg håber du kan hjælpe med en teknisk løsning i forbindelse med, at overføre optagelser fra et gammelt Sony 8 mm video TR 840 E kamera, det er optagerbåndene 60 stk. der skal overspilles til USB. Jeg har stadig kameraet, men mangler S video kablet, der ikke fulgte med ved købet af videokameraet.

    Svar
    • Du kan købe et kabel på nettet. Du kan formentlig også bruge en videograbber, som gør det hele lidt nemmere. Se under Forskellige adaptere, kabler mv. længere nede i artiklen. Nogle af de danske forhandlere, har en hotline, man kan ringe til.

      Svar
  4. Hej.
    Jeg har også givet mig i kast med at sikre mine VHS bånd, ved i første omgang at overspille til harddisk, men løber selvfølgelig ind i problemet med kopisikring.
    Er der nogen der fortælle mig om denne sikring kan omgås på nogen måde?
    Formålet med sikringen er jo naturligvis at modvirke misbrug, men med andre produkter er det jo acceptabelt med kopiering til eget brug.
    På forhånd tak for hjælpen
    mvh.
    RJ

    Svar
    • Jeg tror ikke det er muligt, men måske er der andre, der kan knække nødden. DVD’er jo meget billige nu, så måske skulle du bare købe filmene på DVD – evt. brugt.

      Svar
      • Jeg har købt et “kit”, så jeg kan optage.
        honestech HD DVR 2.5″

        Med det program er jeg ikke stødt i problemer hverken med købte eller optagede optagelser.
        Dog har jeg 7 bånd af mærket AGFA jeg ikke kan kører på min maskine…:(
        Så der må jeg se om jeg kan finde nogen der kan.
        Da det er fra mine børn var små, er det jo ret kedeligt ikke at kunne få dem overspillet.

        Svar
        • Hej Mette. Jeg har selv købt dette udstyr på Amazon.de til 250 kr. Det virkede fint, skulle bruge dem digitalt til en powerpointpræsentation til deres konfirmation. Jeg har Maxell og der var ingen problemer med dem. Det var dog HI 8 fra videokamera. Men bryllupsvideon var VHS fra Sony. Efter at have ligget i en kasse på loftet var jeg overrasket over at HIFI Panasonic maskinen stadigvæk kunne fungere. 🙂

          Svar
    • Hej. Jeg tænker, kan det i det hele taget betale sig? Her mener jeg tid og billedkvalitet. Har selv 180 VHS bånd liggende, som jeg da havde tænkt på at skulle overspille til DVD/BLUERAY på et tidspunkt. Men mange af de gamle film kan man jo finde til en flad femmer, så om det kan betale sig og man vil ofre den tid det tager, jeg har ikke tænkt mig at gøre det. Har stadigvæk VHS HIFI maskinen (Panosonic) Har overspillet gamle HI 8 film med børnene til DVD (kræver udstyr) I den sidste ende er det selvfølgelig op til en selv, men som sagt, jeg mener ikke det kan betale sig 🙂

      Svar
  5. Kan se det er længe siden denne debat har kørt, men håber alligevel at jeg kan spørge.
    Jeg er også igang med at overføre alle mine VHS bånd, dog til extern HD.
    Det går fint med alle købebånd og indspillede bånd på 240 min.
    Men da mine børn var små købte vi ½ times bånd, og VHS-maskinen kan ikke køre dem, og sluger dem.
    Vi har prøvet at flytte dem over i en anden kasette, det hjalp ikke, vi har prøvet at spole dem frem og tilbage (det kunne den heller ikke), vi har prøvet at spole dem i hånden,,,,

    Har du/I nogle forslag? Et enklt bånd er blevet optaget – men der er meget flimmer.

    Svar
    • Det lyder som om de små VHS-C-bånd er defekte. Hvis du stadig har videokameraet, kan du prøve om de kan afspilles derfra.

      Svar
      • Tak for svar.

        Det er ikke de små til at sætte i adapteren – det er ½ times bånd.
        Har nu fundet ud af at nogle af dem kan jeg godt køre, men mærket AGFA nægter. Så træla, da det er optagelser fra mine børn var små..

        🙁

        Svar
        • ½-timesbåndene var vist lidt tykkere end de andre, så de har måske sværere ved at sno sig gennem afspilleren. Du kan prøve at få det lavet “i byen”. Søg på “konvertering af VHS” i Google.

          Svar
    • Som hobby arbejder jeg lidt med at lave mine film på DVD, du skriver at det er agfa, hvad er der brugt til at optage disse bånd, jeg har forsk videokameraer, som jeg har brugt til at overføre mine bånd til pc, for derefter at bruge forsk. pc programmer.
      Du er velkommen til at skrive til mig, det er ikke en forretning.

