• Annonce

Valg af ebogslæser

Sony PRS-T1

En klassisk ebogslæser (eller elæser eller ereader – der bruges flere betegnelser) er en lille enhed med en skærm på mellem 5″ og 6″ (13 – 16 cm i diameter), som er lavet specielt til at læse ebøger på. Den er forsynet med en passiv, sort/hvid-skærm.

Passiv skærm

At skærmen er passiv betyder, at man skal bruge lys for at læse (ligesom en almindelig bog). Den kan dermed læses i sollys (ligesom en almindelig bog).

Skærmen minder meget om almindeligt papir og teknologien kaldes da også paper ink (eller e-ink). Visse modeller har indbygget lys, så man kan læse dem i mørke. 

Ebogslæsere er på tilbagetog

Til trods for at ebogslæserne er rigtig gode at læse ebøger på, er de på tilbagetog.

Det skyldes, at flere og flere ebøger skal læses med apps, som er bundet til tablets (iOS og Android). Det gælder fx bibliotekernes eReolen og abonnementstjenesten Mofibo.

Ebøger, der købes hos fx Riidr.dk, Saxo.com eller WilliamDam.dk kan generelt stadig læses på ebogslæsere – men den slags ebøger kan man også læse på en tablet.

Valg af ebogslæser

For de fleste vil det være mest praktisk at bruge en tablet til at læse ebøger på, da den understøtter alle formater – selvom den ikke er så behagelig at læse på som en enhed med paper ink-skærm.

Da en 10″ tablet kan veje over et halvt kilo, er det normalt at foretrække at bruge en mindre tablet på fx 7-8″. Den vejer typisk 250-350 g.

Vælger man en Android-tablet, skal man sikre sig, at den mindst har Android 4.4 som styresystem – ellers kan den ikke bruges til eReolens app.

En af Kindle-modellerne.

En af Kindle-modellerne.

Amazons Kindle

Den gigantiske amerikanske online-boghandel, Amazon, har fx en meget populær ebogslæser, der hedder Kindle. Den er lavet til ebøger i Amazons Kindle-format, og Kindle understøtter ikke den beskyttelse, der normalt anvendes til de beskyttede formater i Danmark. Dog giver bl.a. Riidr og Saxo mulighed for at konvertere beskyttede ebøger til kindle-formatet.

Køb af ebogslæser

Som nævnt vil de fleste få mere glæde ved at bruge en tablet til at læse ebøger på, men hvis man vil have en rigtig ebogslæser, kan man finde en fin oversigt hos PriceRunner, der har fx 24 resultater (maj 2015).

Her er de første:

Her er nogle af de ebogslæsere Pricerunner har i databasen.

Her er nogle af de ebogslæsere Pricerunner har i databasen.

En typisk ebogslæser

Her skal vi se på specifikationerne på en af de mest solgte ebogslæsere (i Danmark) – Sony PRS-T1. Den laves ikke mere, og Sony har trukket sig fra at producere ebogslæsere, men derfor kan vi jo godt se specifikationerne:

ProduktnavnSony PRS-T1
Skærm6″ monokrom E Ink- Multi-Touch – touch screen


Skærmen er 6″ diagonalt (svarende til 15,2 cm).Den har en E-ink-skærm, som næsten ikke bruger nogen strøm. Skærmen har multitouch – dvs man kan bruge to fingre til fx zoom. Man kan også skrive noter med en lille på pen. Skærmen er ikke i farve, men kan vise 16 gråtoner. Fint til tekst, men ikke super til billeder. Ebogslæsere kan også have en farveskærm, men de har en LCD-skærm (der lyser som en computerskærm) og de har et langt højere strømforbrug.

Skærmopløsning800 x 600 (H x B)


Ikke nogen høj opløsning, men fin nok til tekst. Opløsningen skal altid ses i forhold til størrelsen af skærmen. Læs mere om opløsning.

Hukommelse2 GB


Der er plads til ca. 1.200 ebøger efter Sonys oplysninger. Det er 1,6 MB pr. styk. Bøger med billeder fylder mere.

SD-kortmicroSD


Der er mulighed for at udvide lageretmed SD-kort, som kan være op op til 32GB. SD-kortet kan også bruges til at flytte filer fra computeren.

Trådløs
tilslutning
WiFi


PRS-T1 har kan gå på trådløst netværk.Praktisk.

UnderstøttedetekstformaterEPUB, PDF, TXT


PRS-T1 understøtter EPUB, PDF – også beskyttede udgaver. Tekstfiler understøttes også.

UnderstøttedebilledformaterBMP, GIF, JPEG, PNG


PRS-T1 kan vise billeder i de nævnte formater.

UnderstøttedelydformaterMP3, AAC


PRS-T1 kan afspille MP# og AAC-lydfiler via hovedtelefon. Beskyttede formater understøttes ikke.

BatteritidOp til 1 måned


Der er lang batteritid på denne ebogslæser, fordi skærmen næsten ikke bruger strøm. Den oplyste batteritid skulle gælde ved en halv times læsning om dagen. Er WiFi-aktiveret skulle tiden være tre uger.

Dimensioner (B
x D x H)
11 cm x 0.9 cm x 17.3 cm
Vægt168 g


Det er ikke meget mere end en iPhone 4 (140 g).En iPad vejer ca. 650 g.

FarveFås i flere farver.
WebadgangJa


Man kan gå på nettet med PRS-T1 – man kan ikke se animationer mv., men adgangen til nettet er en praktisk feature, der ikke er normal for ebogslæsere.

Inkluderet12 ordbøger, USB-kabel, pen og manual


Der er 12 ordbøger præinstalleret. Kablet kan bruges til forbindelse til pc og Mac – og til opladning. Der følger ikke etui med, så måske skal man bruge et par hundrede kroner på sådan et.

Læs artiklen om ebøger her.

Artikel slut

Opdateret. Oprindelig artikel er fra 2012.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Relevante artikler og annoncer