• Annonce

Scan gamle fotos med mobilen

fotoscanGoogle har netop udsendt en smart app til at scanne fotos mv med mobilen.

App’en hedder Fotoscanner og den findes både til Android og iOS.

Princippet i app’en er, at der tages fire billeder af fotoet, som automatisk kombineres til ét billede, og perspektiv mv. rettes automatisk op.

Google har en lille video, der viser hvor nemt det fungerer. Der startes her et minut inde i videoen, hvor selve scanningen udføres:

Nedenfor ses to udgaver af en scanning af et gammelt billede fra en sommerlejr. Originalbilledet er på ca. 10 x 7 cm. 

I Fotoscanner-app’en bliver det 2000 pixels bredt og det fylder 2 mb. Når det kommer over i Google Fotos beholder det størrelsen, men nu fylder det kun ca. 400 kb. Her er størrelsen reduceret til 800 pixels i bredden.

Den anden udgave en lavet i scanner, og også her billedet er 800 pixels bredt. 

lejr-photoscan-800px

Dette billede er lavet med Fotoscanner-app’en.

lejr-800-px

Dette billede er lavet i en scanner.

Billedet fra scanneren er bedre, men Fotoscanner gør det udmærket – og den er meget hurtigere end at bruge scanneren.

Bedre resultater med Fotoscanner?

Fotoscanner-billedet ovenfor er lavet indendørs med kamera-blitzen tændt. Er du ikke tilfreds med kvaliteten af dine scanninger, kan du prøve at slå blitzen fra og scanne i dagslys – fx i en vindueskarm.Artikel slut

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Annonce