      Svar
      • Hej Svend Aage, tak for dit svar.
        Vi har i sin tid optaget video på små bånd i videooptager (ikke de helt små, men dem man kan sætte i en adapter)
        Derefter har vi overspillet dem fra kameraet til AGFA-bånd (½ times bånd) på vores videomaskine dengang. Husker ikke mærket…. Det er jo snart 30 år siden…;)

        Ikke alle bånd var af mærket AGFA, og dem der ikke er, kan jeg godt føre over.
        Men AGFA båndende vil ikke køre rundt, og bliver “slugt”… 🙁
        Desværre er det lige dem fra dengang vores ældste blev født.

        Svar
        • Vil lige supplere med at vi har prøvet at flytte selve bånd over i en anden kasette, det hjalp ikke. Vi har prøvet at spole, men det kan den ikke. Vi har prøvet i 4 forskellige videomaskiner. Kun en af dem kunne lige trække – men endte også med at sluge…:(

          Svar
        • Hej.
          Har i det kamera der er brugt til at optage filmene med, har i prøvet at sætte filmene i kameraet, for at se om de kan køre her, ellers er det muligt at køre filmen direkte fra kamera til pc.

          Svar
          • Hej
            Det kan vi ikke – da de små bånd jo er brugt til at indspille på igen… Vi troede jo vi havde det på de “store” bånd…:(
            Så vi er tvunget til at få de store til at køre, eller finde nogen der kan overspille på en anden måde.

          • Så har jeg vist misforstået, jeg troede at det var de små bånd der ikke ville køre, men det er altså normale videobånd, der kan køre i en vhs videomaskine ?

  6. Hej. Jeg vil gerne overspille noget fra mit gamle videokamera, HI 8 mm til dvd. Det kabel jeg har til videokameraet ligner det du beskriver ovenfor, dog er der ikke phonostik i, men et flat stik. I den anden ende er der et gult og et hvidt phono stik. Der er også en scartkonnektor, jeg havde tænkt mig at sætte det i min samsung hdd, kan det lade sig gøre?

    Svar
  7. Hej.
    Tak for en god artikel.
    Jeg er selv i gang med at overspille vhs bånd til min pc for derefter at brænde dem på dvd, men jes syntes at kvaliteten er meget dårlig, jeg bruger en gammel Panasonic super vhs afspiller, tilsluttet en grabster mx350, programmet jeg bruger er movavi suite, men jeg har prøvet mange andre programmer, jeg har en Pinnacle movibox hd med Pinnacle studio 14, heller ikke her er kvaliteten i orden, jeg har prøvet s-video kabel, og phonokabler, movavi suite capture i avi.
    Er mit udstyr for dårligt ?, eller er det mine indstillinger det er galt med.
    På forhånd tak.

    svaage-

    Svar
    • Jeg kender ikke det udstyr, du bruger, så det kan jeg ikke rigtigt hjælpe med. Måske er der andre, der har et bud…?

      Svar
  8. Hej har prøvet at overspille vhs til en dvd optager.
    Det er sat sammen som I beskriver vhs- dvd-tv.
    Når jeg vil afspille den brændte dvd så hakker optagelsen har I en løsning på det?
    På forhånd tak

    Svar
    • Nogle gange kan der opstå fejl, hvis brændingen foregår ved for stor hastighed, men hvis du har overspillet direkte til DVD, er det næppe det. Hvis du har prøvet at afspille på en anden DVD-afspiller, og den også hakker dér, kan det tyde på, at det er selve DVD’en, der er defekt. Prøv at brænde over på en anden DVD – evt. af et andet fabrikat.

      Svar
  9. Hej. Er i gang med at overføre gamle VHS til DVD på sprit ny LG. Gik fint med et almindeligt VHS bånd. Herefter overførte jeg video på et bånd lagt i JVC VHS Casette Adapter og de fungerede også. Men nu vil maskinen slet ikke tage båndene ind. Jeg har prøvet at nulstille, tændt og slukket og lige meget hjælper det. Selv videobåndet jeg vidste havde været i maskinen vil den ikke tage ind. Er der nogen der kan hjælpe med hvad det kan være.

    Svar
    • Det lyder jo som om VHS-maskinen er gået i stykker. Hvis den ikke kommer til at fungere igen, må du prøve at låne en eller købe en på dba.dk. En gammel VHS-maskine kan sikkert købes billigt.

      Svar
  10. Hej hej.
    Jeg har en vhs dvd maskine som jeg er igang med at overspille fra vhs til dvd.
    problemet er at dvd´en kun kan afspilles i denne maskine.
    jeg har prøvet at afspille den på andre dvd afspiller men de kan ikke indlæse dvd én.
    så jeg vil også prøve andre muligheder.
    Hav en god sommer.
    mvh John

    Svar
    • Forklaringen kan være, at der finde to standarder for brændbare DVD’er: DVD+ og DVD-. Nogle systemer håndterer begge dele, mens andre kun understøtter det ene.

