• Annonce

Pas på, når du besøger sider, du ikke kender

Når du besøger en hjemmeside, du ikke kender, risikerer du at få “snavs” (virus, malware, spyware og hvad det ellers kaldes) på din computer. Jeg sikrer mig ved at:

  • Have et antivirus-program installeret
  • Bruge et program, der kan advare mig, inden jeg åbner en side

Antivirus

I denne artikel viser jeg, hvordan man kan søge efter et gratis antivirus program. Pt. bruger jeg avast!, men der er flere muligheder. Så sent som i dag var jeg inde på en meget tilforladelig side med links til andre sider. Da jeg klikkede på et link til en ny side, poppede avast! op, og blokerede den nye side, fordi den indeholdt en “trojkaner” (som er en slags virus), og jeg droppede derfor besøget. Tak avast! En virus-inficeret side kan være inficeret, fordi ejeren af siden har onde hensigter eller fordi siden er blevet inficeret af hackere. Hvad der var tilfældet, i dette eksempel, ved jeg ikke.

Advarselsprogram

Det er også en god ide at bruge et program, der kan advare om useriøse sider. Her kan jeg anbefale Norton Safe Web, som løbende vurderer en masse sider.

Norton Safe Web

Besøger du Norton Safe Webs hjemmeside, kan du indtaste en URL (webadresse) på en side, du er i tvivl om. Norton vil så fortælle om sidens sikkerhed. 

Her ses en test af Ekstrabladet (eb.dk), hvor der ikke er problemer:

Browser-plugins

Du kan også installere en udvidelse til fx Firefox eller Google Chrome, som løbende giver dig signal om de sider, du besøger. 

Du kan fx bruge W.O.T. (Web Of Trust), som i Chrome viser et lille, farvet ikon til højre for adresselinjen.

Ikonet vises også ved søgeresultater i Google. Her er der søgt på dating:

Den første kender W.O.T. ikke, den anden er ok, men den tredje er stærkt tvivlsom.

Denne type plugin er meget nyttig, da man advares inden man klikker.

Går vi ind på Ekstrabladet, får vi et grønt ikon, hvilket betyder at sitet er sikkert. Klikker man på ikonet, kan man få yderligere oplysninger:

Ekstrabladet er sikkert, men i følge W.O.T. er “Child safety” ikke helt ok.

Der findes også andre udbydere – blandt andet har de fleste antivirusprogrammer et tilsvarende plugin.Artikel slut

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

  • Relevante artikler og annoncer