      Svar
      • hej og tak for svaret,
        jeg har nu prøvet mit sorround sound der kan tage dem alle.
        men stadig ikke dem jeg har brændt over fra vhs-dvd maskinen.
        Så det er desværre nok maskinen der indstillet til kun at kunne afspille dem der er brændt på den maskine.
        Håber ellers på en anden løsning.
        Mvh. John

        Svar
        • Hej John
          Husker du at “afslutte” dvdèn ?
          Når dvd er færdig får du en besked om det på skærmen, men det er ikke nok. Du skal finde menuen og færdigbehandle dvd… de tog en hel dag at finde ud af det ;-).

          Larry

          Svar
  11. Hej Kenneth

    Det kan være flere forskellige årsager….

    bruger du en bærbar eller en ældre computer?
    Bruger du din computer samtidig?

    Selve softwareprogrammet som du bruger til at optage, kan godt blive problemer. Prøv Arcsoft Showbiz(hvis de andre ting som jeg nævnte, ikke er tilfældet)

    Svar
  12. Hej
    Jeg oplever at lyden bliver klippet i stykker, og det er endda ved overførsel af egne gamle optagelser, ved du hvordan jeg kommer dette problem til livs?
    Med venlig hilsen
    Kenneth Blomgren

    Svar
  13. Hej Peter

    Super god artikel, som især er rigtig god, fordi du bruger billeder til at forklare det.

    Jeg arbejder til dagligt med videooverspilning af VHS, DVmini, Video8 og alle de andre almindelige formater. Så jeg tænkte, at jeg ville skrive et kort indlæg med mine erfaringer på dette område, da det nok ville spare en del personer for blod sved og tårer 🙂

    Jeg vil gerne starte med, at faktisk fraråde at bruge en kombi VHS/DVD afspiller til at overspille dine bånd. Problemet ligger i, at en DVD maks. kan indeholde 120 min. film. Så har du en 180 min. eller 240 min. vhs-film, hvilket de fleste er, så bliver kvalitet væsenligt forringet. Men vil du blot have dem over på harddisken, så er den fin nok.

    Jeg ville anbefale man køber en konverter, som er et usb-stick, som man tilslutter videoen og herefter stikker usb-stikket ind i computeren. Når man så starter afspilningen af vhs-båndet i videoafspilleren, så bliver signalet sendt via konverteren ind i computeren. På selve computeren bruger du et program, som fulgte med konverteren. Dette program optager signalet og gemmer det på din PC som et mpeg2 filformat. Husk at have masser af plads, fordi hver time overført fra båndet fylder 2 GB.

    Gør dig selv en kæmpe tjeneste, at IKKE købe en billig version af konverter. Det er denne som konverterer dit billedet og lyd, og derfor er det vigtigt at få så god en kvalitet som mulig. Derudover giver de billige adskillige problemer, såsom problemer med installationen, brummen på lydsporet osv. Jeg vil anbefale Honestech VHS til DVD, som koster lidt mere, MEN lov mig nu, at du køber noget ordenligt…

    Selve computeren behøves ikke være voldsomt hurtig, men lad vær med at bruge den imens du optager, da det er realtime-optagelse. Dvs. at videoen afspiller filmen, og din PC optager signalet. Hvis du så bruger din pc, så kan der opstå enkelte små tidsperioder, hvor din pc ikke kan følge med, og så får udfald i din optagelse. Yderligere har jeg hørt og oplevet om mange forskellige problemer med bærbare computere, så undgå at bruge dem.

    Slutligt så kommer guldkornet over dem alle…

    Brænd kun din DVD med 4x speed…. Ja jeg ved godt de fleste brændere kan skrive hurtigere, men TRO MIG, du får en langt bedre brænding ved 4x speed, og der er faktisk nogle DVD-afspillere og iMAC som har problemer med at læse DVD´ere, der er brændt med mere end 4x speed.

    Til dagligt arbejder jeg i Medieland.dk, som overspiller video til dvd. Du kan læse nærmere her: http://medieland.dk/artikler/guide-sadan-kan-du-overspille-vhs-til-dvd/

    Svar
  14. Hej!

    Jeg er på nuværende tidspunk igang med at optage gamle VHS om til DVD, men når jeg optager, siger den:

    “Dette billede kan ikke optages”

    – Har det noget at gøre med, at VHS’en er skrivebeskyttet, eller, hvad kan årsagne være for, at jeg ikke kan få lov til at optage det.

    Svar

Skriv en kommentar